Der findes ikke ét fast prisskilt på et udlandsophold. To studerende, der rejser ud samme semester, kan ende med regninger, der adskiller sig med hundredtusinder af kroner, alt efter om de vælger en gratis udvekslingsplads i Europa eller en dyr storby i USA. Derfor giver et enkelt gennemsnit ingen mening. Det, der giver mening, er at kende posterne og se hele finansieringen samlet.
Herunder gennemgår vi de syv udgiftsposter, du skal regne med, hvilke af dem der oftest bliver glemt, og hvordan SU, udlandsstipendium, lån og legater dækker dem. Til sidst er der et gennemregnet eksempel. Vil du sammenligne konkrete lande, har vi tallene i guiden til billige måder at studere i udlandet på og i de enkelte destinations-artikler.
De typiske udgiftsposter ved et udlandsophold
Uanset hvor du rejser hen, falder udgifterne i de samme syv kasser. Størrelsen på hver post svinger med destinationen, men rækkefølgen og typen er den samme. Tabellen viser posterne, deres størrelsesorden og, vigtigst af alt, hvordan hver enkelt typisk bliver dækket.
| Udgiftspost | Hvad størrelsen afhænger af | Hvad der typisk dækker den |
|---|---|---|
| Studieafgift (kun som freemover) | 0 kr. på gebyrfrie EU-universiteter, op til flere hundrede tusind kr./år i USA og UK | Udlandsstipendium + udlandsstudielån |
| Rejse (fly tur/retur, evt. flytning) | Afstand og sæson: fjerne destinationer koster mest | Opsparing eller legater |
| Bolig: husleje + depositum | Styret af by; depositum er ofte 1–3 måneders husleje | SU (+ evt. studiejob); depositum ofte fra opsparing eller legat |
| Leveomkostninger (mad, transport, telefon) | Styret af by: en storby koster mangedobbelt | SU (+ evt. studiejob) |
| Forsikring (rejse-/sygeforsikring) | En løbende udgift i hele opholdet | Egen betaling: udlandsstipendiet dækker den ikke |
| Visum + evt. sundhedsbidrag | 0 kr. i EU/EØS; gebyr uden for EU | Egen betaling |
| Startomkostninger (bøger, vaccinationer, indflytning) | Engangsudgifter, der falder før afrejsen | Opsparing eller legater |
Bemærk det mønster, tabellen afslører: de offentlige ordninger dækker studieafgift og leveomkostninger, men lader rejse, depositum, forsikring og startomkostninger stå åbne. Det er præcis dét hul, private legater er lavet til at lukke. Mere om det længere nede.
Studieafgift: fra nul til flere hundrede tusind
Studieafgiften (tuition fee) er typisk den største enkeltpost, hvis du rejser som freemover og selv arrangerer din plads. Men den svinger mere end nogen anden post. På flere offentlige universiteter i Europa er den nul for EU-borgere, mens et helt studieår i USA eller Storbritannien kan koste flere hundrede tusind kroner. Der findes ingen officiel opgørelse over, hvad danske studerende gennemsnitligt betaler, så indhent altid den konkrete studieafgift hos værtsuniversitetet.[1] Som pejlemærke er udlandsstipendiet netop tænkt til at dække afgiften, og det går i 2026 fra 50.000 kr. om året for universitetsuddannelser til 156.200 kr. for professionsbacheloruddannelser.[1]
Rejser du derimod på en udvekslingsaftale gennem dit eget universitet, betaler du ingen studieafgift til værtsuniversitetet. Til gengæld skal opholdet være et led i din danske uddannelse, og studienævnet skal forhåndsgodkende fuld merit, for at du kan tage SU med under hele opholdet.[3] Giver opholdet kun delvis merit, følger SU'en kun med i tilsvarende omfang: et årslangt ophold, der kun godkendes til et halvt års merit, giver kun SU i et halvt år.[3]
Og betaler du selv studieafgift, kan du søge udlandsstipendium til den, forudsat at dit uddannelsessted forhåndsgodkender fuld merit, at du er optaget på en udenlandsk betalingsuddannelse, og at du har mindst ét SU-klip eller én slutlånsrate tilbage.[2] Stipendiet ligger i 2026 mellem vejledende 50.000 og 156.200 kr. om året. Variationen skyldes ikke først og fremmest fag og institution, men uddannelsestype:
| Uddannelsestype | Vejledende udlandsstipendium 2026 (pr. år) |
|---|---|
| Universitetsuddannelse | 50.000–104.100 kr. |
| Professionsbacheloruddannelse | 69.700–156.200 kr. |
| Erhvervsakademiuddannelse | 64.800–124.600 kr. |
| Maritim uddannelse | 109.200–122.700 kr. |
su.dk understreger selv, at satserne kun er vejledende: det er dit danske uddannelsessted, der endeligt fastlægger dit maksimum, og du kan aldrig få mere, end et dansk uddannelsessted ville modtage fra staten for en tilsvarende uddannelse.[1] Bemærk desuden, at tabellen kun gælder et studieophold som led i din danske uddannelse. Læser du en hel uddannelse i udlandet, gives udlandsstipendium kun til den del, der er på kandidat- eller masterniveau, og beløbet fremgår af den konkrete uddannelse på Fast Track-listen i minSU. Der findes ingen offentlig sats.[4] Den situation gennemgår vi i artiklen om finansiering af en hel uddannelse i udlandet.
