Erasmus+ er ikke et legat, du søger i konkurrence med andre. Det er et fast tilskud pr. måned, som følger nogle offentliggjorte satser. Derfor kan du regne dit beløb ud på forhånd, hvis du kender tre ting: hvilken landegruppe du rejser til, om opholdet er studie eller praktik, og hvor mange måneder det varer.
EU fastsætter kun intervaller. De konkrete beløb fastsættes nationalt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som for 2026 oplyser op til 4.150 kr. om måneden til studieophold og op til 5.250 kr. om måneden til praktik.[1] Din institution fastlægger derefter det endelige beløb inden for den ramme.[3] Nedenfor gennemgår vi hvert led i regnestykket, så du ved præcis, hvad du skal spørge dit internationale kontor om.
Hvor meget får du i Erasmus+ i 2026?
De danske beløb offentliggøres i kroner, mens EU's regelsæt og styrelsens satsbilag arbejder i euro. Begge dele er i spil, og de hænger sammen: kronebeløbet er den øvre grænse, eurosatserne viser, hvordan beløbet falder, når du rejser til et billigere land. Eurosatserne i tabellen nedenfor er de faste danske satser for 2025-kaldet, fordi satsbilaget for 2026-kaldet endnu ikke er offentliggjort.[6]
| Sats | Studieophold | Praktikophold |
|---|---|---|
| Danske beløb (2026) | Op til 4.150 kr. pr. måned | Op til 5.250 kr. pr. måned |
| Fast eurosats, destination i gruppe 1 (2025-kaldet) | 550 EUR pr. måned | 550 + 150 = 700 EUR pr. måned |
| Fast eurosats, destination i gruppe 2 eller 3 (2025-kaldet) | 500 EUR pr. måned | 500 + 150 = 650 EUR pr. måned |
Læg mærke til ordet op til. Erasmus+ er en pulje, ikke en rettighed. Din uddannelsesinstitution søger midlerne hjem hos styrelsen og fordeler dem selv mellem sine studerende. Du kan ikke søge styrelsen direkte.[1] Når institutionen først har fastsat sin sats for et bevillingsprojekt, ligger den fast for hele projektet.[2]
De tre landegrupper: derfor får du aldrig den højeste sats
Erasmus+ deler lande op i tre grupper efter leveomkostninger. Det afgørende er ikke kun, hvor du rejser hen, men forskellen mellem dit eget land og destinationen. Rejser du til et land med samme omkostningsniveau, får du medium range. Rejser du til et dyrere land, får du higher range. Rejser du til et billigere land, får du lower range.[3]
Danmark ligger selv i gruppe 1. Rejser du til et land i samme omkostningsgruppe som Danmark (gruppe 1 rummer blandt andet Frankrig, Italien, Irland, Tyskland, Norge og Sverige), får du medium range, som EU fastsætter til mellem 292 og 606 euro om måneden. Rejser du til et gruppe 2-land som Spanien eller Portugal eller et gruppe 3-land som Polen eller Kroatien, får du lower range på mellem 225 og 550 euro om måneden.[3] De endelige beløb fastsættes nationalt.
| Landegruppe | Destinationer (uddrag) | Hvad du får som dansk studerende | EU's interval pr. måned |
|---|---|---|---|
| Gruppe 1: høje leveomkostninger | Belgien, Finland, Frankrig, Holland, Irland, Island, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Norge, Sverige, Tyskland, Østrig | Medium range (samme niveau som Danmark) | 292-606 EUR |
| Gruppe 2: mellemste leveomkostninger | Cypern, Estland, Grækenland, Letland, Malta, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet | Lower range | 225-550 EUR |
| Gruppe 3: lavere leveomkostninger | Bulgarien, Kroatien, Litauen, Nordmakedonien, Polen, Rumænien, Serbien, Tyrkiet, Ungarn | Lower range | 225-550 EUR |
Her går mange galt i byen. Man slår sit destinationsland op og tror, at gruppen alene bestemmer beløbet. Men gruppen bestemmer kun hvilket interval, du falder i, når den holdes op mod Danmarks egen gruppe. Og fordi Danmark ligger i den dyreste gruppe, er den højeste sats aldrig i spil for dig.
