Danmarks Statistik opgør omkring 9.000 danske fonde og fondslignende foreninger.[1] Det er det bedste tal, der findes. Det er også et estimat, for ingen myndighed kan slå det præcise antal op. Danmark afskaffede sit fondsregister i 1992, og siden har Civilstyrelsen, der fører tilsyn med de almene fonde, ikke med sikkerhed kunnet fastslå, hvor mange fonde der er i landet.[7]
Det lyder som en teknisk detalje. Det er det ikke. Netop fordi der ikke findes en officiel liste, er tusindvis af små fonde usynlige på nettet, og det er dem, der har færrest ansøgere. Herunder får du de tal, der faktisk kan dokumenteres, forskellen på de to fondstyper, og hvad det hele betyder, når du selv skal finde legater.
Hvor mange fonde er der i Danmark?
Danmarks Statistik skriver selv "ca. 9.000 danske fonde og fondslignende foreninger" om året 2023.[1] Slår du tallene op i statistikbanken, kan du se den præcise optælling år for år. Den er faldet en smule de seneste år.
| År | Erhvervsdrivende fonde | Almene fonde og fondslignende foreninger | I alt |
|---|---|---|---|
| 2022 | 1.397 | 7.759 | 9.155 |
| 2023 | 1.407 | 7.451 | 8.859 |
| 2024 | 1.406 | 7.330 | 8.738 |
Fordelingen er stabil: cirka 1.400 erhvervsdrivende fonde og cirka 7.300 almene fonde og fondslignende foreninger.[2] De 1.400 erhvervsdrivende fonde er dem, du kender navnene på. De almene er alt det andet: familielegater, mindefonde, lokale uddelinger, faglige puljer.
Læg mærke til ordet "fondslignende foreninger". Danmarks Statistik tæller ikke kun fonde. Populationen er private danske enheder med virksomhedsformerne "Erhvervsdrivende fond" og "Fonde og andre selvejende institutioner", plus non profit-foreninger, der reelt opfører sig som fonde og uddeler væsentlige beløb.[4] Det er en af grundene til, at tallet ikke kan sammenlignes direkte med andre opgørelser.
Hvad er forskellen på de to slags fonde?
Hele forklaringen på, hvorfor spørgsmålet er svært at besvare, ligger i denne opdeling. De to fondstyper er reguleret af hver sin lov, har hver sin myndighed, og kun den ene er synlig i et offentligt register.
| Fondstype | Antal (2024) | Lovgrundlag | Fondsmyndighed | Findes i offentligt register? |
|---|---|---|---|---|
| Erhvervsdrivende fonde | 1.406 | Erhvervsfondsloven | Erhvervsstyrelsen | Ja. Skal registreres for at have retsevne og står i CVR |
| Almene (ikke-erhvervsdrivende) fonde med aktiver på 1 mio. kr. og derover | Del af de 7.330 | Fondsloven | Civilstyrelsen | Nej. Kun anmeldelsespligt: vedtægten sendes til fondsmyndigheden inden 3 måneder |
| Fonde med aktiver under 1 mio. kr. | Ikke opgjort | Uden for fondsloven, jf. § 1, stk. 6 | Intet løbende fondstilsyn | Nej |
| Fondslignende foreninger m.v. | Indgår i de 7.330 | Foreningsret | Ingen fondsmyndighed | Nej |
En fond er erhvervsdrivende, når den driver virksomhed eller ejer en virksomhed. Den skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for overhovedet at have retsevne, og grundkapitalen skal være mindst 300.000 kr.[10] Erhvervsstyrelsen er samtidig fondsmyndighed. Derfor kan du slå en erhvervsdrivende fond op i CVR og se navn, adresse, bestyrelse og regnskab. Baggrunden for fondsejerskabet har vi beskrevet i artiklen om hvem der står bag de danske fonde.
En ikke-erhvervsdrivende fond, også kaldet en almen fond, er alt det andet. Den er omfattet af fondsloven, og Civilstyrelsen er fondsmyndighed for dem alle.[6] Kapitalkravet er som udgangspunkt 1 mio. kr. ved stiftelsen.[11] Der er ingen registrering. Fondsloven bygger på en anmeldelsesordning: bestyrelsen skal sende vedtægten til fondsmyndigheden og til skatteforvaltningen senest tre måneder efter oprettelsen.[9] Det gør myndigheden opmærksom på fonden. Det skaber ikke en liste, du kan søge i.
