Udlandsophold

    Planlæg dit udlandsophold: Tidslinje fra idé til afrejse

    Kort svar: begynd 12-18 måneder før afrejse. Rækkefølgen er vigtigere end farten. Først forhåndsgodkendelse af fuld merit. Den afgør, om du kan tage SU med og søge udlandsstipendium. Derefter legaterne, hvis frister ligger 6-12 måneder før afrejse. Til sidst SU, visum og sygesikring.

    Sidst opdateret 11 min læsning

    Indhold

    Et udlandsophold falder sjældent fra hinanden, fordi ansøgningen var dårlig. Det falder fra hinanden, fordi en dato blev overset. Studienævnet skulle bruge seks uger på forhåndsgodkendelsen, fondens vindue lukkede 1. marts, og udlandsstipendiet kunne ikke søges, fordi meritten ikke var på plads.

    Denne artikel er den samlede tidslinje. Hvert trin er bundet til enten en dokumenteret frist eller en regel, du kan slå efter hos myndigheden. Der, hvor der ikke findes en officiel frist (for eksempel "12-18 måneder før"), siger vi det direkte: det er vores anbefaling, ikke en regel.

    Hvornår skal du begynde at planlægge?

    Regn med 12-18 måneder før afrejse. Tallet kommer ikke fra en myndighed, men fra de datoer, der er faste. Tre af dem styrer hele forløbet:

    • Meritten skal godkendes af dit studienævn, inden du rejser, og for udlandsstipendium skal godkendelsen ligge, inden opholdet påbegyndes.[2]
    • Udlandsstipendiet kan tidligst søges 12 måneder før studiestart.[3]
    • Fondene uddeler typisk kun én til tre gange om året. Otto Mønsteds Fond tager for eksempel kun imod ansøgninger fra 10. januar til 1. marts.[8]

    Lægger du de tre oven i hinanden, giver det sig selv: skal du afsted i august, ligger Otto Mønsteds vindue fem måneder før, og forhåndsgodkendelsen skal helst være i hus, før du skriver ansøgningen, fordi flere fonde spørger til meritten.

    Hele tidslinjen: fra idé til efter hjemkomst

    Tabellen herunder er artiklens kerne. Venstre kolonne er tidspunktet, midterste er handlingen, og højre forklarer hvorfor netop dér, for det er begrundelsen, der gør, at du husker rækkefølgen.

    HvornårHvad du gørHvorfor det ligger her
    12-18 måneder førVælg destination og afklar, om du rejser på udveksling eller som freemover. Find dit eget universitets nomineringsfrist.Valget afgør økonomien: på en udvekslingsplads betaler du typisk ingen studieafgift og kan derfor heller ikke få udlandsstipendium.
    9-12 måneder førSøg forhåndsgodkendelse af fuld merit hos studienævnet.Fuld merit er betingelsen for at tage SU med under hele opholdet, og godkendelsen skal ligge, inden opholdet påbegyndes, for at du kan få udlandsstipendium.
    6-12 måneder førKortlæg fondene, og skriv ansøgningerne. Sæt både åbnings- og lukkedato i kalenderen.Fristerne er faste datoer: Otto Mønsted 10. januar – 1. marts, IDA 15. marts, 15. maj og 15. september, HK 15. maj og 15. november.
    Tidligst 12 måneder før studiestartSøg udlandsstipendium gennem dit danske uddannelsessted, hvis du selv betaler studieafgift.Du kan ikke søge hos styrelsen. Ansøgningen skal være inde, inden den uddannelsesperiode, stipendiet gælder, er afsluttet.
    6-9 måneder førSend ansøgning til værtsuniversitetet, og begynd boligjagten.Optagelsesbrevet er ofte forudsætning for både visum og den endelige beregning af studieafgiften.
    3-6 måneder førSøg visum, hvis destinationen ligger uden for EU. Tjek passets gyldighed.Britisk Student visa kan tidligst søges seks måneder før kursusstart, og svaret kommer normalt inden for tre uger. Flere lande kræver mindst seks måneders pasgyldighed efter hjemrejsen.
    1-3 måneder førBestil det blå EU-sygesikringskort, og tegn en privat rejseforsikring oveni.Det fysiske kort kommer med posten 2-3 uger efter, du har søgt. Kortet dækker ikke hjemtransport eller privat behandling.
    Måneden før afrejseSøg SU, hvis du ikke allerede får den, og oplys studieopholdets periode i minSU.SU kan tidligst søges en måned før den måned, du kan få SU fra. Satsen for udeboende gives ikke med tilbagevirkende kraft.
    Under opholdetMeld fagændringer til studienævnet med det samme, og gem kvitteringer for studieafgift, rejse og bøger.Ændrer du fag undervejs, holder den oprindelige forhåndsgodkendelse ikke nødvendigvis, og kvitteringerne er dokumentationen bag både stipendium og skattefrie legater.
    Efter hjemkomstFå meritten endeligt godkendt og indberettet, og aflever den dokumentation, uddannelsesstedet beder om.Varede opholdet mere end et år, skal du dokumentere studiefremdrift for at beholde stipendiet.
    Måneds-intervallerne (12-18 måneder før, 9-12 måneder før og så videre) er Legatmatchs redaktionelle vejledning og ikke myndighedsfastsatte frister. De konkrete datoer og regler i kolonnerne er derimod kildebelagte: su.dk (merit, SU, udlandsstipendium), fondenes egne ansøgningssider (Otto Mønsteds Fond, IDA, HK), GOV.UK (studievisum), borger.dk og Styrelsen for Patientsikkerhed (sygesikringskort) samt Udenrigsministeriet (pas). Se kildelisten nederst.

