Danske fonde bevilgede 29,6 mia. kr. i 2024 mod 34,3 mia. kr. i 2023 ifølge Danmarks Statistik.[2] Faldet lyder voldsomt, men det ligger hos de bevillinger, der ikke er almennyttige. De almennyttige bevillinger, som er dem en legatsøger overhovedet kan komme i nærheden af, steg fra 26,1 til 27,5 mia. kr.[1]
Der er med andre ord mange penge i omløb. Men pengene er ikke jævnt fordelt. Hverken mellem fondene, mellem formålene eller mellem modtagerne. Og netop skævhederne er dem, du bør forstå, før du bruger en weekend på at skrive ansøgninger. Alle tal herunder kommer fra Danmarks Statistiks fondsstatistik, så du selv kan slå dem efter.
Hvor mange penge uddeler danske fonde?
Danmarks Statistik opgør to forskellige tal, og de forveksles hele tiden. Bevilgede midler er tilsagn: fonden siger ja til at give pengene. Udbetalte midler er de penge, der faktisk forlader fonden i løbet af året. Fordi mange bevillinger er flerårige, kan pengene udbetales flere år efter, at bevillingen blev givet.[1]
| År | Bevilget (mio. kr.) | Udbetalt (mio. kr.) |
|---|---|---|
| 2020 | 19.624 | 17.129 |
| 2021 | 25.894 | 18.215 |
| 2022 | 32.358 | 25.488 |
| 2023 | 34.319 | 29.222 |
| 2024 | 29.628 | 26.320 |
Læg mærke til, at 2024 ikke er et krisetal. Bevillingerne er stadig cirka 50 pct. højere end i 2020. Årsagen til faldet fra 2023 er, at de ikke-almennyttige bevillinger svinger kraftigt: de har ligget mellem 2,1 og 8,2 mia. kr. i perioden 2022 til 2024.[1] De almennyttige udbetalinger gik derimod op med 3,2 mia. kr. til 24,2 mia. kr. i 2024.[1]
Hvor koncentreret er fondslandskabet?
Meget. Danmarks Statistik grupperer fondene efter, hvor meget de bevilger på et år. Billedet er entydigt: en håndfuld fonde står for næsten hele beløbet.[3]
| Fondens bevillinger i 2024 | Antal fonde | Bevilget i alt | Andel af de 29,6 mia. kr. |
|---|---|---|---|
| 50 mio. kr. og derover | 60 | 25.817 mio. kr. | 87 pct. |
| 10,0-49,9 mio. kr. | 80 | 1.801 mio. kr. | 6 pct. |
| Under 10 mio. kr. | 3.684 | 2.010 mio. kr. | 7 pct. |
| 0 kr. | 4.914 | 0 kr. | 0 pct. |
| I alt | 8.738 | 29.628 mio. kr. | 100 pct. |
Tallene er værd at læse to gange. 60 fonde ud af knap 8.800 stod for 87 pct. af alle bevillinger i 2024. Året før var koncentrationen endnu højere: 57 fonde stod for 30.810 mio. kr. af 34.319 mio. kr., altså cirka 90 pct.[3] Samtidig uddelte 4.914 fonde ingenting overhovedet i 2024. Mange små fonde uddeler nemlig kun, når afkastet af formuen er stort nok, eller når bestyrelsen har sparet op til en større portion.
I toppen troner Novo Nordisk Fonden, der bevilgede 8,15 mia. kr. til almennyttige formål i 2024. Derefter følger LEGO Foundation med 1,55 mia. kr. og A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond med 1,47 mia. kr.[9] De 100 mest uddelende fonde stod tilsammen for 24,9 mia. kr.[9] Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for enkelte fonde, så her er kilden Fondenes Videnscenter, som er en brancheforening og ikke en myndighed. Du kan se hele feltet i oversigten over de største fonde i Danmark.
Til gengæld er der mange fonde i bunden, og det er dem, en studerende reelt konkurrerer om. De 3.684 fonde med bevillinger under 10 mio. kr. delte 2.010 mio. kr. Det svarer til cirka 546.000 kr. pr. fond på et helt år.[3] Det er ikke store penge for en fond, men det er præcis den størrelse, der bliver til studielegater frem for forskningscentre.
Hvor går pengene hen?
