Om du må arbejde ved siden af studierne i udlandet hænger på ét spørgsmål: rejser du inden for eller uden for EU? Er du EU-borger og studerer i et andet EU- eller EØS-land, må du arbejde på samme vilkår som landets egne studerende, helt uden arbejdstilladelse. Rejser du uden for EU, er retten til at arbejde bundet op på dit studievisum, og der er som regel en fast grænse for antallet af timer.
Uanset hvor du lander, er der to danske forhold, du skal have styr på undervejs: skatten af det, du tjener, og dit SU-fribeløb. Herunder gennemgår vi begge dele sammen med de konkrete timegrænser, så du ved, hvad du må, og hvad et studiejob betyder for din økonomi. Skal du samtidig tage din SU med ud, har vi samlet reglerne i artiklen om SU med til udlandet.
Inden for EU: fri ret til at arbejde
Studerer du i et andet EU- eller EØS-land, har du som dansk EU-borger samme ret til at arbejde som landets egne studerende, og du behøver ingen særskilt arbejdstilladelse, heller ikke for at arbejde på fuld tid.[4] Det er en af de mere håndgribelige fordele ved den fri bevægelighed: du møder ikke det visum- og timeregnskab, som studerende uden for EU skal forholde sig til.
Det betyder ikke, at reglerne er ens overalt. Nogle lande lader dig arbejde et ubegrænset antal timer, mens andre har en grænse pr. semester eller pr. år.[4] Grænserne er nationale og skifter fra land til land, så tjek altid, hvad der gælder i netop dit destinationsland, før du siger ja til et job. Men udgangspunktet er klart: som EU-borger står du på lige fod med de lokale studerende.
Uden for EU: dit studievisum sætter grænsen
Uden for EU er billedet et andet. Her afhænger din ret til at arbejde af dit studievisum, og der er typisk klare timegrænser knyttet til det. Reglerne skifter fra land til land og ændrer sig løbende, så betragt tallene herunder som et øjebliksbillede, du selv skal bekræfte hos destinationslandets egne myndigheder eller dit værtsuniversitet før afrejse.
| Hvor du studerer | Hvor meget må du arbejde i undervisningsperioden | Hvor reglen står |
|---|---|---|
| Et EU/EØS-land | Samme ret som landets egne studerende. Ingen arbejdstilladelse, heller ikke på fuld tid. Nogle lande er ubegrænsede, andre har en grænse pr. semester eller år.[4] | Your Europe + national ret |
| Storbritannien (Student visa) | Afhænger af, hvad og hvor du læser. Ofte et loft i undervisningsperioden for videregående studerende. Du må ikke være selvstændig eller modtage offentlige ydelser.[5] | GOV.UK, Student visa: Work |
| Australien (subclass 500) | 48 timer pr. 14 dage. Ubegrænset i planlagte ferier. Ingen grænse for forskningsbaseret master eller ph.d.[6] | Study Australia / Home Affairs |
| Canada (study permit) | Op til 24 timer om ugen uden for campus. Ubegrænset i planlagte ferier. Kræver study permit med arbejdsvilkår og et SIN-nummer.[7] | IRCC, Work off campus |
| USA (F-1-visum) | Op til 20 timer om ugen og kun on-campus, når skolen er i session. Mere i ferier. Arbejde uden for campus kræver særlig tilladelse.[8] | DHS, Study in the States |
Læg mærke til mønstret: timegrænsen gælder, mens undervisningen kører, og i flere lande (Australien og Canada) er der ingen grænse i de planlagte ferier. Grænsen dækker desuden alle dine job tilsammen, så det er dit eget ansvar at holde regnskab, hvis du har mere end ét. Reglerne for arbejde hænger tæt sammen med selve studievisummet, som vi har gennemgået i artiklen om visum til studieophold i udlandet.
