Et forskningsophold i udlandet er for mange en fast del af en dansk ph.d. Det finansieres sjældent af én kilde alene. Din løn løber videre, fordi opholdet hører til dit ph.d.-forløb, men lønnen er ikke tænkt som rejsebudget. Merudgifterne til fly, bolig i to byer, forsikring og udstyr lukker du med rejselegater, din institutions egne puljer og, for de allerbedste, et EliteForsk-rejsestipendium.
Det vigtigste at forstå først: som ph.d.-studerende har du en anden økonomi end en almindelig studerende. Du er ansat, ikke på SU, og de store internationaliserings-fellowships åbner først, når du er færdig. Herunder gennemgår vi, hvor pengene reelt kommer fra, hvad de dækker, og hvornår et rejselegat er skattefrit.
Hvordan finansierer du et forskningsophold i udlandet?
Tabellen samler de typiske kilder til et ph.d.-forskningsophold. Læg mærke til skellet: de øverste rækker er åbne for dig som ph.d.-studerende, mens de to nederste først kan søges, når du har en færdig ph.d. og er blevet postdoc.
| Kilde | Hvem kan få den | Beløb | Formål |
|---|---|---|---|
| Bevaret ph.d.-løn | Ansatte ph.d.-studerende | Din normale månedsløn fortsætter | Dækker din indkomst, ikke merudgifterne ved opholdet |
| Universitetets rejse- og mobilitetspulje | Ansatte ph.d.-studerende ved institutionen | Varierer. Spørg din ph.d.-skole | Rejse og merudgifter ved miljøskiftet |
| EliteForsk-rejsestipendium (ministeriet) | Særligt talentfulde ph.d.-studerende. Indstilles af universitetet og kan ikke søges frit | 200.000 kr. | Længerevarende ophold ved et førende forskningsmiljø |
| Otto Mønsteds Fond: forskningsophold | Ph.d. og postdoc i erhvervsøkonomi og ingeniørvidenskab på DTU, CBS, AAU, AU, SDU, RUC | Maks. 5.000 kr. pr. måned | Forskningsophold på mindst 3 måneder, med medfinansiering |
| Carlsbergfondet: Internationalisation Fellowship | Postdocs (ph.d. højst 3 år gammel), ikke ph.d.-studerende | Fuld løn + 8.000 kr./md. i driftsmidler | 2-3-årigt internationaliseringsforløb efter ph.d. |
| Marie Skłodowska-Curie (EU) | Forskere med en færdig ph.d., ikke ph.d.-studerende | EU-finansieret løn og tillæg | Forskningsophold i udlandet, 1-3 år efter ph.d. |
Bemærk den vigtigste linje i tabellen: din løn er grundfinansieringen, men den dækker kun din indkomst. Alt det ekstra er det, legaterne og puljerne skal lukke: flyrejser, en ekstra husleje, forsikring og eventuelt udstyr.
Ph.d.: ansat med løn, ikke på SU
En ph.d.-studerende i Danmark er som regel ansat. Du får en almindelig månedsløn med pension og ferie og indplaceres på et løntrin efter din erfaring. Du er altså ikke på SU.[7] Det er en helt anden økonomi end en bachelor- eller kandidatstuderendes, og det ændrer, hvordan du skal tænke finansiering af et udlandsophold.
Fordi opholdet normalt er en godkendt del af dit ph.d.-forløb, fortsætter din ansættelse og din løn, mens du er væk. Du står altså ikke uden indkomst. Til gengæld er lønnen ikke sat til at bære et udlandsophold: du skal typisk betale husleje to steder, købe flybilletter og tegne en rejseforsikring. For de fleste overstiger de udgifter, hvad lønnen kan bære, og det er præcis det hul, rejselegater og fonde er beregnet til at lukke.
Rejsestipendier og fonde til ph.d.-studerende
Når lønnen er på plads, handler resten om at dække merudgifterne. Her er de kilder, du reelt kan gøre brug af som ph.d.-studerende.
Din institutions egen mobilitetspulje
Start altid hjemme. De fleste ph.d.-skoler og institutter har egne rejse- og mobilitetsmidler, der kan dække en del af et miljøskifte. De står sjældent i de brede legatdatabaser, og ansøgerfeltet er derfor mindre. Spørg din vejleder, din ph.d.-koordinator og dit institutsekretariat, hvad de administrerer, og hvad institutionen selv betaler af dine merudgifter. Det afgør, hvor meget du bagefter skal søge udefra.
EliteForsk-rejsestipendier
Uddannelses- og Forskningsministeriet uddeler hvert år EliteForsk-rejsestipendier på 200.000 kr. til særligt talentfulde ph.d.-studerende, så de kan tage et længerevarende ophold ved et af verdens førende forskningsmiljøer. I 2025 blev der uddelt 17 stipendier.[2]
En vigtig detalje: du kan ikke søge stipendiet frit. Det er universiteterne, der indstiller kandidater, og kun et mindre antal når igennem hvert år.[2] Vejen dertil går altså gennem din ph.d.-skole og din vejleder, ikke gennem en ansøgningsportal. Er du blandt de stærkeste i dit årgang, så tal med din vejleder om at blive indstillet.
Otto Mønsteds Fond: forskningsophold
Otto Mønsteds Fond har en pulje målrettet forskningsophold i udlandet for ph.d.-studerende og postdocs. Du kan få op til 5.000 kr. om måneden til et ophold på mindst tre måneder, og der ydes støtte til ét forskningsophold inden for en femårig periode. Fonden kræver, at din institution selv er med til at finansiere opholdet.[3]
Læs adgangskravet grundigt, før du søger. Ordningen er nemlig forbeholdt erhvervsøkonomi og ingeniørvidenskab på DTU, CBS, AAU, AU, SDU og RUC.[3] Læser du et andet fag eller er på et andet universitet, er du uden for målgruppen. Fonden har desuden en særskilt pulje til kongresdeltagelse i udlandet på maks. 7.500 kr., hvis du skal præsentere dit arbejde på en konference.[3]
De store fellowships kræver en færdig ph.d.