    Forhåndsgodkendelse af merit: tidslinjens vigtigste punkt

    Hvis du kun når én ting i god tid, så lad det være denne. su.dk stiller to betingelser for, at du kan tage SU med på et studieophold: opholdet skal være et led i din danske uddannelse, og studienævnet på dit danske uddannelsessted skal godkende, at opholdet giver fuld merit.[1]

    Fuld merit betyder, at opholdet erstatter en del af din danske uddannelse i forholdet 1:1.[1] Det er ikke en formalitet. borger.dk formulerer den praktiske konsekvens sådan, at alle fagene skal kunne godkendes som en del af dit danske studium.[15] Kommer du hjem med tre fag godkendt ud af fire, er der ikke tale om fuld merit.

    Praktisk: du skal ikke bruge særlige skemaer fra styrelsen. Du henvender dig på dit danske uddannelsessted, og det er studienævnet, der godkender det faglige indhold.[1] Regn med, at det tager tid. Studienævn mødes ikke hver uge. Det er hovedgrunden til, at 9-12 måneder før ikke er overdrevet.

    Legatfrister: hvorfor du skal søge 6-12 måneder før

    Legater er den eneste post på tidslinjen, hvor du selv kan flytte beløbet. Til gengæld er du helt bundet af fondenes kalender. De fleste fonde uddeler kun én til tre gange om året, og et misset vindue koster typisk et halvt år. Her er de frister, vi har kunnet bekræfte på fondenes egne sider.

    FondFrist eller vindueBeløbHvad du skal have klar
    Otto Mønsteds Fond10. januar – 1. marts. Svar i løbet af majMaksimalt 10.000 kr.Karaktergennemsnit på mindst 8, mindst 15 meritgodkendte ECTS og et ophold på mindst 3 måneder
    IDAs og Berg-Nielsens Studie- og Støttefond15. marts, 15. maj og 15. september6.000 kr. til studierejser, 3.000 kr. til praktikopholdMindst 12 ugers ophold, som ikke må være påbegyndt. Tildelingen sker ved lodtrækning blandt kvalificerede ansøgere
    Djøfs rejselegatTypisk starten af juni (efterår) og starten af december (forår). For efteråret 2026: 7. juni10.000 kr.En motiveret ansøgning. Karakterer og anbefalinger indgår ikke i vurderingen
    HKs uddannelsesfond15. maj og 15. novemberAfhænger af fondens årlige afkastMedlemskab af HK, helst siden studiestart, samt studie- eller praktikaftale og budget
    Kilder: fondenes egne ansøgningssider hos Otto Mønsteds Fond, IDA, Djøf og HK, hentet i august 2026. Kun frister, vi har kunnet bekræfte på fondens egen side, er taget med. Fonde flytter frister uden varsel. Bekræft altid datoen hos fonden selv.