Findes der et register over alle danske fonde?
Nej. Civilstyrelsen skriver det direkte på sin egen side: "Civilstyrelsen fører ikke et register over fonde og deres formål."[5] Ansøgere henvises til at kontakte den enkelte fonds bestyrelse.
Sådan har det ikke altid været. Danmark havde et fondsregister fra 1983. Pr. 1. oktober 1983 var 8.852 fonde registreret i det.[7] Registret blev afskaffet i 1992 for at forenkle administrationen af fondslovgivningen: man lagde vægt på, at fondene alligevel skulle registreres hos skattemyndighederne som følge af fondsbeskatningsloven.[7]
Konsekvensen blev større end forudset. I dag har Civilstyrelsen kendskab til ca. 7.500 aktive fonde i sit sagsbehandlingssystem, men styrelsen kan ikke med sikkerhed fastslå, hvor mange fonde der er omfattet af fondsloven.[7] Tallet omfatter også fonde, der slet ikke er dækket af loven. Og styrelsen modtager jævnligt henvendelser fra eksisterende fonde, som aldrig er blevet anmeldt, typisk først når fonden skal opløses.[7]
Det kan ændre sig. Et udvalg under Justitsministeriet foreslog i juni 2025 at genindføre et fondsregister og gøre registrering til et gyldighedskrav, når en fond stiftes.[8] Forslaget står i Betænkning nr. 1586 om revision af fondsloven, og registret skulle efter forslaget ligge i Erhvervsstyrelsens it-system, altså samme sted som CVR.[7] Indtil videre er det en anbefaling, ikke gældende ret.
Hvorfor svinger tallet fra kilde til kilde?
Fordi der ikke er noget facit at måle op mod. Selv de kilder, der arbejder seriøst med området, når frem til forskellige tal, og forskellene har konkrete forklaringer.
Forskellige afgrænsninger. Danmarks Statistik tæller fonde og fondslignende foreninger i den private sektor.[4] Andre opgørelser tæller kun fonde omfattet af fondsloven. Nogle tager selvejende institutioner med, som slet ikke uddeler penge.
Forskellige år og metoder. Betænkningen om fondsloven refererer tre forskellige estimater side om side: Civilstyrelsens kendskab til ca. 7.500 fonde, Fondenes Videnscenters opgørelse på 8.381 ikke-erhvervsdrivende fonde og filantropiske foreninger i 2019, og PET's vurdering af ca. 8.500 aktive ikke-erhvervsdrivende fonde i 2020.[7] Fondenes Videnscenters tal bygger i øvrigt selv på oplysninger fra Danmarks Statistik.[7]
Statistikken er en stikprøve. Danmarks Statistiks fondsstatistik er ikke en totaltælling, men en spørgeskemaundersøgelse, der regnes op til hele populationen. Derfor svinger antallet lidt fra år til år, uden at der nødvendigvis er nedlagt fonde.
Stiller man de seriøse opgørelser op ved siden af hinanden, bliver spredningen tydelig, og det bliver også tydeligt hvorfor.
| Kilde | Antal | År | Hvad tallet dækker |
|---|---|---|---|
| Danmarks Statistik, fondsstatistikken | 8.738 | 2024 | Fonde og fondslignende foreninger i den private sektor. Den eneste løbende offentlige optælling.[2] |
| Danmarks Statistik, fondsstatistikken | 8.859 | 2023 | Samme population året før. Styrelsen omtaler selv niveauet som ca. 9.000.[1] |
| Civilstyrelsen | ca. 7.500 | 2025 (betænkningen) | Aktive fonde, styrelsen har kendskab til i sit sagsbehandlingssystem. Omfatter også fonde uden for fondsloven.[7] |
| PET | ca. 8.500 | 2020 | Aktive ikke-erhvervsdrivende fonde.[7] |
| Fondenes Videnscenter | 8.381 | 2019 | Ikke-erhvervsdrivende fonde og filantropiske foreninger. Bygger selv på oplysninger fra Danmarks Statistik.[7] |
| Det tidligere fondsregister | 8.852 | 1983 | Registrerede fonde pr. 1. oktober 1983. Registret blev afskaffet i 1992.[7] |
Det samme gælder fondenes formue. Du vil se tal for "danske fondes samlede formue" på flere hundrede eller tusinde milliarder. Der findes ingen officiel opgørelse af den. Danmarks Statistiks fondsstatistik måler udelukkende bevillinger og udbetalinger, ikke formue.[4] Det, der faktisk kan opgøres, er uddelingerne: danske fonde gav tilsagn om bevillinger for 29,6 mia. kr. i 2024 mod 34,3 mia. kr. i 2023.[3] Beløbene og deres fordeling har vi regnet igennem i artiklen om hvor mange penge danske fonde uddeler.
