En fundats er en fonds vedtægter. Det er det dokument, der bestemmer, hvad fondens penge må bruges til, og hvem der kan modtage dem. Fondenes Videnscenter kalder den kort og præcist for bestyrelsens grundlov.[7] Bestyrelsen må ikke gå uden om den.
For dig som ansøger betyder det én ting: fundatsen afgør, om du overhovedet kan søge. Fondens hjemmeside er et resumé, og resuméer taber detaljer. Det er detaljerne (bopæl, uddannelsestrin, alder, slægtskab, modtagertype), der afgør, om din ansøgning bliver læst eller lagt fra sig. Herunder får du at vide, hvad der skal stå i en fundats, hvor du finder den for hver af de to fondstyper, og hvad du skal kigge efter.
Hvad er en fundats helt konkret?
Når en fond bliver oprettet, skal der laves en vedtægt. I fondsverdenen kaldes den ofte en fundats. De to ord betyder det samme. Fundats er det ældre udtryk, mens myndighederne i dag mest bruger vedtægt.[7]
Loven stiller helt konkrete krav til indholdet. Efter fondslovens § 6, stk. 1 skal vedtægten angive ni ting: fondens navn og eventuelle binavne, stifteren, hjemstedskommunen, formålet, størrelsen af aktiver og egenkapital ved oprettelsen, eventuelle særlige rettigheder eller fordele til stifter eller andre, antallet af bestyrelsesmedlemmer og hvordan de udpeges, regnskabsaflæggelsen og anvendelsen af overskuddet.[1]
Vedtægten skal videre hurtigt. I § 6, stk. 2 står der: „Vedtægten skal senest 3 måneder efter oprettelsen indsendes til fondsmyndigheden samt til told- og skatteforvaltningen.“[1] Fra det tidspunkt er den bindende for bestyrelsen.
For erhvervsdrivende fonde gælder en næsten identisk liste i erhvervsfondslovens § 27. Den har ti punkter i stedet for ni, blandt andet fordi grundkapitalens størrelse skal fremgå.[2]
Erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende fond?
Hvem der fører tilsyn, hvor vedtægten ligger, og om du overhovedet kan se den, afhænger af, hvilken af de to typer fonden er. Det er den vigtigste skillelinje i hele emnet, og den bliver ofte overset.
En fond er erhvervsdrivende, hvis den sælger varer eller ydelser, som den normalt får betaling for, driver salg eller udlejning af fast ejendom, eller har bestemmende indflydelse i et aktie- eller anpartsselskab. Det står i erhvervsfondslovens § 2, stk. 1.[2] De store, kendte fonde bag danske virksomheder hører til her. Alle andre fonde er ikke-erhvervsdrivende. Det er den kategori, langt de fleste studielegater ligger i.
| Forhold | Ikke-erhvervsdrivende fond | Erhvervsdrivende fond |
|---|---|---|
| Lovgrundlag | Fondsloven, LBK nr. 2020 af 11/12/2020[1] | Erhvervsfondsloven, LBK nr. 321 af 20/03/2025[2] |
| Tilsyn (fondsmyndighed) | Formelt justitsministeren, jf. § 36. I praksis Civilstyrelsen, der er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde.[1][5] | Erhvervsstyrelsen, jf. § 24, stk. 1.[2] |
| Hvor ligger vedtægten? | Indsendt til fondsmyndigheden og til skatteforvaltningen inden 3 måneder efter oprettelsen, jf. § 6, stk. 2.[1] | Vedlagt anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen ved stiftelsen og ved hver vedtægtsændring.[3] |
| Kan du finde den i CVR? | Nej. Fundatsen registreres ikke i CVR, og Civilstyrelsen fører intet register over fonde og deres formål.[4] | Ja. Erhvervsstyrelsen fører registret, og registrering og offentliggørelse sker i styrelsens it-system.[2] |
| Adgang til dokumenter | Ret til kopi af årsregnskaber efter § 46. Fundatsen kræver aktindsigt eller en henvendelse til bestyrelsen.[1][6] | Virksomhedsdokumenter hos Erhvervsstyrelsen er som hovedregel offentligt tilgængelige, og kopi kan bestilles mod betaling.[3] |
| Ændring af formålet | Kræver fondsmyndighedens tilladelse, jf. § 32, stk. 1.[1] | Erhvervsstyrelsen skal desuden indhente Civilstyrelsens samtykke, jf. § 89, stk. 2.[2] |
Den fremhævede række er hele forskellen. For en erhvervsdrivende fond kan du læse dig frem. For en ikke-erhvervsdrivende fond skal du spørge dig frem.
Hvor finder du en fonds fundats?