    Læg mærke til svartiderne. Otto Mønsteds Fond lukker 1. marts og svarer først i løbet af maj.[8] HKs uddannelsesfond har frist 15. maj og 15. november og kræver, at du har været medlem, helst siden studiestart.[11] Skal du afsted i august, ved du altså tidligst tre måneder før afrejse, om pengene kommer. Det er den mekanik, der gør, at legater skal søges 6-12 måneder før, ikke fordi tidlige ansøgninger vurderes mildere, men fordi der ellers ikke er en runde at komme med i. Hvilke fonde der bedømmer teksten, og hvilke der trækker lod, har vi gennemgået i artiklen om timing eller kvalitet i legatansøgningen.

    Én bekymring kan du lægge fra dig: private legater æder ikke dit udlandsstipendium. Rabatter og scholarships, der står på fakturaen fra universitetet, modregnes, men private legater til studieafgift, rejseudgifter, skolebøger samt kost og logi gør ikke.[5] Du taber altså ikke statsstøtte ved at søge fondsmidler ved siden af. De smalle, fagspecifikke fonde med mindre konkurrence har vi samlet i artiklen om fagspecifikke legater, og hvordan du bygger ansøgningens CV op, står i guiden til CV til legatansøgning.

    SU og udlandsstipendium: det statslige lag

    Sørg for, at din SU følger med. Den fortsætter, når uddannelsesstedet har godkendt opholdet, men du skal selv oplyse perioden i minSU under "Ret din SU" og "Oplys særlige bopælsforhold" og give SU-medarbejderen på dit uddannelsessted besked.[1] Satsen for udeboende kan ikke gives med tilbagevirkende kraft.[1] Reglerne er uddybet i artiklen om SU med til udlandet.

    Skal du betale studieafgift til det udenlandske uddannelsessted, så søg udlandsstipendium gennem dit danske uddannelsessted. Du kan ikke søge hos styrelsen.[3] Du kan tidligst søge 12 måneder før studiestart og skal senest have søgt, inden den uddannelsesperiode, stipendiet gælder, er afsluttet.[3] Perioden kan højst være 12 måneder ad gangen,[3] og samlet kan du højst få udlandsstipendium i to år svarende til 120 ECTS-point.[4]

    Betingelserne er fire: du skal have ret til SU, have mindst ét SU-klip eller én slutlånsrate tilbage, have forhåndsgodkendt fuld merit inden opholdet påbegyndes, og være optaget på en udenlandsk betalingsuddannelse, hvor du selv betaler studieafgift.[2] Det sidste punkt er grunden til, at valget mellem udveksling og freemover hører hjemme allerede 12-18 måneder før: på en gratis udvekslingsplads er der ikke noget stipendium at hente. Afvejningen har vi lavet i artiklen om freemover eller udveksling, og selve ansøgningen er gennemgået trin for trin i guiden til udlandsstipendium.

    Dækker stipendiet ikke hele studieafgiften, kan du låne forskellen som udlandsstudielån, der i 2026 er begrænset til 129.106 kr. i alt.[7] SU-lånet er på op til 3.799 kr. om måneden.[7] Og skal du bruge selve SU'en, kan du tidligst søge den en måned før den måned, du kan få SU fra.[6]

    Visum, pas og sygesikring: det sidste lag

    Rejser du inden for EU eller EØS, skal du ikke bruge visum. Uden for EU afhænger det af landet, og du søger selv hos landets ambassade. Udenrigsministeriet anbefaler at tjekke pas- og visumregler i god tid, og bemærk, at visse lande kræver, at passet er gyldigt i mindst seks måneder efter hjemrejsedatoen.[16] De generelle regler har vi samlet i artiklen om visum til studieophold i udlandet.

