Budgettet er den del af ansøgningen, hvor en fond hurtigst kan se, om din plan hænger sammen. Det er også den del, flest studerende springer let hen over, og det kan mærkes: et rodet budget svækker selv en stærk motivation, mens et gennemarbejdet budget gør hele ansøgningen konkret og efterprøvelig.
Denne guide handler om selve opstillingen. Hvilke poster hører til, hvor finder du et tal, du kan forsvare, og hvordan regner du dig frem til det beløb, du skal søge? Vil du se et budget regnet igennem fra ende til anden og de fejl, der oftest trækker ned, har vi det i guiden til legatbudgettet med eksempel og fælder. Og vil du vide, hvad en bestyrelse konkret læser efter, står det i guiden til, hvordan en fond vurderer dit budget.
Hvad skal budgettet indeholde?
Et legatbudget har tre dele. Får du styr på dem, er resten bare at sætte tal på:
- Udgifter: alt, dit ophold eller projekt koster.
- Indtægter: de penge, du selv lægger på bordet. Det er SU, opsparing, eventuelt udlandsstipendium og andre legater.
- Finansieringsbehov: forskellen mellem de to. Det er præcis det beløb, du søger fonden om.
Fonden vil se alle tre dele. Et budget, der kun viser udgifter, efterlader det spørgsmål, fonden helst vil have besvaret på forhånd: hvad sker der med opholdet, hvis vi ikke giver det fulde beløb? Med både udgifter og indtægter kan bestyrelsen se, at dens bidrag lukker et konkret, veldefineret hul.
Detaljeringsgraden er en balance. Budgettet skal være så detaljeret, at totalen kan kontrolregnes, og så kort, at det kan læses på et minut. Én side med 8 til 12 linjer rammer plet for de fleste ophold. Bliver listen længere, så slå små poster sammen til én linje, for eksempel „bøger og materialer“ frem for fire linjer med enkeltkøb.
Udgiftsposterne, der skal med
Start med udgiftssiden, og tag de store poster først. Tabellen herunder viser de poster, der går igen i budgetter til studie- og udlandsophold, hvor du finder et realistisk tal for hver, og den fælde, posten oftest bliver ramt af.
| Udgiftspost | Hvor finder du tallet? | Typisk fælde |
|---|---|---|
| Studieafgift (kun hvis du selv betaler) | Fakturaen eller prislisten fra det udenlandske studiested | At tage afgiften med, selvom udvekslingsaftalen dækker den |
| Rejse (fly eller tog t/r) | En konkret billetsøgning på dine egne datoer | Kun at regne udrejsen med, eller at bruge en lavsæsonpris på en højsæsonrejse |
| Lokal transport på stedet | Prisen på et månedskort i byen | At springe posten over, fordi den virker for lille til at nævne |
| Bolig (husleje gange antal måneder) | Universitetets boligside eller en lokal boligportal | At gange med et andet antal måneder, end opholdet varer i resten af ansøgningen |
| Depositum på bolig | Boligkontrakten, typisk 1-3 måneders husleje | At udelade beløbet, selvom du skal lægge det ud, før du rejser |
| Rejse- og sygeforsikring | Et konkret tilbud for hele opholdets længde | At bruge prisen på en kort ferierejse i stedet for hele perioden |
| Leveomkostninger (mad, telefon, dagligdag) | Et realistisk dagsforbrug gange antal dage | At sætte beløbet urealistisk lavt, så budgettet ser billigt ud, men ikke holder |
| Bøger og materialer | Pensumlisten eller studiets hjemmeside | At skjule posten inde i leveomkostningerne |
| Visum og vaccinationer (hvis relevant) | Ambassadens side eller en vaccinationsklinik | At opdage udgiften, efter ansøgningen er sendt |
| Buffer til uforudset | 5-10 % af de øvrige udgifter | At lægge lidt luft i alle poster i stedet for at vise bufferen som egen linje |
Studieafgiften fylder ofte mest, men den skal ikke altid med. Rejser du på en udvekslingsaftale, betaler du ingen studieafgift, og så hører linjen ikke hjemme i budgettet. Betaler du selv som freemover, kan studieafgiften helt eller delvist dækkes af udlandsstipendium, hvis du opfylder betingelserne. Stipendiet har dog et loft, der svarer til den danske takst: er den udenlandske afgift højere, betaler du selv resten.[2] Det afgør, hvor stort et beløb du reelt skal søge legat til. Har du brug for et fuldt overblik over posterne, har vi regnet dem igennem i artiklen om, hvad et udlandsophold koster.
Indtægter og finansieringsbehov
Indtægtssiden viser, hvad du selv bringer til bordet, og hvad du allerede har fået dækket. De poster, der oftest hører til, er:
- SU: dit udbetalte beløb gange antal måneder. Satsen for udeboende på en videregående uddannelse er 7.426 kr. om måneden før skat i 2026,[1] men skriv dit eget udbetalte beløb ind, for det er lavere efter skat.
