Ja, og udviklingen trækker i to retninger på samme tid. Der bliver færre af de små fonde: antallet af fonde, der uddeler under 10 mio. kr. om året, faldt fra 5.145 i 2019 til 3.684 i 2024 ifølge Danmarks Statistik.[3] Samtidig uddeler de største fonde mere til almennyttige formål end før: de almennyttige bevillinger steg til 27,5 mia. kr. i 2024,[1] og de 100 mest uddelende fonde nåede 24,9 mia. kr. mod 16,8 mia. kr. i 2020.[8]
Pengene forsvinder altså ikke. De samler sig. Herunder får du tallene år for år fra Danmarks Statistiks fondsstatistik, forklaringen på, hvorfor det sker, og hvad det konkret betyder for dig, der skal finde og søge legater. Alle tal kan du selv slå efter i statistikbanken.
Bliver der færre fonde i Danmark?
Ja, men næsten kun blandt de mindste. Antallet af fonde i Danmark har været faldende i mere end 20 år, og faldet sker i bunden. Danmarks Statistik grupperer fondene efter, hvor meget de uddeler på et år, og her ses tendensen tydeligst blandt de små, uddelende fonde.[3]
| År | Små uddelende fonde (under 10 mio. kr.) |
|---|---|
| 2019 | 5.145 |
| 2020 | 4.291 |
| 2021 | 4.431 |
| 2022 | 3.527 |
| 2023 | 3.559 |
| 2024 | 3.684 |
Det er ikke en jævn glidning. Det største enkelte fald kom fra 2021 til 2022, hvor antallet af uddelende fonde i alt faldt med knap 900, fra 4.552 til 3.658.[3] Næsten hele faldet lå hos de små: fonde med uddelinger under 10 mio. kr. gik fra 4.431 til 3.527 på det ene år.[3] Antallet af små uddelende fonde faldt dermed knap en tredjedel fra 2019 til bunden i 2022.
Siden er tallet steget svagt tre år i træk, fra 3.527 (2022) til 3.559 (2023) og 3.684 (2024), men niveauet ligger stadig markant under 2019.[3] Og der er stadig 3.824 fonde, der uddelte penge i 2024.[3] Feltet er altså skrumpet, ikke tømt.
Samler pengene sig i toppen?
Ja, og det har de gjort i årevis. Mens bunden tynder ud, står en håndfuld fonde for næsten hele beløbet. Sammenligner man de to seneste år, er koncentrationen slående, og bemærkelsesværdigt nok faldt toppens bevillinger faktisk i 2024.[3]
| Fonde med uddelinger på 50 mio. kr. og derover | 2023 | 2024 |
|---|---|---|
| Antal fonde | 57 | 60 |
| Bevilget i alt | 30.810 mio. kr. | 25.817 mio. kr. |
| Andel af alle bevillinger | ca. 90 pct. | 87 pct. |
I 2023 stod 57 fonde for cirka 90 pct. af alle bevillinger.[4] I 2024 var det 60 fonde og 87 pct.[3] Under 1 pct. af fondene tegner sig altså år efter år for langt over 80 pct. af pengene. Det samlede fald fra 2023 til 2024 (fra 34,3 til 29,6 mia. kr.) ligger netop hos de allerstørste og hos de bevillinger, der ikke er almennyttige.[2] De almennyttige bevillinger, som er dem, en studerende kan komme i nærheden af, steg derimod fra 26,1 til 27,5 mia. kr.[1]
Koncentrationen skyldes den danske fondsmodel, hvor fonde ejer store virksomheder som Novo Nordisk, Mærsk, Carlsberg og LEGO. Når virksomhederne tjener mere, har fondene mere at dele ud af. Men væksten i toppen lander primært hos forskning, institutioner og store projekter, ikke hos enkeltpersoner med en rygsæk og en studieplan. Du kan se hele feltet i oversigten over de største fonde i Danmark.
Uddeler fondene mere end før?
Ja, set over flere år. De samlede bevillinger svinger fra år til år, men tendensen over fem år peger opad.
| År | Bevilget i alt (mio. kr.) |
|---|---|
| 2020 | 19.624 |
| 2021 | 25.894 |
| 2022 | 32.358 |
| 2023 | 34.319 |
| 2024 | 29.628 |
2024 er ikke et krisetal. Bevillingerne er stadig cirka 50 pct. højere end i 2020.[2] Faldet fra rekordåret 2023 skyldes de ikke-almennyttige bevillinger, der svinger kraftigt fra år til år, mens de almennyttige udbetalinger til gengæld gik op med 3,2 mia. kr. til 24,2 mia. kr. i 2024.[1]
Ser man kun på de største fondes almennyttige bevillinger, er billedet endnu tydeligere. Her offentliggør Danmarks Statistik ikke tal på fondsniveau, så kilden er Fondenes Videnscenter, en brancheforening og ikke en myndighed.[8]
| År | De 100 mest uddelende fondes almennyttige bevillinger |
|---|---|
| 2020 | 16,8 mia. kr. |
| 2023 | 23,7 mia. kr. |
| 2024 | 24,9 mia. kr. |
Hvorfor forsvinder de små fonde?