Danmarks Statistik fordeler bevillingerne på otte formål.[7] Sundhed er fortsat det mest støttede formål, men bevillingerne svinger kraftigt: de steg med 2,1 mia. kr. til 9,0 mia. kr. i 2023 og faldt igen med 3,9 mia. kr. til 5,1 mia. kr. i 2024.[1][2] Natur- og miljøformål havde til gengæld den største stigning i 2024 med 1,5 mia. kr.[1]
| Formål | 2022 | 2023 | 2024 | Andel 2024 |
|---|---|---|---|---|
| Sundhedsformål | 6.876 | 9.020 | 5.148 | 17 pct. |
| Natur og miljøformål | 2.162 | 2.530 | 4.071 | 14 pct. |
| Kulturelle formål | 2.599 | 2.896 | 3.887 | 13 pct. |
| Uddannelse og folkeoplysning | 4.903 | 3.255 | 3.573 | 12 pct. |
| Sociale formål | 3.506 | 2.244 | 3.021 | 10 pct. |
| Internationale humanitære formål | 3.036 | 2.294 | 2.377 | 8 pct. |
| Erhvervsfremme og regionaludvikling | 1.155 | 960 | 1.266 | 4 pct. |
| Andre formål | 8.120 | 11.121 | 6.286 | 21 pct. |
Den store post "andre formål" skyldes en ændring i statistikken, ikke i fondenes adfærd. Danmarks Statistik bemærker selv, at videnskabelige formål udgik af spørgeskemaet i 2022, og at man derfor skal være forsigtig med at sammenligne på tværs af det årstal.[2] Forskningsbevillinger, som tidligere lå for sig, fordeler sig nu på de øvrige kategorier. Det er en af grundene til, at tal fra før og efter 2022 ikke uden videre kan holdes op mod hinanden.
Hvor meget går til uddannelse?
Uddannelses- og folkeoplysningsformål har fået bevillinger på mellem 3,3 og 4,9 mia. kr. om året siden 2021, senest 3.573 mio. kr. i 2024.[2] Udbetalingerne ligger lavere, mellem 2,1 og 3,1 mia. kr. om året i samme periode, fordi bevillingerne ofte er flerårige.[2] Faldet fra 2022 til 2023 var på cirka 34 pct., og det skyldes, at 2021 og 2022 var usædvanligt høje år.[2]
Kategorien dækker langt mere end studerende. Danmarks Statistik bryder den ned på syv hovedområder, og det gør billedet meget tydeligere.
| Hovedområde | 2022 | 2023 | 2024 |
|---|---|---|---|
| Videregående uddannelser | 2.158 | 759 | 1.415 |
| Grundskolen | 1.624 | 1.343 | 755 |
| Daginstitutioner | 331 | 177 | 534 |
| Ungdomsuddannelser | 319 | 653 | 429 |
| Folkeoplysning | 242 | 212 | 288 |
| Efteruddannelse | 163 | 93 | 116 |
| Folkehøjskoler | 68 | 19 | 35 |
Videregående uddannelser fik 1.415 mio. kr. i 2024.[4] Det er næsten en fordobling fra 2023, hvor tallet var 759 mio. kr., men stadig et godt stykke under 2022, hvor det var 2.158 mio. kr. Udsvingene skyldes typisk enkeltstående kæmpebevillinger fra én stor fond, ikke at fondene pludselig har skiftet holdning til studerende. Læs derfor tidsserien, ikke det enkelte år.
Hvor meget når frem til enkeltpersoner?
Her bliver det for alvor interessant, hvis du selv skal søge. Danmarks Statistik opgør nemlig også, hvem der modtager pengene. I 2024 gik 2.781 mio. kr. til individuelle personer på tværs af alle formål, altså cirka 9 pct. af de samlede bevillinger. Under uddannelses- og folkeoplysningsformål var beløbet 292 mio. kr., mod 272 mio. kr. i 2023.[5]
292 mio. kr. ud af 3.573 mio. kr. svarer til cirka 8 pct. af uddannelsesbevillingerne. Resten går til universiteter, skoler, museer, foreninger og projekter. Det betyder ikke, at pengene er spildt for studerende. Et fondsfinansieret laboratorium eller et stipendieprogram på dit universitet kommer også dig til gode. Men det er ikke penge, du kan søge med en ansøgning og et budget.
Hvad betyder tallene for dig, der søger legat?
Fire ting er værd at tage med.
