Udlandsstipendium er statens tilskud til den studieafgift, du betaler til et udenlandsk uddannelsessted. Pengene er i praksis det samme taxametertilskud, som dit danske uddannelsessted ellers ville have fået for at undervise dig hjemme. De følger blot med dig ud. Derfor dækker stipendiet også kun undervisning og beslægtede gebyrer. Bolig, kost, transport, forsikring og campusafgifter står du selv for.[5]
Der er ingen konkurrence om pengene, og ingen ansøgningskomité vurderer din motivation. Opfylder du betingelserne, får du stipendiet. Til gengæld er betingelserne skarpe, og to af dem afviser flere ansøgere end alle andre: kravet om fuld merit og kravet om, at du rent faktisk betaler studieafgift.
To ordninger med samme navn: hold dem adskilt
Den hyppigste misforståelse handler ikke om beløb, men om hvilken ordning man er inde i. Udlandsstipendium findes nemlig i to udgaver, og reglerne er forskellige.
| Studieophold som led i dansk uddannelse | Hel uddannelse i udlandet | |
|---|---|---|
| Hvad det er | Et eller to semestre ude, mens du er indskrevet i Danmark. | Hele graden tages på et udenlandsk uddannelsessted. |
| Krav til niveau | Intet krav om uddannelsesniveau. | Kun kandidat- eller masterniveau. |
| Hvor stort et beløb | Vejledende satser pr. uddannelsestype (se nedenfor). | Satsen for netop din uddannelse fremgår af Fast Track-listen i minSU. |
| Hvem afgør sagen | Dit danske uddannelsessted. | Styrelsen, via din SU-ansøgning i minSU. |
Resten af denne guide handler om studieophold, altså den situation, hvor du er indskrevet på en dansk videregående uddannelse og tager et eller to semestre ud. Skal du tage hele graden i udlandet, gælder der et krav om kandidat- eller masterniveau,[8] og det regnestykke har vi gennemgået i guiden til finansiering af en hel uddannelse i udlandet.
Hvem kan få udlandsstipendium til et studieophold?
Der er seks betingelser, og de skal alle være opfyldt. Falder én af dem, får du ikke stipendiet, uanset hvor godt resten passer.[1]
- Du har ret til SU. De almindelige SU-betingelser skal være opfyldt.
- Du er optaget på en dansk uddannelse under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
- Du har mindst ét SU-klip eller en slutlånsrate tilbage.
- Opholdet giver fuld merit. Dit danske uddannelsessted skal forhåndsgodkende, at dit udenlandske studieophold giver dig fuld merit på din danske uddannelse.
- Du er optaget på en udenlandsk betalingsuddannelse, og du betaler studieafgift til uddannelsesstedet.
- Du overholder ansøgningsfristen (se afsnittet om frister længere nede).
Læg mærke til ordet fuld. Mange studerende får forhåndsgodkendt merit for nogle af fagene og går ud fra, at det er nok. Det er det ikke. Delvis merit opfylder ikke betingelsen, og en forhåndsgodkendelse på for eksempel 20 ud af 30 ECTS lukker døren til udlandsstipendiet.[1] Varer opholdet mere end ét år, skal du desuden løbende sende dokumentation for din studiefremdrift.[1]
Hvor meget kan du få i 2026?
Beløbet afhænger af din uddannelsestype og dit fagområde. De lave satser gælder typisk fagområder som humaniora, samfundsvidenskab og jura, mens de høje satser gælder laboratorietunge og kliniske fag. Her er de vejledende 2026-satser.[2]
| Uddannelsestype | Vejledende sats 2026 (pr. år) | Til sammenligning: 2025 |
|---|---|---|
| Universitetsuddannelser | 50.000-104.100 kr. | 49.400-102.900 kr. |
| Professionsbacheloruddannelser | 69.700-156.200 kr. | 63.000-152.100 kr. |
| Erhvervsakademiuddannelser | 64.800-124.600 kr. | 63.000-121.500 kr. |
| Maritime uddannelser | 109.200-122.700 kr. | 108.000-121.500 kr. |
To lofter arbejder samtidig. Det første er satsen ovenfor: stipendiet kan aldrig overstige det beløb, et dansk uddannelsessted får af staten for en tilsvarende uddannelse i Danmark.[3] Det andet er din faktiske regning: stipendiet kan heller ikke overstige den studieafgift, du rent faktisk betaler. Er du berettiget til 100.000 kr., men koster opholdet 80.000 kr., får du 80.000 kr. Du kan ikke tjene på ordningen.