Hvor mange af fondene uddeler faktisk penge?
Langt fra alle. Det er det tal, der betyder mest for dig, og det er markant lavere end 9.000. I 2024 uddelte 4.914 af de 8.738 fonde 0 kr.[2] Tilbage er 3.824 fonde, der rent faktisk gav penge fra sig det år.
At en fond uddeler 0 kr. betyder ikke, at den er død. Mange små fonde uddeler kun, når afkastet af formuen er stort nok, eller når bestyrelsen har sparet op til en portion, det kan betale sig at behandle ansøgninger til. Antallet af nul-uddelere er faktisk faldet: fra 5.497 i 2022 til 5.159 i 2023 og 4.914 i 2024.[2]
Hvor mange af dem uddeler så til studerende? Det opgøres ikke. Ingen myndighed registrerer den enkelte fonds formål. Det tætteste, statistikken kommer, er antallet af bevillinger: der blev givet 19.571 bevillinger til uddannelses- og folkeoplysningsformål i 2024 ud af 100.503 bevillinger i alt.[3] Men kategorien dækker også daginstitutioner, grundskoler og folkehøjskoler, så det er ikke et tal for studielegater.
Hvad betyder det for dig, der søger legat?
Tre ting følger direkte af, at der ikke findes et register.
For det første: de store fonde er overrepræsenteret alle steder. Under 1 pct. af fondene uddelte mere end 50 mio. kr. i 2023, men de stod for 90 pct. af alle bevillinger.[1] De har kommunikationsafdelinger, hjemmesider og ansøgningsportaler. Derfor er det dem, alle finder, og dem, alle søger. Overblikket over dem har vi samlet i artiklen om de største fonde i Danmark.
For det andet: de små fonde er ikke søgbare, og det er en fordel, hvis du finder dem. En fond med aktiver lige over 1 mio. kr. har hverken hjemmeside, nyhedsbrev eller CVR-profil med formål. Den uddeler måske 30.000 kr. om året til unge fra en bestemt kommune eller et bestemt fag. Færre ansøgere pr. portion er den eneste konkurrencefordel, en enkelt ansøger kan skaffe sig. Det er præcis derfor, de lokale legater og de fagspecifikke legater er værd at grave efter.
For det tredje: fundatsen er det eneste, der tæller. Når der ikke er et register over formål, findes reglerne kun ét sted: i fondens egen vedtægt. Den afgør, hvem der kan søge, og hvad pengene må bruges til. Hvordan du læser den, og hvad du skal kigge efter, har vi gennemgået i artiklen om fundatsen og fondens vedtægter.
Sådan finder du fondene, når der ikke er et register
Der er ingen genvej til en komplet liste, fordi listen ikke findes. Til gengæld er der fire kilder, der tilsammen dækker det meste:
CVR dækker de erhvervsdrivende fonde, fordi de skal registreres for at have retsevne.[10] Du får navn, bestyrelse og regnskab, men ikke formål, og ikke om fonden overhovedet modtager ansøgninger.
Fondens egen hjemmeside og fundats er den eneste sikre kilde til, hvad der uddeles til. Har fonden ingen hjemmeside, står formålet i vedtægten, som fondens administrator eller advokat ofte kan sende dig.
Dit uddannelsessteds legatoversigt fanger mange af de fonde, der er knyttet til en bestemt institution, et bestemt fag eller en bestemt by. De er sjældent synlige andre steder.
En samlet søgetjeneste er nødvendig, hvis du vil dække de tusindvis af mindre fonde, som ingen myndighed fører liste over. Flere veje til at finde dem har vi beskrevet i guiden til, hvor du finder legater.
Legatmatch er efter vores og vores brugeres vurdering det bedste sted at starte. Platformen er den nemmeste måde at finde de fonde og legater, der uddeler penge til en profil som din, hvad enten du skal på studieophold, i praktik, i gang med en ph.d. eller har et projekt. Vi har samlet fondene og legaterne ét sted og gjort dem nemme at forstå, også de mange små, der ikke står i noget offentligt register. Tag Legatmatchs gratis quiz, og se med det samme de legater, der matcher din profil. Hele listen får du samlet i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.