Praktik og studieophold ligner hinanden på papiret: begge er et led i din danske uddannelse, og begge kan foregå i udlandet. Men de finansieres helt forskelligt. Et studieophold trækker først og fremmest på din SU og på udlandsstipendium til studieafgiften. En praktik trækker på SU, Erasmus+ og legater. Om SU'en overhovedet følger med, afhænger af én ting: om praktikken er lønnet eller ulønnet.
Herunder gennemgår vi, hvad du kan få til hver af de to opholdstyper, med 2026-satserne og de fælder, der oftest koster studerende penge. De grundlæggende SU-regler for et udlandsophold har vi samlet i artiklen om at tage SU med til udlandet.
Hovedreglen: løn og SU udelukker hinanden
Reglen bygger på ét princip: du kan ikke få både løn og SU for den samme uddannelsesaktivitet. Er praktikken eller det projektorienterede forløb ulønnet, og er du studieaktiv, kan du få SU under forløbet.[1] Er du mere end de tilladte 30 ECTS forsinket, kan du ikke.[1] Er praktikken derimod lønnet, kan du ikke få SU under praktikopholdet.[2]
Det gælder også, hvis lønnen er lille. Selv en beskeden udbetaling tæller som løn i SU-systemets øjne, og så bortfalder SU'en for de måneder. Er du i tvivl, om din konkrete praktik er lønnet eller ulønnet efter din uddannelses regler, er det dit uddannelsessted, der afgør det, ikke praktikstedet.
Praktik eller studieophold: hvad kan finansieres?
De to opholdstyper udløser vidt forskellige penge. Et studieophold på et udenlandsk universitet med studieafgift åbner for udlandsstipendium, men giver en lavere Erasmus+-sats. En praktik giver ingen studieafgift at søge stipendium til, men til gengæld den højeste Erasmus+-sats. Her er forskellen stillet op.
| Ulønnet praktik | Lønnet praktik | Studieophold | |
|---|---|---|---|
| SU | Ja, hvis du er studieaktiv. | Nej. Du kan ikke få SU for de samme måneder. | Ja, så længe meriten rækker. |
| Erasmus+ (2026) | Op til 5.250 kr. pr. måned + rejsetilskud. | Op til 5.250 kr. pr. måned + rejsetilskud. | Op til 4.150 kr. pr. måned + rejsetilskud. |
| Udlandsstipendium | Nej, ingen studieafgift at dække. | Nej, ingen studieafgift at dække. | Ja, hvis du betaler studieafgift. |
| Erkendtlighed | Op til 3.770 kr. pr. måned, frivillig og skattepligtig. | Ikke relevant, da du får løn. | Ikke relevant. |
| Dobbeltklip | Ikke relevant. | Muligt i måneden før, hvis praktikken er bagudlønnet. | Ikke relevant. |
Bemærk det centrale bytte: vælger du praktik frem for et studieophold, får du en højere Erasmus+-sats, men mister adgangen til udlandsstipendium. Er praktikken samtidig lønnet, mister du også SU'en. Det hul er præcis dét, private legater skal lukke. Mere om det længere nede.
Erkendtlighed og udgifter: hvad må praktikstedet betale?
Selv om en praktik er ulønnet, må praktikstedet gerne betale noget. Det skal bare holdes adskilt fra løn. Der er to spor: refusion af udgifter og en frivillig erkendtlighed.
Dokumenterede udgifter. Dit praktiksted må gerne betale eller refundere dine dokumenterede udgifter, uden at det tæller som løn. su.dk nævner selv rejseforsikringer, flybilletter, transport, telefonregninger og husleje som eksempler.[1] Det er kun en fast, lønlignende udbetaling, der udløser problemet, ikke refusion af faktiske omkostninger, du kan dokumentere.