Er studieafgiften derimod højere end de danske takster, skal du selv betale resten.[3] Her kan du søge et udlandsstudielån, som dækker differencen mellem det tildelte stipendium og den studieafgift, du faktisk skal betale. I 2026 kan du højst låne 129.106 kr. i alt.[9] Det er et lån, ikke et tilskud, og det betales tilbage efter samme regler som et almindeligt SU-lån.[8]
Loftet kan også ramme den anden vej, nemlig når regningen er større end det, dit uddannelsessted kan tildele.
Hvilke udgifter dækker udlandsstipendiet?
su.dk har to eksempellister, og de er guidens mest anvendelige værktøj, når du sidder med en udenlandsk faktura foran dig. Tommelfingerreglen er, at afgifter knyttet til undervisning og indskrivning er dækket, mens afgifter knyttet til at bo og leve på campus ikke er.[5]
| Dækkes | Dækkes ikke |
|---|---|
| Studieafgift (tuition fee) | Indkvarteringsafgift (accommodation fee) |
| Ansøgnings- og optagelsesafgift | Skadesdepositum (damage deposit) |
| Indskrivnings- og genindskrivningsafgift | Sygeforsikring |
| Registreringsafgift | Studenteraktivitetsafgift og studenterforening |
| Biblioteksafgift | Semesterbeitrag og Semesterticket (Tyskland) |
| Laboratorieafgift | Semesteravgift til studentersamskipnad (Norge) |
| Administrationsafgift og uddannelsesgebyr | Afgift for udskrift af eksamens- eller kursusbevis |
Konsekvensen er praktisk: hvis fakturaen blander dækkede og ikke-dækkede poster sammen i ét beløb, kan dit uddannelsessted bede om en specificeret faktura. Bed derfor værtsuniversitetet om en opdeling med det samme. Det sparer uger.
Sådan søger du trin for trin
Ansøgningen går gennem dit danske uddannelsessted. Du kan ikke søge direkte hos styrelsen eller via et skema på su.dk.[6] Rækkefølgen betyder meget, fordi hvert trin er en forudsætning for det næste.
| Trin | Hvad du gør | Hvad du skal have i hånden bagefter |
|---|---|---|
| 1. Forhåndsgodkendelse | Find fag i værtsuniversitetets kursuskatalog, hent kursusbeskrivelser og søg forhåndsmerit hos dit danske uddannelsessted. | En forhåndsgodkendelse på fuld merit. Uden den kan du ikke få stipendiet. |
| 2. Optagelse | Søg optagelse på det udenlandske uddannelsessted. Optagelsen må gerne være betinget af betaling. | Dokumentation for, at du er optaget. |
| 3. Faktura | Bed om en faktura eller kvittering for studieafgiften, gerne specificeret. Den skal være stemplet og underskrevet af uddannelsesstedet. | Dokumentation for den studieafgift, uddannelsesstedet opkræver. |
| 4. Ansøgning | Aflever ansøgningsskema og bilag til SU-kontoret på dit danske uddannelsessted. Har du ikke allerede søgt almindelig SU, gør du det i minSU. | Afgørelse fra dit uddannelsessted. |
Det er dit danske uddannelsessted, der behandler ansøgningen og selv træffer afgørelsen om udlandsstipendium til studieophold.[2] Afgørelsen falder først som en betinget godkendelse, siden som foreløbig og endelig tildeling. Ansøgningen bliver altså ikke sendt videre til styrelsen for at blive afgjort der. Søger du samtidig udlandsstudielån, sker det derimod i minSU.[6]
Selve tildelingen følger fakturaen. Dækker din faktura et helt år (60 ECTS-point), tildeles udlandsstipendiet for hele året på én gang.[6]
Frister og varighed: hvornår skal du søge?