For det første: Milliarderne i toppen er ikke dine. De 60 største fonde bevilger 87 pct. af pengene, og langt størstedelen går til forskning, institutioner, byggeri og store projekter. Du kan sagtens søge en fond som Novo Nordisk Fonden, men du søger så et af dens få personrettede programmer, ikke de 8 mia. kr.
For det andet: Du konkurrerer i mellemlaget. De 3.684 fonde med bevillinger under 10 mio. kr. uddeler i portioner, en studerende faktisk kan bruge. Til gengæld er de svære at få øje på. De har sjældent annoncer, mange har ikke en hjemmeside, og en del uddeler kun til folk fra en bestemt by, skole eller slægt. Det er dem, vi har beskrevet i artiklen om de oversete lokale legater.
For det tredje: Beløbene pr. legat er små, og det er meningen. Når 3.684 fonde deler 2.010 mio. kr., og en stor del af pengene går til foreninger og institutioner frem for personer, bliver den enkelte portion lille. Hvad du realistisk kan regne med, har vi samlet i gennemgangen af hvor meget man kan få i legat. Som tommelfingerregel ligger studielegater ofte i intervallet fra nogle få tusinde til nogle få titusinde kroner, men der findes ingen officiel statistik over portionsstørrelser, så tag intervallet som en rettesnor og ikke som en sats.
For det fjerde: Årets udsving skal ikke styre din strategi. Uddannelsesbevillingerne faldt 34 pct. fra 2022 til 2023 og steg igen i 2024.[2] Det siger næsten intet om dine chancer, fordi udsvingene skyldes få store bevillinger. Din chance afhænger af, hvor mange relevante fonde du finder, og hvor godt din ansøgning passer på fundatsen. Regnestykket bag antallet af ansøgninger har vi gennemgået i artiklen om hvor mange legater du bør søge.
Hvor mange får afslag? Det ved ingen præcist
Det korte svar er, at ingen myndighed opgør det. Danmarks Statistiks fondsstatistik tæller kroner, bevillinger og modtagertyper, ikke ansøgninger.[7] Der findes derfor ingen officiel afslagsprocent for legater i Danmark.
Det hænger sammen med, at der heller ikke findes et samlet register. Civilstyrelsen, der er tilsynsmyndighed for fonde omfattet af fondsloven, skriver selv, at den ikke fører et register over fonde og deres formål, og at ansøgere må henvende sig til den enkelte fonds bestyrelse.[8] Erhvervsdrivende fonde er registreret hos Erhvervsstyrelsen som selskaber, men registreringen siger intet om, hvad de uddeler til.
Hvor kommer tallene fra?
Danmarks Statistik har udgivet fondsstatistikken siden 2016. Den dækker den private sektor og opgør bevillinger og udbetalinger på otte formålsområder.[7] Det er vigtigt at vide, at den ikke er en totaltælling. Statistikken bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor der trækkes en stratificeret stikprøve på 550 fonde. Stikprøven udvælges efter fondenes bevillinger i tidligere år og efter deres anvendelse af fradragsretten under fondsbeskatningsloven, og resultaterne opregnes ved regressionsestimat.[6] Der foretages ikke imputering af manglende oplysninger.[6]
Det lyder tyndt, men det holder rimeligt godt, netop fordi pengene er så koncentrerede. Når 60 fonde står for 87 pct. af beløbet, og de fonde alle indberetter, er usikkerheden på totalen begrænset. Usikkerheden er størst i bunden, hvor tusindvis af små fonde skal repræsenteres af en stikprøve. Det er også derfor, at antallet af fonde svinger lidt fra år til år i statistikken: 8.859 i 2023 og 8.738 i 2024.[3]
To ting til, hvis du selv vil grave i tallene. Statistikken opdateres én gang om året, typisk i november, så det seneste år er 2024, indtil 2025-tallene kommer. Og enkelte celler er prikket ud af diskretionshensyn, blandt andet religiøse formål, fordi for få fonde ligger bag tallet.[2]
Hvordan landskabet bevæger sig over tid, herunder hvorfor antallet af små uddelende fonde ændrer sig, mens de store uddeler mere, ser vi nærmere på i artiklen om legatmarkedets udvikling. Og skal du fra tal til konkrete fonde, matcher Legatmatch din uddannelse, dit projekt og din profil med de legater, du reelt kan søge. Det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.