Du har hørt, at der er tusindvis af legater at søge. Det passer. Problemet er, at de ikke ligger ét sted. Der findes intet centralt register over danske fonde, så du kan ikke slå legaterne op i én liste og krydse af. I stedet skal du vide, hvor du leder, og lede flere steder. Den gode nyhed er, at kilderne er til at overskue, når du først kender dem.
Denne guide er den brede oversigt: alle de steder, du finder legater, hvad hver kilde giver dig, og en metode, der samler det til én fremgangsmåde. Skal du specifikt grave de små, lokale fonde frem, har vi en dybere metode i guiden til de oversete lokale legater.
Derfor er der ingen samlet liste over legater
Grunden til, at legatsøgning føles rodet, er enkel: der er ingen samlet liste at gå ud fra. Civilstyrelsen, der fører tilsyn med de almene fonde, skriver det direkte: den fører ikke et register over fonde og deres formål.[2] De erhvervsdrivende fonde står ganske vist i CVR, fordi de skal registreres for at have retsevne,[4] men de udgør kun en mindre del, og registreringen fortæller ikke, hvad fonden uddeler til.
Oveni fylder de store fonde uforholdsmæssigt meget. Under 1 pct. af fondene stod for omkring 90 pct. af alle bevillinger.[6] De har hjemmesider, ansøgningsportaler og kommunikationsfolk, så det er dem, alle finder og søger. De mange små fonde, dem med færrest ansøgere, er til gengæld svære at få øje på. Baggrundstallene har vi samlet i artiklen om hvor mange fonde der findes i Danmark.
De syv steder, du finder legater
Der er ikke én kilde, der dækker det hele. Til gengæld er der syv, der tilsammen fanger det meste. Her er, hvad hver af dem giver dig, og hvordan du bruger den.
| Kilde | Hvad du finder | Sådan gør du |
|---|---|---|
| Dit uddannelsessted | Institutionens egne legater, Erasmus+ og Nordplus, partneruniversiteter | Skriv eller ring til det internationale kontor eller studievejlederen. Erasmus+ og Nordplus søges gennem institutionen, ikke af dig selv.[1] |
| Fagforening / a-kasse | Legatpuljer og rejselegater forbeholdt medlemmer i dit fag | Log ind på medlemssiderne, eller spørg din fagforening, om den har en legat- eller rejsepulje. |
| Din kommune | Lokale legater knyttet til bopæl; annonceres ofte kun én gang om året | Søg "[kommunens navn] legat", eller find Legater under Borgerservice.[7] |
| CVR / Virk | De erhvervsdrivende fonde: navn, bestyrelse, formål og seneste årsrapport | Søg på datacvr.virk.dk. Erhvervsdrivende fonde skal registreres for at have retsevne.[4] |
| Fondenes egne sider og fundatser | Hvad fonden reelt uddeler til, og hvem der må søge | Gå ind på fondens hjemmeside. Mangler den én, kan du bede fondsmyndigheden om årsregnskabet efter fondslovens § 46.[3] |
| Biblioteket | Legathåndbøger og ældre, lokale fonde uden hjemmeside | Lån legathåndbøgerne. Dem henviser blandt andet kommuner til.[7] |
| En samlet søgetjeneste | Tusindvis af fonde samlet ét sted, matchet til din profil | Brug en tjeneste, der har samlet fondene, så du slipper for at starte fra bunden. |
Start på dit uddannelsessted
Den mest oversete kilde er tættest på: dit eget uddannelsessted. Studievejledningen og det internationale kontor kender de legater, der kun kan søges af institutionens egne studerende. Dem finder du sjældent i nogen offentlig database. De kender også bilaterale aftaler og partneruniversiteter.