Du kan tidligst søge udlandsstipendium 12 måneder før studiestart.[6] Den seneste frist er mere præcis, end den lyder: du skal have søgt, inden den uddannelsesperiode, stipendiet gives til, er afsluttet. Og perioden regnes som afsluttet allerede ved det første af følgende:[6]
- Du begynder et nyt semester eller en ny studieperiode.
- Du modtager en afsluttende karakter eller forhåndsgodkendelse for studieopholdet.
- Du afbryder eller bliver udskrevet før den oprindelige slutdato.
Det er en vigtig nuance. Kommer karakteren for dit efterårsophold i december, er fristen reelt væk før nytår, også selv om du på papiret stadig er tilmeldt til januar. Fristen betyder til gengæld også, at du godt kan søge, efter du har betalt studieafgiften, hvis du selv lægger ud.
Du kan få udlandsstipendium i højst to år, svarende til 120 ECTS-point, og beløbet kan deles op på flere ophold, for eksempel et semester i Japan og et i Canada.[4] Der er to undtagelser: læser du en kort videregående uddannelse på et erhvervsakademi, kan du højst få stipendium til ét års studieophold svarende til 60 ECTS.[4] Og læser du en Erasmus Mundus-uddannelse, gælder toårsgrænsen ikke.[4]
Legater ved siden af: hvad modregnes, og hvad gør ikke?
Her ligger den regel, der overrasker flest, og som kan koste dig penge, hvis du søger forkert. Skillelinjen går ved fakturaen.[7]
| Type støtte | Modregnes i udlandsstipendiet? |
|---|---|
| Tuition scholarship fra værtsuniversitetet, som fremgår af fakturaen | Ja: trækkes fra, før stipendiet beregnes. |
| Early payment discount eller anden rabat på fakturaen | Ja. |
| Privat legat til rejseudgifter | Nej. |
| Privat legat til skolebøger | Nej. |
| Privat legat til kost og logi | Nej. |
Fem fælder, der koster penge
- Delvis merit i stedet for fuld merit. Den hyppigste grund til afslag. Tjek ordlyden i forhåndsgodkendelsen, ikke bare at du har fået én.[1]
- Gebyrfrit partneruniversitet. Ingen studieafgift betyder intet udlandsstipendium, uanset hvor dyrt opholdet ellers bliver.[1]
- Uspecificeret faktura. Blander regningen boligafgift eller sygeforsikring ind i tuition, kan uddannelsesstedet kræve en ny og specificeret faktura, og så løber tiden.[5]
- For sen ansøgning. Fristen udløber, når perioden regnes som afsluttet, og en afsluttende karakter tæller som afslutning.[6]
- At regne med, at stipendiet dækker alt. Det dækker udelukkende studieafgift.[5] Bolig, mad, rejse og forsikring skal komme fra SU, opsparing, lån eller legater.
Præcis det sidste punkt er grunden til, at de fleste ender med at kombinere. Udlandsstipendiet tager studieafgiften, SU tager en del af leveomkostningerne, og resten skal findes andre steder. Forskellen på de to slags penge (og hvornår du bruger hvilke) har vi stillet op i artiklen om legater kontra udlandsstipendium, og de reelle udgiftsposter finder du i overblikket over hvad et udlandsophold koster.
Når stipendiet og SU'en er på plads, står du tilbage med det hul, legaterne skal lukke. Legatmatch matcher din uddannelse, destination og profil med de fonde, du reelt kan søge. Det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.