Er fonden erhvervsdrivende: gå i CVR
Her er vejen kort. Erhvervsstyrelsen fører som registreringsmyndighed et register over erhvervsdrivende fonde, og både registrering og offentliggørelse sker i styrelsens it-system, altså Det Centrale Virksomhedsregister.[2]
Fonden skal vedlægge vedtægten, når den anmelder sin stiftelse, og den skal sende nye daterede vedtægter med den fulde ordlyd ved enhver vedtægtsændring.[3] Hovedreglen for de dokumenter er klar: „Virksomhedsdokumenter, som Erhvervsstyrelsen modtager, er offentligt tilgængelige.“[3] Undtagelserne handler om tilsynsmateriale som revisorindberetninger og granskningsberetninger, ikke om selve vedtægten.[3]
Du kan bestille udskrifter og kopier af de offentligt tilgængelige dokumenter i Det Centrale Virksomhedsregister. Der opkræves betaling efter Erhvervsstyrelsens takster.[3]
Er fonden ikke-erhvervsdrivende: spørg dig frem
Her ser billedet anderledes ud. Vedtægten er sendt til fondsmyndigheden, i praksis Civilstyrelsen, og til skatteforvaltningen.[1] Den er altså ikke gået til Erhvervsstyrelsen og ligger derfor ikke i CVR. Der er ikke noget sted, du bare kan slå den op.
Til gengæld har du én ret, der altid gælder. Fondslovens § 46, stk. 1 siger: „Enhver har ret til hos fondsmyndigheden at få kopi af en fonds årsregnskaber.“[1] Har Civilstyrelsen ikke regnskaberne liggende, skal fonden sende dem inden for to uger, når styrelsen beder om det (§ 46, stk. 2).[1] Det hænger sammen med, at fonde kun skal indsende årsregnskaber til Civilstyrelsen, når de bliver bedt om det.[4]
Et årsregnskab er ikke en fundats. Men det viser, hvad fonden faktisk har uddelt, og ofte til hvilke formål. Det er tit nok til at afgøre, om en ansøgning er tiden værd.
Selve fundatsen kan du prøve at få på to måder. Den nemme er at spørge fondens bestyrelse eller administrator. Den formelle er at søge aktindsigt hos Civilstyrelsen: offentlighedslovens § 7, stk. 1 giver enhver ret til at bede om dokumenter i en myndigheds sager, og en anmodning skal som udgangspunkt være færdigbehandlet inden 7 arbejdsdage.[6] Det er ingen garanti, for loven undtager blandt andet oplysninger om private og forretningsmæssige forhold. Men det koster kun en e-mail at spørge.
Trin for trin: sådan finder du en fundats
Rækkefølgen betyder noget. Start med det, der tager to minutter, og gå kun videre, hvis du stadig er i tvivl.
| Trin | Hvad du gør | Hvad du typisk finder |
|---|---|---|
| 1 | Slå fondens navn op i CVR og se, om den står registreret som erhvervsdrivende fond. | Er den erhvervsdrivende, kan du gå efter de registrerede dokumenter. Mange ikke-erhvervsdrivende fonde har også et CVR-nummer, men deres vedtægt ligger ikke der. |
| 2 | Bestil eller åbn fondens registrerede dokumenter i CVR (kun erhvervsdrivende fonde). | Den gældende vedtægt med fuld ordlyd, som fonden har indsendt ved stiftelsen eller ved seneste ændring. |
| 3 | Søg på fondens navn plus ordet fundats eller vedtægt. | Mange fonde og deres advokatadministratorer lægger fundatsen eller de fulde uddelingskriterier på egen side. |
| 4 | Skriv til fondens bestyrelse eller administrator og bed om vedtægten eller de præcise kriterier. | Ofte et hurtigt svar. Administratorer sparer tid ved ikke at modtage ansøgninger, de skal afvise. |
| 5 | Bed Civilstyrelsen om kopi af fondens årsregnskaber efter fondslovens § 46. | Hvad fonden reelt har uddelt. Ingen fundats, men et solidt fingerpeg om, hvem der får pengene. |
| 6 | Søg aktindsigt hos Civilstyrelsen efter offentlighedsloven, hvis du stadig mangler fundatsen. | Svar inden 7 arbejdsdage som udgangspunkt. Adgangen afgøres konkret, og der er undtagelser. |
Fem ting du skal tjekke i en fundats
Læs fundatsen som en tjekliste, ikke som en tekst. Fem forhold afgør i praksis, om det er tiden værd at søge. Gå dem igennem i rækkefølge, og stop, så snart et af dem lukker døren.