    Sygesikringen deler sig i to. Inden for EU, EØS, Schweiz og Storbritannien dækker det blå EU-sygesikringskort som regel studieophold på op til et år.[12] Uden for det område er du ikke dækket af den danske offentlige sygesikring under opholdet og skal selv tegne forsikring.[13] Kortet søges digitalt og er gratis, men det fysiske kort kommer først med posten 2-3 uger efter, du har søgt.[14] Derfor ligger det 1-3 måneder før på tidslinjen og ikke i ugen før afrejse.

    Uanset destination er kortet ikke en rejseforsikring. Det dækker ikke hjemtransport, og det gælder kun behandlere, der er tilknyttet den offentlige sygesikring i landet.[14] Tegn derfor en privat forsikring oveni. Mulighederne er gennemgået i artiklen om forsikring på udlandsophold. Bliver du i landet mere end seks måneder, skal du desuden registreres som udrejst i CPR,[12] og gode studieboliger går hurtigt, så start jagten tidligt; fælderne har vi beskrevet i artiklen om studiebolig i udlandet.

    Eksempel: Mathilde planlægger et semester i Frankrig

    Bemærk også, at hendes to ansøgninger kræver hver sin indsats. Otto Mønsted vil se dokumentation for snit, ECTS og merit; det er kontorarbejde, og det tager tid hos studienævnet. Djøf vil se en tekst. Skal du et kortere, mere koncentreret ophold, gælder samme logik med kortere horisont. Det har vi beskrevet i artiklen om sommerskole i udlandet. Og hvad hele opholdet realistisk koster, står i artiklen om hvad et udlandsophold koster.

    Sådan finder du nemmest legaterne til dit ophold

    Det tunge ved planlægningen er sjældent selve skrivearbejdet. Det er at finde ud af, hvilke fonde du overhovedet kan søge, og hvornår deres vinduer åbner og lukker. Legatmatch gør det enkelt at finde fonde og legater til studieophold, praktik, ph.d.-forløb og projekter og samler krav og frister ét sted, så din tid går til meritten og teksten i stedet for til research. Den nemmeste start er vores gratis quiz, der matcher din uddannelse og destination med de legater, du reelt kan søge. Vil du have det fulde overblik, samler vi alle dine matches i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvornår skal man begynde at planlægge sit udlandsophold?

    Regn med 12-18 måneder før afrejse. Det er ikke en myndighedsfrist, men en konsekvens af de datoer, der er faste: universiteternes egne nomineringsfrister ligger typisk omkring et år før studiestart, forhåndsgodkendelsen af merit skal igennem studienævnet, og flere fondsvinduer lukker et halvt år før, du rejser.

    Hvor lang tid i forvejen skal man søge legater til udlandsophold?

    6-12 måneder før afrejse. De fleste fonde uddeler kun én til tre gange om året, så en misset runde koster typisk et halvt år. Otto Mønsteds Fond tager kun imod fra 10. januar til 1. marts og svarer i løbet af maj. IDA har frist 15. marts, 15. maj og 15. september. HK har 15. maj og 15. november.

    Hvornår kan man søge udlandsstipendium?

    Tidligst 12 måneder før studiestart. Du søger gennem dit danske uddannelsessted, som vejleder dig om ansøgningen. Du kan ikke søge hos styrelsen. Sidste frist er, at ansøgningen skal være inde, inden den uddannelsesperiode, stipendiet gælder, er afsluttet. Perioden kan højst være 12 måneder ad gangen.

    Hvad skal man huske før et udlandsophold?

    Fem ting i denne rækkefølge: forhåndsgodkendelse af fuld merit, legatansøgninger, udlandsstipendium hvis du selv betaler studieafgift, SU og oplysning om opholdets periode i minSU, og til sidst visum, pas, forsikring og bolig. Tjek også, at passet er gyldigt længe nok. Flere lande kræver mindst seks måneders gyldighed efter hjemrejsen.

    Skal jeg have forhåndsgodkendelse, før jeg rejser?

    Ja. Studienævnet på dit danske uddannelsessted skal godkende, at opholdet giver fuld merit, altså at det erstatter en del af din danske uddannelse 1:1. Fuld merit er betingelsen for at tage SU med under hele opholdet, og forhåndsgodkendelsen skal være på plads, inden du påbegynder studieopholdet, for at du kan få udlandsstipendium.