Bolig, leveomkostninger og de oversete poster
Den næststørste post er bolig og daglige leveomkostninger, og den afhænger næsten udelukkende af, hvor du tager hen. En storby som London, New York eller Sydney kan koste mange gange mere end en mindre universitetsby i Spanien eller Sydøstasien. Her er det din SU og eventuelt et studiejob, der typisk skal dække det meste, men i de dyreste byer rækker SU'en sjældent alene. Sammenlign derfor destinationer på den samlede pris, ikke kun på studieafgiften.
Så er der de poster, mange glemmer, indtil regningen kommer. De virker små hver for sig, men rammer ofte alle sammen, før du overhovedet er rejst.
Sådan dækkes udgifterne: SU, stipendium, lån og legater
Nøglen til et budget, der hænger sammen, er at se hele finansieringen, ikke kun udgifterne. Fem kilder spiller sammen, og de dækker hver sin del af regningen. Tabellen viser, hvad hver kilde tager, og hvad den kan i 2026.
| Finansieringskilde | Hvad den dækker | 2026-tal |
|---|---|---|
| SU (klip) | Leveomkostninger | Udeboende på videregående uddannelse: 7.426 kr./md. før skat |
| SU-lån | Ekstra til leveomkostninger | Op til 3.799 kr./md. |
| Udlandsstipendium (studieophold) | Studieafgiften, når du selv betaler den | Vejledende 50.000–156.200 kr./år efter uddannelsestype; højst to år (120 ECTS) |
| Udlandsstudielån | Resten af studieafgiften, når stipendiet ikke rækker | Højst 129.106 kr. i alt |
| Private legater | Rejse, bolig, depositum, forsikring, bøger og leveomkostninger | Ingen fast grænse; modregnes ikke i udlandsstipendiet |
Læg mærke til den sidste række. Rabatter og scholarships, der står på fakturaen fra universitetet, bliver modregnet, når udlandsstipendiet beregnes, men private legater til rejse, bøger samt kost og logi gør ikke.[6] Du taber altså ikke stipendium ved at søge fondsmidler ved siden af. Og rækker stipendiet ikke, kan du låne forskellen som udlandsstudielån, der i 2026 i alt kan gives med højst 129.106 kr.[7] På en dyr destination er det loft ofte det, der afgør, hvor stort hullet til legaterne bliver. Overvejer du at låne frem for at søge, kan du se regnestykket i SU-lån eller legat.
To regneeksempler: freemover og udveksling
Tallene bliver først konkrete, når de lægges sammen. Herunder er to semestre stillet op ved siden af hinanden: et som freemover, hvor du selv betaler studieafgift, og et på en udvekslingsplads, hvor du ikke gør. Alle udgiftstal er eksempler, der svinger med land og by. Indtægtssiden er derimod 2026-satser fra su.dk.
Pointen er ikke, at netop 111.000 kr. eller 48.000 kr. er den rigtige pris. Begge tal er eksempler. Pointen er strukturen: udgifter minus SU, stipendium og lån efterlader et hul, og det hul er hverken tilfældigt eller uoverskueligt. Det består af de poster, du selv skal finde, og det er dér, legaterne kommer ind. Hvordan du stiller udgifter og indtægter op, så en fond kan læse dit budget, gennemgår vi i guiden til budgettet i legatansøgningen.
Hvor meget skal du spare op?
Selv med SU og stipendium på plads skal du have penge på kontoen, før du rejser. Depositum, flybillet, forsikring og de første ugers leveomkostninger skal ofte betales, før den offentlige støtte når frem. Derfor er det startkapitalen, ikke totalprisen, mange undervurderer. Sæt nok til side til at komme igennem de første par måneder på egen hånd.
Læg desuden altid en buffer ind. Valutakurser bevæger sig, og uforudsete udgifter dukker op. Regner du med et ophold, der koster præcis det, du har, har du ingen margin, hvis noget ændrer sig. En buffer på nogle tusinde kroner er sjældent spildt, og på en destination uden for euroområdet bør du desuden holde øje med kursen, som vi beskriver i artiklen om valutarisiko på et udlandsophold. Vil du se hele rækkefølgen for at planlægge og finansiere opholdet, har vi samlet den i tidslinjen for at planlægge et udlandsophold.
Legater lukker finansieringshullet
SU dækker en del af hverdagen. Udlandsstipendium kan dække studieafgiften for freemovere. Udlandsstudielån kan strække sig til resten af afgiften. Men rejse, depositum, forsikring, bøger og en stor del af leveomkostningerne falder uden for alle de offentlige ordninger. Det er præcis dér, private legater hører hjemme: de er penge, du ikke skal betale tilbage, du må søge mange, og du må modtage flere samtidig.
Netop derfor er legater ofte den brik, der får budgettet til at gå op. På et billigt ophold behøver de ikke være store for at gøre en reel forskel; på en dyr destination kan de være forskellen på, om opholdet overhovedet er muligt.
Skal du finde de legater, der kan dække forskellen, matcher Legatmatch din uddannelse, destination og profil med de fonde, du reelt kan søge. Det starter med den gratis quiz, der på et par minutter finder de legater, der uddeler penge til en profil som din, og samler dem i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.