Praktik giver 150 euro mere om måneden end studieophold
Tager du i praktik gennem Erasmus+ i stedet for på et rent studieophold, får du et fast tillæg på 150 euro om måneden oveni grundsatsen.[3] Det er derfor, styrelsens danske praktiksats for 2026 ligger på op til 5.250 kr. mod 4.150 kr. til studieophold.[1] Forskellen er reel: over et halvt års ophold svarer tillægget alene til omkring 900 euro.
Varighedskravene er de samme for begge typer. Et ophold skal vare mindst to måneder og højst 12 måneder, og et studieophold kan også godkendes, hvis det svarer til ét semester eller trimester.[3] Samlet kan du højst få 12 måneders Erasmus+-mobilitet pr. uddannelsestrin: bachelor, kandidat og ph.d. tæller hver for sig.[3] Der findes desuden korte blended-forløb på 5 til 30 dage med et obligatorisk online-element.[3]
Valget mellem praktik og studieophold handler dog om mere end de 150 euro. Praktik har sine egne regler for merit, kontrakt og SU, og de kan trække i den modsatte retning. Den afvejning har vi stillet op i artiklen om finansiering af praktik kontra studieophold.
Tillæg og rejsetilskud: de penge, folk glemmer at søge
Månedssatsen er kun grundbeløbet. Oveni ligger tre poster, som mange overser, fordi de skal søges særskilt og ofte har frist før afrejse.
| Tillæg | Beløb | Hvem kan få det |
|---|---|---|
| Praktiktillæg | 150 EUR pr. måned | Alle på et langt praktikophold. Tillægget lægges automatisk oveni grundsatsen. |
| Fewer opportunities top-up | 250 EUR pr. måned | I Danmark: studerende med funktionsnedsættelse eller kronisk/behandlingskrævende lidelse (fysisk som psykisk), studerende med borgerligt ombud eller indkaldelse til Reserven eller Hjemmeværnet, samt forsørgere og ressourcepersoner. |
| Inklusionsstøtte | Efter faktiske udgifter | Deltagere med behov for ekstra støtte under opholdet. Søges gennem institutionen og dokumenteres med regnskab. |
Kriterierne for fewer opportunities fastsættes nationalt, ikke af EU.[3] Det er værd at vide, fordi de varierer fra land til land. I Danmark er lav husstandsindkomst i sig selv ikke et kriterium. Listen omfatter til gengæld forsørgere og ressourcepersoner, altså også dig, der er forælder eller støtteperson for et sygt familiemedlem.[5] Dokumentationen er typisk en tro- og loveerklæring, og din hjemmeinstitution arkiverer den.[5] Er du i tvivl om, hvad der ellers findes af støtte ved sygdom eller handicap, har vi samlet det i guiden til legater ved handicap og kronisk sygdom.
Rejsetilskuddet beregnes efter afstanden mellem afsenderby og værtsby, målt med Kommissionens afstandsberegner. Beløbet dækker både ud- og hjemrejse, og satsen er højere, hvis du rejser grønt.[3]
| Afstand (én vej, tur-retur dækket) | Grøn rejse | Almindelig rejse |
|---|---|---|
| 10-99 km | 56 EUR | 28 EUR |
| 100-499 km | 285 EUR | 211 EUR |
| 500-1.999 km | 417 EUR | 309 EUR |
| 2.000-2.999 km | 535 EUR | 395 EUR |
| 3.000-3.999 km | 785 EUR | 580 EUR |
| 4.000-7.999 km | 1.188 EUR | 1.188 EUR |
| 8.000 km eller mere | 1.735 EUR | 1.735 EUR |
Regneeksempel: et helt semester regnet igennem
Regnestykket viser to ting. For det første, at rejsetilskuddet er en engangspost, mens månedssatsen er det, der flytter budgettet. For det andet, at tillæggene er store i forhold til grundbeløbet: praktik og fewer opportunities kan tilsammen løfte en femmåneders bevilling med to tredjedele. Fordi satserne er i euro, mens dine faste udgifter i Danmark er i kroner, er det også værd at kende valutarisikoen ved et legat i udenlandsk valuta.