    Følger min SU automatisk med til udlandet?

    Kun halvt. SU'en fortsætter, når opholdet er godkendt, men du skal selv oplyse perioden for studieopholdet i minSU under Ret din SU og Oplys særlige bopælsforhold. Er du registreret på dine forældres adresse, får du først satsen for udeboende fra den måned, du har oplyst opholdet. Der gives ikke tilbagevirkende kraft.

    Skal danske studerende have visum til et studieophold?

    Ikke inden for EU og EØS. Uden for EU afhænger det af landet, og du søger selv hos landets ambassade i god tid. Storbritannien er det nære eksempel: op til seks måneder kan du studere som Standard Visitor, men skal du være der længere, kræver det et Student visa, som du tidligst kan søge seks måneder før kursusstart.

    Gælder det blå EU-sygesikringskort under et studieophold?

    Ja, som regel ved studieophold på op til et år i EU, EØS, Schweiz og Storbritannien. Kortet dækker kun offentlig behandling på landets egne vilkår og hverken privat behandling eller hjemtransport, så tegn en privat rejseforsikring ved siden af. Uden for det område dækker kortet ikke, og du skal selv sørge for forsikring.

    Hvad sker der, hvis jeg kommer for sent i gang?

    Det koster typisk penge frem for pladsen. Legatvinduerne lukker på faste datoer og genåbner først et halvt til et helt år senere. Mangler forhåndsgodkendelsen, kan du stå uden SU under opholdet og uden adgang til udlandsstipendium. Og oplyser du først opholdet i minSU efter afrejsen, kan satsen for udeboende ikke gives bagud.

    Klar til at finde dine legater?

    Legatmatch samler fonde og legater til udlandsophold, praktik, ph.d. og projekter ét sted. Tag den gratis quiz og få dine første matches på under 2 minutter.

    Legatmatch-redaktionen

    Legatmatch hjælper danske studerende med at finde legater til udlandsophold, udveksling, praktik og projekter. Vores redaktion bygger hver guide på primære myndighedskilder som su.dk, skat.dk, borger.dk og retsinformation.dk, så du kan handle på indholdet med ro i maven.

    Om redaktionen og vores metode

    Kilder

    Denne artikel bygger på primære myndighedskilder. Tallene er senest tjekket ved opdateringsdatoen ovenfor.