Og her er en pointe, mange overser: de store udvekslingsordninger søger du ikke selv. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skriver det direkte: det er uddannelsesinstitutionerne, der søger om tilskuddene, vejleder dig om mulighederne og fordeler midlerne.[1] Det gælder både Erasmus+ og Nordplus. Vil du på udlandsophold, er det internationale kontor derfor dit første stop, ikke en søgemaskine. Forskellen på ordningerne har vi gennemgået i guiden til Erasmus+, Nordplus eller privat legat.
Sådan søger du bredt, trin for trin
Kilderne bliver først til noget, når du bruger dem i rækkefølge. Sæt en time af, og gå dem igennem fra det nemmeste til det, der kræver en henvendelse.
- Gør dit formål skarpt: uddannelse, udlandsophold, praktik, projekt eller forskning. Det afgør, hvilke fonde der er relevante for dig.
- Start på dit uddannelsessted: studievejledningen, det internationale kontor og institutionens egen legatoversigt. Skal du til udlandet, hører du samtidig om Erasmus+ og Nordplus.[1]
- Tjek din fagforening eller a-kasse for medlemslegater og rejsepuljer.
- Søg din kommunes navn plus "legat", og find kommunens egen legatoversigt under Borgerservice.[7]
- Slå erhvervsdrivende fonde op i CVR på Virk, og læs fondenes egne hjemmesider og fundatser.[4]
- Gå på biblioteket, og lån legathåndbøgerne, især til ældre og lokale fonde.[7]
- Brug en samlet søgetjeneste til at fange de tusindvis af mindre fonde, ingen myndighed fører liste over.
- Læs fondens fundats, før du søger. Den afgør, om du overhovedet er i målgruppen.
Eksempel: sådan finder Signe sine legater
Signe læser til sygeplejerske og skal et semester til Tanzania. Hun har hørt om "tusindvis af fonde", men aner ikke, hvor hun skal starte. Så hun følger metoden og går kilderne igennem i rækkefølge.
| Kilde | Hvad Signe finder | Hvad hun gør med det |
|---|---|---|
| Det internationale kontor | Erasmus+ eller et Nordplus-tilskud, som institutionen selv søger og fordeler, plus to rejselegater kun for skolens egne studerende.[1] | Tilmelder sig tilskuddet gennem kontoret og sætter begge institutionslegater på listen. |
| Fagforeningen | En rejsepulje, der kun kan søges af medlemmer i hendes fag. | Finder fristen på medlemssiderne, før den lukker. |
| Kommunen | Ét lokalt legat med kun en håndfuld ansøgere. Kommunale legater annonceres typisk én gang om året.[7] | Skriver opslagsmåneden i kalenderen, så hun ikke misser næste runde. |
| En samlet søgetjeneste | Private fonde, der matcher hendes fag og hendes destination. | Fører dem ind i sit regneark og prioriterer efter frist. |
Hvad med legatdatabaser og -portaler?
Du vil før eller siden støde på kommercielle legatportaler og -databaser. Nogle er gratis, andre kræver et betalingsabonnement. De kan være nyttige, men husk to ting.
For det første er ingen af dem komplette. Der er ikke et register bag dem, så de bygger på, hvad de selv har nået at samle, og de mindste fonde uden hjemmeside er sjældent med.[2] For det andet siger et opslag i en database ikke, om du er i målgruppen. Det gør kun fondens egen fundats. Brug derfor en portal til at få idéer, men verificér altid ved kilden, før du bruger tid på en ansøgning.
En søgetjeneste kan spare dig for det meste af det indledende fodarbejde, hvis den har samlet fondene og matcher dem med din profil. Det er præcis det, Legatmatch gør.
Alle relevante legater, samlet ét sted
I stedet for at lede fond for fond kan du få forslagene serveret. Legatmatch samler fondene og legaterne ét sted, også de mange små, der ikke står i noget offentligt register, og sammenholder dem med din uddannelse, bopæl og planer, hvad enten du skal på studieophold, i praktik, i gang med en ph.d. eller har et projekt, der skal finansieres. Tag Legatmatchs gratis quiz, og se med det samme de legater, der matcher din profil. Hele listen får du samlet i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.