Sådan bliver pengene udbetalt, trin for trin
Erasmus+ udbetales ikke som en månedlig overførsel. Du får typisk to rater, og den sidste kommer først, når opholdet er slut og dokumenteret.
| Trin | Hvad der sker | Hvad du skal huske |
|---|---|---|
| 1. Nominering | Du søger udveksling eller praktik via dit internationale kontor, og institutionen tildeler pladserne. | Institutionen søger midlerne hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Du kan ikke selv søge styrelsen. |
| 2. Tilskudsaftale | Du underskriver en grant agreement med sats, antal måneder og rejsetilskud. | Tillæg som grøn rejse og fewer opportunities skal erklæres her, ikke efter hjemkomst. |
| 3. Første rate | Beløbet udbetales omkring opholdets start, når aftalen er på plads. | På flere institutioner udgør første rate cirka 80 procent. Du skal selv lægge ud for resten. |
| 4. Dokumentation | Efter hjemkomst afleverer du bevis for opholdets faktiske længde, karakterudskrift eller praktikattest og EU's deltagerrapport. | Rejste du grønt, skal billetterne med. Mangler dokumentationen, kommer sidste rate ikke. |
| 5. Sidste rate og regulering | Restbeløbet udbetales, og det samlede tilskud reguleres efter opholdets faktiske varighed. | Blev opholdet kortere end planlagt, kan du skulle betale en del af første rate tilbage. |
Konsekvensen for dit budget er konkret: depositum, flybillet og første måneds husleje skal typisk betales, før eller mens første rate lander, og de sidste 20 procent ser du først flere måneder efter afrejse.[11] Regn derfor med et likviditetshul i starten. Hvordan et budget skal se ud, når en fond skal vurdere det, har vi gennemgået i artiklen om hvad fonde kigger efter i dit budget.
Erasmus+ er gebyrfrit, og det lukker døren til udlandsstipendium
Som Erasmus+-studerende er du fritaget for undervisnings-, indskrivnings- og eksamensgebyrer på værtsinstitutionen samt for afgifter for adgang til laboratorier og biblioteker.[4] Mindre gebyrer til forsikring eller studenterforening kan stadig forekomme, men selve studieafgiften betaler du ikke.[4] Det samme fremgår af den danske vejledning: du tager din SU med og betaler ikke studieafgift.[1]
Skat, SU og de fælder der koster penge
SU: Du kan tage både SU og SU-lån med på et studieophold, hvis opholdet er en del af din danske uddannelse, og studienævnet godkender fuld merit.[8] Godkendes kun delvis merit (for eksempel et helt år, der tæller som et halvt), får du kun SU for den meriterede periode.[8] Erasmus+-tilskuddet modregnes ikke i SU'en. Hvordan du får SU'en med, har vi beskrevet i artiklen om at tage SU med til udlandet.
Skat: Erasmus+-tilskuddet er øremærket til dit ophold, og et klausuleret studierejselegat er skattefrit efter ligningsloven § 7 K.[9] Skattefriheden gælder de udgifter, legatet er tiltænkt: rejsen mellem Danmark og studiestedet samt logi, kost, småfornødenheder og undervisning på stedet.[9] Bruger du en del af beløbet til noget helt andet, bliver netop den del skattepligtig og skal oplyses til Skattestyrelsen i rubrik 229.[10] Skattereglerne for legater generelt har vi gennemgået i artiklen om skattefri legater og satserne for dem.
De fire fejl, der oftest koster penge:
- At budgettere med maksimumsatsen. Beløbet er et loft, ikke en garanti, og institutionen fordeler en begrænset pulje.[1]
- At glemme tillæggene. Grøn rejse og fewer opportunities skal erklæres i tilskudsaftalen, før du rejser.[5]
- At tro, at gruppen alene bestemmer satsen. Det er forskellen mellem Danmarks gruppe og destinationens gruppe, der afgør intervallet.[3]
- At regne med udlandsstipendium oveni. Et gebyrfrit Erasmus+-ophold opfylder ikke kravet om betalt studieafgift.[7]
Selv med alle tillæg dækker Erasmus+ sjældent et helt semester i en dyr storby. Hullet mellem tilskud og faktiske udgifter er det, private legater er til for at lukke, og forskellen på de tre slags penge har vi sat op i artiklen om Erasmus+, Nordplus og private legater.
Når satsen fra dit internationale kontor er kendt, og SU'en er på plads, står du tilbage med det beløb, legaterne skal dække. Legatmatch er den nemmeste vej til de fonde og legater, der giver penge til profiler som din, uanset om det gælder studieophold, praktik, ph.d. eller projekter. Vores gratis quiz matcher dit udvekslingsophold med relevante legater på et par minutter og viser de første med det samme. Hele listen får du bagefter samlet i én skræddersyet legatrapport. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.