Når du googler forskningsophold og fonde, dukker to store navne op igen og igen: Carlsbergfondet og EU-programmet Marie Skłodowska-Curie. De er relevante at kende, men ikke endnu. Begge kræver, at du allerede har en ph.d.-grad. De er postdoc-ordninger, ikke stipendier til ph.d.-studerende.
Det samme mønster går igen hos de øvrige store forskningsfonde: pengene går til forskere og institutioner, ofte fra postdoc-niveau og opefter, ikke til ph.d.-studerendes egne studierejser. Vi har beskrevet det nærmere i gennemgangen af de store naturvidenskabelige fonde, hvor grænsen er den samme.
Krav der går igen: varighed, invitation og anbefaling
Et udlandsophold er ikke bare en god idé. Det er en indbygget forventning i en dansk ph.d. Ifølge ph.d.-bekendtgørelsen skal du deltage i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner.[1] Netop derfor er en del fonde opmærksomme på ph.d.-udlandsophold og har puljer til det. Institutionen kan dog i særlige tilfælde godkende, at elementet udgår, hvis et fysisk ophold ikke er muligt.[1]
Forskningslegater har ofte nogle fælles krav, der adskiller dem fra almindelige studielegater:
- En minimumsvarighed, typisk tre måneder. Universiteterne anbefaler ofte et sammenhængende ophold på tre til seks måneder.
- En personlig invitation fra en forsker ved værtsinstitutionen.
- En anbefaling fra din egen vejleder.
- Ofte krav om medfinansiering fra din institution.
- Ansøgning i god tid før opholdets start. Nogle fonde vil have den flere måneder før.
Har du invitation og anbefaling på plads tidligt, står du langt stærkere. Hvilke bilag der typisk kræves, har vi gennemgået i guiden til bilag i en legatansøgning, og hvordan du får en god anbefaling, i artiklen om anbefalingsbreve.
Hvornår er dit rejselegat skattefrit?
Din ph.d.-løn er almindelig skattepligtig indkomst. Men et rejselegat oven i lønnen kan være skattefrit, hvis det er klausuleret. Klausuleret betyder, at det er en betingelse for at få pengene, at de bruges til et bestemt formål. Er legatet betinget af, at det går til en studie- eller forskningsrejse til udlandet, Færøerne eller Grønland, er det skattefrit i det omfang, det dækker:[6]
- Sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet.
- Kost og småfornødenheder samt logi på studiestedet.
- Dokumenterede udgifter til undervisning, deltagerafgifter og lignende.
For kost og logi må du bruge standardsatser de første 12 måneder: 625 kr. til kost og småfornødenheder og 268 kr. til logi pr. døgn i 2026.[6] Bruger du ikke legatet til formålet, bliver den del skattepligtig. Reglerne er de samme, som vi har regnet igennem for et helt semester i artiklen om hvor meget du kan modtage skattefrit i 2026, og uddybet i skat af legater.
Frister og rækkefølge: sådan planlægger du
Rækkefølgen betyder mere end antallet af ansøgninger. Flere kilder kræver dokumenter (invitation, anbefaling, budget), som du ikke har fra dag ét. Planlæg baglæns fra den dato, du vil rejse.
| Hvornår | Hvad du gør |
|---|---|
| 9-12 måneder før | Aftal miljøskiftet med din vejleder og ph.d.-skole. Find en værtsinstitution og bed om en skriftlig invitation. Afklar samtidig, hvad institutionen selv dækker af dine merudgifter. |
| 6-9 måneder før | Søg din institutions mobilitetspulje og de fonde, du er i målgruppen for. Er du blandt de stærkeste i årgangen, så tal med din vejleder om en EliteForsk-indstilling. |
| 2-3 måneder før | Søg fonde med kortere frist, fx Otto Mønsteds Fond, der vil have ansøgningen omkring to måneder før afrejse. Sørg for, at legaterne er klausuleret til rejsen. |
| Under opholdet | Gem kvitteringer og dokumentation. Skattefriheden for rejselegater forudsætter, at pengene reelt bruges til rejsen. |
| Efter hjemkomst | Aflever den beretning og det regnskab, fonden eventuelt kræver. Flere fonde beder om et kort afrapporteringsnotat. |
To bilag går igen i næsten alle ansøgninger: invitationen fra værtsinstitutionen og budgettet. Budgettet er det, flest undervurderer. Det skal vise både indtægter og udgifter, så fonden kan se, hvad du mangler, og hvad løn og øvrige puljer allerede dækker. Se hvilke poster der hører til, og hvor du finder tallene, i guiden til budgettet til din legatansøgning, og hele forløbet er lagt ud på en tidslinje i planlæg dit udlandsophold.
Sådan finder du de rigtige forskningslegater
Forskningslegaterne ligger spredt hos mange fonde, hver med sit faglige fokus, sit studietrin og sine krav. At finde dem manuelt kræver, at du på forhånd ved, hvilke fonde der støtter netop dit felt og din type ophold. Det er præcis det, en profilbaseret matchning gør nemmere: den sammenholder dit fagområde, dit trin og dit ophold med de fonde, du reelt er i målgruppen for.
Skal du finde legater til dit forskningsophold, matcher Legatmatchs gratis quiz din profil med relevante fonde på et par minutter, og din skræddersyede legatrapport samler alle dine matches ét sted. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.