Forklaringen er todelt. Nogle små fonde springer år over, fordi formuens afkast ikke rækker til en uddeling hvert år. Andre bliver opløst, fordi økonomien er for svag til, at fonden reelt kan opfylde sit formål, når administration og revision er betalt. En fond med en formue på et par hundrede tusinde kroner kaster i mange år simpelthen for lidt af sig.
Det er derfor, tallet for nul-uddelere er så højt: 4.914 fonde uddelte ingenting i 2024.[3] En del af dem vender tilbage året efter med en samlet portion, men en del lukker helt. For dig som ansøger betyder det ikke, at de små legater er væk. Men de tilbageværende bliver ikke lettere at finde med årene, for de mindste fonde har hverken hjemmeside, nyhedsbrev eller synlig profil.
Er det blevet sværere at få legat?
Det ærlige svar er: Det ved ingen præcist. Der findes ingen officiel statistik over, hvor mange legatansøgninger der sendes, eller hvor mange der får afslag.[6] Danmarks Statistiks fondsstatistik tæller kroner og bevillinger, ikke ansøgninger. Og der findes intet samlet register over fonde at måle udviklingen i.[7]
Men to modsatrettede kræfter er tydelige i tallene. Den ene er, at der bliver færre små fonde at søge, fordi bunden tynder ud. Den anden er, at flere og flere fonde er gået over til digitale ansøgningsportaler med faste skemaer og frister. Det gør den enkelte ansøgning hurtigere at sende, men det betyder også, at flere søger, og at en generisk ansøgning lettere drukner. Begge dele taler for det samme: søg systematisk frem for tilfældigt, og ram fondens formål præcist.
Hvad betyder udviklingen for din legatsøgning?
Fire praktiske konsekvenser er værd at tage med.
Søg bredt, og søg nu. De små fonde er blevet markant færre siden 2019. De legater, der findes til din årgang, er der ingen garanti for findes til den næste, for feltet skrumper stille og roligt.
Regn ikke med at finde de små fonde ved at google. Mange af dem har ingen synlig tilstedeværelse på nettet, og det er præcis dem, der forsvinder først fra søgeresultaterne. En systematisk tilgang er derfor det bedste sted at starte, hvad enten det er din guide til at finde legater eller de oversete lokale legater, der ofte har færrest ansøgere pr. portion.
Du konkurrerer i mellemlaget. De 3.684 fonde med bevillinger under 10 mio. kr. delte 2.010 mio. kr. i 2024, cirka 546.000 kr. pr. fond på et helt år.[3] Det er ikke milliarderne i toppen, du kappes om, men netop den størrelse, der bliver til studielegater. Hvor mange du realistisk bør søge, har vi regnet igennem i artiklen om hvor mange legater du bør søge.
Gør hver ansøgning skarp. Når digitale portaler sænker barrieren for at søge, stiger antallet af ansøgninger pr. legat. Det belønner de ansøgere, der rammer fondens formål præcist, frem for dem, der sender flest kopier.
Hvor tallene kommer fra
Danmarks Statistik har udgivet fondsstatistikken siden 2016. Den dækker den private sektor og opgør bevillinger og udbetalinger på otte formålsområder, ikke formue og ikke antal ansøgninger.[6] Det er vigtigt at vide, at den ikke er en totaltælling, men en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der regnes op til hele populationen. Derfor svinger antallet af fonde lidt fra år til år, uden at der nødvendigvis er nedlagt fonde.
Tallene på fondsniveau, som beløbene for de enkelte fonde, offentliggør Danmarks Statistik ikke. Der er kilden Fondenes Videnscenter, en brancheforening, som selv bygger på oplysninger fra blandt andet Danmarks Statistik.[8] Statistikken opdateres én gang om året, typisk i november, så det seneste år er 2024, indtil 2025-tallene kommer.
Fra tal til konkrete fonde er springet stort, netop fordi de mindste fonde ikke står på nogen offentlig liste. Legatmatch matcher din uddannelse, dit projekt og din profil med de legater, du reelt kan søge, også de små, der forsvinder først fra søgeresultaterne. Det starter med den gratis quiz, og hele listen får du samlet i én skræddersyet legatrapport. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.