Erkendtlighed. Ud over refusion må praktikstedet give dig en erkendtlighed, altså en frivillig påskønnelse. Fra 1. januar 2026 må beløbet højst svare til 3.770 kr. om måneden.[1] Den skal være frivillig for praktikstedet og må ikke være aftalt på forhånd som en fast indkomst, du kan regne med. Bliver den det, ligner den løn, og så ryger SU'en. Du skal betale skat af erkendtligheden.[1]
Pas på lande med lovkrav om mindsteløn
En vigtig faldgrube gemmer sig i lande med lovbestemt mindsteløn, for eksempel Tyskland. Har landet et lovkrav om, at også praktikanter skal have en mindsteløn, kan din praktik automatisk blive betragtet som lønnet efter loven, selv om hverken du eller praktikstedet ønskede en løn.
su.dk beskriver det for projektorienterede forløb: bachelor- og kandidatstuderende kan få løn under projektorienterede forløb i lande med lovkrav om mindsteløn.[1] Men bliver forløbet lønnet, kan du ikke samtidig få dansk SU, og uddannelsens SU-normering, altså støttetiden, bliver reduceret tilsvarende.[1] Du taber altså ikke bare SU'en i praktikmånederne; du bruger også af den samlede ramme, du har til hele uddannelsen.
Skal du i praktik i et land, du ikke kender lovgivningen i, er det derfor værd at undersøge landets regler om mindsteløn for praktikanter, før du skriver under, og gerne i dialog med dit uddannelsessteds internationale kontor.
Lønnet praktik: dobbeltklip er ikke ekstra SU
Vælger du en lønnet praktik, findes der én ordning, der skal dække overgangen: dobbeltklip. Er din lønnede praktik bagudlønnet, kan du få dobbelt SU og SU-lån i måneden op til den første lønnede praktikperiode.[2] Det skal dække den måned, hvor du hverken får forudbetalt SU eller endnu har fået udbetalt løn. Du søger dobbeltklip i minSU.[2]
Regneeksempel: Idas praktik kontra et studieophold
Tallene bliver først konkrete, når de lægges sammen. Her er samme studerende i to scenarier: en ulønnet udlandspraktik på fem måneder og et tilsvarende studieophold med studieafgift.
Skulle Ida i stedet på et almindeligt studieophold på et udenlandsk universitet med studieafgift, ville regnestykket vippe: så kom udlandsstipendiet i spil til studieafgiften, men Erasmus-satsen ville være lavere: op til 4.150 kr. pr. måned mod 5.250 kr. til praktik.[4] SU'en er den samme i begge tilfælde. Hovedforskellen er altså ikke SU'en, men om der er en studieafgift, du kan få stipendium til, og hvilken Erasmus-sats der gælder.
Erasmus+, Nordplus og legater dækker resten
Uanset om din praktik er lønnet eller ulønnet, kan du søge legater til at dække omkostningerne ved selve udlandsopholdet: rejse, bolig, forsikring og bøger. Ved praktik er de private legater ofte vigtigere end ved et studieophold, netop fordi udlandsstipendiet ikke er i spil.
Rejser du gennem Erasmus+, gælder programmets egne satser, som ligger højere for praktik end for et studieophold: op til 5.250 kr. pr. måned til praktik mod op til 4.150 kr. pr. måned til studieophold i 2026, plus rejsetilskud.[4] Foregår opholdet i Norden eller Baltikum, kan Nordplus give op til 1.875 kr. pr. måned.[4] Hvordan satserne beregnes, og hvad landegruppen betyder, har vi regnet på i artiklen om Erasmus+-satser. Erasmus+ og private legater udelukker ikke hinanden. Du kan søge begge dele.
Særligt praktiktunge er lærer- og pædagoguddannelserne, hvor dele af praktikken er tilrettelagt som lønnet praktik, men hvor lønkravet kan fraviges i udlandet, så SU'en fortsætter. Det gennemgår vi i artiklen om legater til lærer- og pædagogstuderende.
Legaterne findes. Kunsten er at finde dem, der passer til dig. Legatmatch samler fonde og legater til udlandsophold, studieophold, praktik, ph.d. og projekter og gør dem enkle at forstå og søge. Den gratis quiz matcher din uddannelse, destination og profil med de legater, du reelt kan søge, og din legatrapport samler alle dine matches, så researchdelen er klaret. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.