- Opsparing og anden egenfinansiering, altså det, du selv lægger til.
- Løn fra studiejob eller lønnet praktik i perioden, hvis du har det.
- Udlandsstipendium, som kun dækker studieafgift, og kun hvis du er freemover og betaler afgiften selv.
- Andre legater, du har søgt eller allerede fået tilsagn om.
SU er som regel den største post på indtægtssiden. Egenfinansiering fra opsparing eller studiejob behøver derimod ikke være stor. Men står posten der, signalerer den, at du selv har investeret i projektet. Et budget, hvor legater skal dække det hele, læses hurtigt som et ønske frem for en plan.
Nederst trækker du indtægterne fra udgifterne. Det tal, der står tilbage, er dit finansieringsbehov, og det er det, du søger fonden om. Regnestykket skal gå op begge veje: lægger du det søgte beløb til dine indtægter, skal summen ramme dine udgifter præcist. Du behøver ikke søge hele beløbet hos én fond, for de fleste ophold finansieres ved at kombinere flere legater. Beder fonden ikke om et bestemt beløb, kan du blot angive dit samlede behov.
Udfyldt eksempel: Malous budget
Her er opstillingen brugt på Malou, der læser erhvervsøkonomi og skal et semester på fem måneder til Amsterdam som freemover. Fordi hun er freemover, betaler hun selv studieafgift. En del dækkes af udlandsstipendium, og resten er en udgift, hun budgetterer med. Tallene er eksempeltal, men opstillingen er den samme, uanset hvor du skal hen.
| Udgiftspost | Beløb (5 mdr.) | Note |
|---|---|---|
| Studieafgift (freemover) | 30.000 kr. | Eksempeltal fra studiestedets faktura |
| Flybilletter t/r | 1.400 kr. | Fra en billetsøgning |
| Rejse- og sygeforsikring | 1.600 kr. | Konkret tilbud |
| Bolig, værelse | 25.000 kr. | 5 × 5.000 kr. |
| Depositum på bolig | 5.000 kr. | Lægges ud, betales som regel tilbage |
| Mad og dagligdag | 14.000 kr. | Ca. 92 kr. om dagen |
| Lokal transport | 1.500 kr. | Månedskort |
| Bøger og materialer | 1.000 kr. | |
| Buffer, uforudset (ca. 6 %) | 4.500 kr. | Synlig post, ikke skjult margin |
| Udgifter i alt | 84.000 kr. |
| Indtægt | Beløb | Note |
|---|---|---|
| SU, udeboende (5 mdr., udbetalt ca.) | 32.500 kr. | Satsen er 7.426 kr. før skat i 2026 |
| Udlandsstipendium (studieafgift) | 18.000 kr. | Eksempeltal, op til den danske takst |
| Egen opsparing | 8.000 kr. | Egenfinansiering |
| Indtægter i alt | 58.500 kr. | |
| Finansieringsbehov (søges som legat) | 25.500 kr. | 84.000 − 58.500 kr. |
Tjekliste før du sender
Kør dit budget igennem denne liste, før du sender ansøgningen:
- Begge sider med: alle udgifter og hele finansieringen, ikke kun udgifter
- Konkrete, researchede tal med en kort kilde i parentes, ikke runde tusinder
- En synlig buffer til uforudset som selvstændig linje
- Et tydeligt finansieringsbehov nederst, som er det beløb, du søger
- Egenfinansiering med som egen linje
- Balance: udgifter = indtægter + det søgte beløb
- Kun poster, der hører til dit projekt, og ingen linjer, der står tilbage med et nul
- Overskueligt: gerne én side med 8-12 linjer, så det kan læses på et minut
Tilpas budgettet til dit formål
Opstillingen herover passer til et studie- eller udlandsophold. Søger du til et projekt, for eksempel et speciale, dataindsamling, udstyr eller en konference, bytter du udgiftsposterne ud med projektets egne: materialer, udstyr, transport, deltagergebyr og eventuel løn. Indtægtssiden og finansieringsbehovet fungerer på nøjagtig samme måde.
En ting går igen, uanset formål: budgettet skal matche det, fonden støtter. En rejsefond vil se rejse- og opholdsudgifter, ikke studieafgift. En fagfond vil se, at projektet hører til faget. Læs derfor fondens formål, før du sætter tal på, og skru budgettet sammen efter det. Hvad en bestyrelse konkret læser som troværdigt, og hvad der udløser afslag, har vi samlet i guiden til, hvordan en fond vurderer dit budget.
Når budgettet står klart, mangler du kun at finde de fonde, det skal sendes til, og det er ofte den tungeste del. Legatmatchs gratis quiz matcher din uddannelse, dit trin og dit formål med de fonde, du reelt kan søge, så research bliver til minutter frem for timer. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.