    1. su.dk: SU til udlandsophold (studieophold/udveksling) · su.dkDe to betingelser for at tage SU med: opholdet skal være et led i din danske uddannelse, og studienævnet skal godkende fuld merit i forholdet 1:1. Du skal altid oplyse perioden for studieopholdet i minSU under Ret din SU og Oplys særlige bopælsforhold.
    2. su.dk: Betingelser for udlandsstipendium til studieophold · su.dkKravene: ret til SU, mindst ét SU-klip eller én slutlånsrate tilbage, forhåndsgodkendt fuld merit inden opholdet påbegyndes, optagelse på en udenlandsk betalingsuddannelse og betaling af studieafgift. Ved ophold over et år kræves dokumentation for studiefremdrift.
    3. su.dk: Sådan søger du udlandsstipendium · su.dkDet danske uddannelsessted vejleder om ansøgningen, og du kan ikke søge via styrelsen. Tidligst 12 måneder før studiestart, senest inden den uddannelsesperiode, stipendiet gælder, er afsluttet. Perioden kan højst være 12 måneder.
    4. su.dk: Så længe kan du få udlandsstipendium · su.dkHøjst to år (24 måneder) svarende til 120 ECTS-point. På korte videregående uddannelser højst ét år (60 ECTS).
    5. su.dk: Legater ved siden af udlandsstipendium · su.dkRabatter og scholarships, der står på fakturaen, modregnes. Private legater til studieafgift, rejseudgifter, skolebøger samt kost og logi modregnes ikke.
    6. su.dk: Tidsfrister for at søge SU · su.dkDu kan søge SU tidligst en måned før den måned, du kan få SU fra. Begynder uddannelsen efter den 20. i måneden, kan du tidligst få SU fra måneden efter.
    7. su.dk: Satser for SU-lån (2026) · su.dkSU-lån op til 3.799 kr. pr. måned og udlandsstudielån højst 129.106 kr. i alt.
    8. Otto Mønsteds Fond: Ansøgning om meritgivende studie- eller praktikophold · omfonden.dkAnsøgningsperiode 10. januar – 1. marts, svar i løbet af maj, maksimalt 10.000 kr., karaktergennemsnit på mindst 8, mindst 15 meritgodkendte ECTS og ophold på mindst 3 måneder.
    9. IDA: Støtte til studierejser (IDAs og Berg-Nielsens Studie- og Støttefond) · ida.dkAnsøgningsskema med bilag skal være sendt senest 15. marts, 15. maj eller 15. september. Opholdet skal vare mindst 12 uger og må ikke være påbegyndt. Legatuddeling sker ved lodtrækning blandt kvalificerede ansøgere. 6.000 kr. til studierejser og 3.000 kr. til praktikophold.
    10. Djøf: Legater til udlandsophold · djoef.dkRejselegat på 10.000 kr. Frister for efterårssemestret 2026 den 7. juni (grønt rejselegat 14. juni), og fristerne ligger typisk i starten af juni og starten af december. Udvælgelsen sker udelukkende på den motiverede ansøgning.
    11. HK: Fonde og legater til dig under uddannelse · hk.dkFrister 15. maj og 15. november. Kræver medlemskab af HK, helst siden studiestart. Bestyrelsen vurderer den motiverede ansøgning, og beløbet afhænger af fondens årlige afkast.
    12. Styrelsen for Patientsikkerhed: Studieophold i EU, EØS, Schweiz og Storbritannien · stps.dkDu er som regel dækket af det blå EU-sygesikringskort ved studieophold i op til et år, også i Storbritannien. Studerer du længere end et år, kan du ofte ikke længere være sygesikret i Danmark. Efter seks måneder skal du registreres som udrejst i CPR.
    13. Styrelsen for Patientsikkerhed: Studieophold i udlandet uden for EU-samarbejdet · stps.dkUden for EU, EØS, Schweiz og Storbritannien er du ikke dækket af den danske offentlige sygesikring under opholdet og skal selv sørge for sygeforsikring.
    14. borger.dk: Det blå EU-sygesikringskort · borger.dkKortet søges digitalt og er gratis. Du får det fysiske kort med posten 2-3 uger efter, du har søgt. Det dækker ikke hjemtransport og kun behandlere tilknyttet den offentlige sygesikring i landet.
    15. borger.dk: Videregående uddannelser i udlandet · borger.dkDu skal aftale uddannelsens indhold og fag med det udenlandske undervisningssted, og alle fagene skal kunne godkendes som en del af dit danske studium. Ved ophold i Europa under et år kan du bruge det blå EU-sygesikringskort.
    16. Udenrigsministeriet: Tjekliste før rejsen · um.dkVisse lande kræver, at passet er gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsedatoen. Tjek pas- og visumregler i god tid, husk rejseforsikring, og tilmeld dig Danskerlisten for det land, du rejser til.
    17. GOV.UK, Visit the UK as a Standard Visitor: visit to study · gov.ukOp til seks måneders studie på en akkrediteret institution uden studievisum. Vil du studere længere, kræves Short-term study visa eller Student visa.
    18. GOV.UK, Student visa: Overview · gov.ukDu kan tidligst søge visum seks måneder før kursusstart, og du får normalt svar inden for tre uger, når du søger uden for Storbritannien.

    Denne artikel er generel information, ikke individuel rådgivning. Reglerne om SU, merit og udlandsstipendium er hentet på su.dk, og fondsfristerne er hentet på fondenes egne ansøgningssider i august 2026. Fonde flytter frister uden varsel, og danske satser reguleres årligt. Måneds-intervallerne i tidslinjen er redaktionel vejledning fra Legatmatch og ikke myndighedsfastsatte frister. Bekræft altid den aktuelle frist hos den enkelte fond, dit uddannelsessted og su.dk, før du beslutter dig.

    Vi bruger cookies

    Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og analysere trafik. Ved at klikke "Acceptér" accepterer du vores brug af cookies. Læs vores privatlivspolitik