Et studiejob i udlandet tæller med i dit SU-fribeløb
Her er den detalje, der overrasker flest. Den løn, du tjener på et studiejob i udlandet, tæller med i din egenindkomst på samme måde som løn fra et dansk studiejob, hvis den er skattepligtig i Danmark. su.dk opgør netop egenindkomsten som enhver positiv indkomst, der indgår i din personlige indkomst, ud fra de oplysninger, styrelsen modtager elektronisk fra Skattestyrelsen.[2] Det afgørende er altså ikke, hvor du fysisk tjente pengene, men om indkomsten er skattepligtig i Danmark i støtteåret. Er du i tvivl om det, skal du spørge Skattestyrelsen. Det er su.dk's eget forbehold.[2]
Tjener du så meget, at din samlede indkomst overstiger dit årsfribeløb, kan du ende med et krav om at betale SU tilbage.[3] Fribeløbet er summen af 12 månedsfribeløb, og satsen for den enkelte måned afhænger af din situation. På en videregående uddannelse er det laveste månedsfribeløb 20.749 kr. i 2026. Får du SU i alle årets måneder, er dit årsfribeløb altså 12 × 20.749 kr. = 248.988 kr. Så meget må din øvrige indkomst løbe op i, før SU'en bliver berørt.[1] Din SU tæller ikke selv med i egenindkomsten.
Der findes tre månedssatser, og hvilken der gælder, afhænger af, hvad du laver i den enkelte måned. Er du på udveksling og får SU hele vejen, er det den laveste sats, der gælder for alle månederne.
| Månedsfribeløb 2026 | Sats pr. måned | Gælder de måneder, hvor du | Årsfribeløb, hvis satsen gælder alle 12 måneder |
|---|---|---|---|
| Laveste | 20.749 kr.[1] | får SU på en videregående uddannelse, også dobbeltklip og slutlån. | 248.988 kr. |
| Mellemste | 23.598 kr.[1] | er indskrevet, men har fravalgt SU, ikke har søgt, holder orlov, er i lønnet praktik eller er erklæret studieinaktiv. | 283.176 kr. |
| Højeste | 45.420 kr.[1] | slet ikke har ret til SU, for eksempel fordi du ikke er indskrevet eller har brugt dine klip. | 545.040 kr. |
Skal du betale skat af et studiejob i udlandet?
Som udgangspunkt betaler du skat af lønnen i arbejdslandet. Det betyder, at du skal betale skat og eventuelt sociale bidrag af det, du tjener, der hvor du udfører arbejdet.[9] Opholder du dig i udlandet i mindre end 6 måneder, skal du samtidig betale skat i Danmark af lønnen.[9] Din danske SU beskattes fortsat i Danmark, uanset hvor længe du er væk.[9]
Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster med de fleste andre lande skal sikre, at samme indkomst ikke bliver beskattet fuldt ud i begge lande.[9] Men det sker ikke af sig selv: du skal typisk selv oplyse den udenlandske indkomst til Skattestyrelsen og kunne dokumentere, hvad du har betalt i udlandet. Er du i tvivl, så kontakt skattemyndighederne i både Danmark og opholdslandet i god tid. Det er langt billigere end at rette op på det bagefter.
Regn ikke med et studiejob som din hovedfinansiering
Et studiejob kan give luft i økonomien, men det er en usikker base at planlægge et helt udlandsophold på. Det kan være svært at finde arbejde som ny i et land, timegrænser kan lægge et loft over indtjeningen, og et krævende studie levner ikke altid tid. Derfor er den stabile grundfinansiering typisk SU suppleret med legater, mens et studiejob er en bonus oveni.
De faste udgifter (bolig, depositum, forsikring og rejse) bør være dækket, før et job overhovedet kommer ind i billedet. Vi har regnet de typiske poster igennem i oversigten over hvad et udlandsophold koster. Vil du derimod rejse ud primært for at arbejde og opleve et land, er et working holiday-visum en anden vej, som vi har beskrevet i artiklen om work and travel.
Netop derfor er det klogt at have legaterne på plads, før du rejser. Legatmatch matcher din profil med fonde og legater til udlandsophold, studieophold, praktik, ph.d. og projekter og gør hele feltet enkelt at forstå og søge. Den gratis quiz matcher din uddannelse og destination med de legater, du reelt kan søge, så du ikke behøver at lægge hele din økonomi i hænderne på et studiejob, du endnu ikke har fundet. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.