| Hvad du tjekker | Spørgsmålet du stiller | Derfor afgør det sagen |
|---|---|---|
| 1. Formålet | Hvad må fonden konkret uddele til? | Læs det bogstaveligt, ikke i ånden. Formålet er det punkt, bestyrelsen har mindst frihed til at tolke. |
| 2. Målgruppen | Er der krav om bopæl, fødested, uddannelse, uddannelsestrin, alder eller slægtskab? | Det er her, de fleste falder fra. Det er også her, hjemmesider oftest er upræcise. |
| 3. Modtagertypen | Uddeler fonden til enkeltpersoner, eller kun til institutioner, foreninger og projekter? | Flere fonde, der lyder relevante for studerende, uddeler slet ikke til privatpersoner. |
| 4. Uddelingens form | Er der et loft, en fast portionsstørrelse eller et krav om, at pengene bruges til noget bestemt? | Fundatsen siger tit mere om beløbsrammen, end hjemmesiden gør. |
| 5. De praktiske vilkår | Skal pengene bruges inden for en bestemt periode? Er der krav om afrapportering eller kvitteringer? | Vilkårene påvirker både dit budget og det arbejde, der venter efter en bevilling. |
Den fremhævede række er den, der oftest afgør sagen. Formålet kan se bredt ud, mens målgruppen er snæver, og det er afgrænsningen af modtagerkredsen, hjemmesider oftest udelader.
Hvorfor formålsteksten er strengere, end den lyder
En fondsbestyrelse må kun uddele til det, der står i fundatsen. Den kan ikke strække kriterierne, fordi en ansøger virker som en god sag. Det er ikke stivhed for stivhedens skyld. Det følger af reglerne om vedtægtsændringer.
For en ikke-erhvervsdrivende fond kræver enhver ændring af vedtægten fondsmyndighedens tilladelse. Fondslovens § 32, stk. 1 siger, at fondsmyndigheden efter indstilling fra bestyrelsen kan tillade, at en bestemmelse ændres.[1] Fondsmyndigheden ligger formelt hos justitsministeren efter § 36, og opgaven varetages i praksis af Civilstyrelsen, der selv skriver: „Ændring af en fonds vedtægt kræver Civilstyrelsens tilladelse.“[1][4]
For erhvervsdrivende fonde er Erhvervsstyrelsen fondsmyndighed efter erhvervsfondslovens § 24, stk. 1. Her kommer der et lag mere på. Ved ændringer af bestemmelser om formål eller uddelinger skal Erhvervsstyrelsen indhente Civilstyrelsens samtykke, før tilladelsen kan gives (§ 89, stk. 2).[2] To myndigheder skal altså sige ja til den samme ændring.
Konsekvensen for dig er praktisk: læs formålet ord for ord. „Videreuddannelse ved udenlandske læreanstalter“ er ikke det samme som „praktikophold i udlandet“, selv om det ligger tæt på. Bestyrelsen har ikke frihed til at læse det bredt, uanset hvor god din sag er. Det er også en af de tungeste årsager til, at de fleste legatansøgninger får afslag.
Hjemmesiden er et resumé: fundatsen er reglen
Det er den vigtigste pointe i hele artiklen: fondens hjemmeside er næsten altid kortere og mindre præcis end fundatsen.
Det er sjældent ond vilje. En hjemmeside skal kunne læses på et minut, og en fundats er skrevet, så den holder juridisk i årtier. Men konsekvensen er, at hjemmesiden kan give dig et falsk ja eller et falsk nej.
Tre forskelle går igen:
Hjemmesiden nævner formålet, men ikke afgrænsningen. Der står, hvad fonden støtter, men ikke hvem der kan modtage det. Afgrænsningen af modtagerkredsen står i fundatsen.
Hjemmesiden bruger et bredere ord. Den siger „studerende“, hvor fundatsen siger „studerende ved højere læreanstalter“. Det udelukker erhvervsuddannelser og professionsbachelorer helt.
Hjemmesiden nævner ikke modtagertypen. Fonden lyder som en studiefond, men fundatsen tillader kun uddelinger til institutioner og foreninger.
Kan du hverken finde fundatsen eller få kriterierne oplyst, er det i sig selv et signal. En rigtig fond har en vedtægt, og bestyrelsen kender den. Sådan skelner du mellem en ægte, men gammeldags fond og et decideret svindelforsøg, har vi gennemgået i artiklen om at tjekke, om et legat eller en fond er ægte.
Sådan bruger du fundatsen i din ansøgning
Når du har fundatsen, har du fondens egne ord. Det er en gave. Brug formålsbestemmelsens formuleringer i din egen tekst, og gør det tydeligt i de første linjer, hvordan dit projekt rammer netop det formål. Bestyrelsen skal kunne se koblingen uden at lede. Vi har gennemgået opbygningen i artiklen om den motiverede ansøgning til et legat.
Husk også, at det er bestyrelsen, ikke en myndighed, der læser din ansøgning og træffer afgørelsen. Fondsmyndighedens tilsyn handler om, at loven og vedtægten bliver overholdt, ikke om at vurdere den enkelte ansøger. Vi har set nærmere på, hvem der står bag fondene, og hvad det betyder for din ansøgning.
Vil du ikke gennemgå fundatser manuelt for hver eneste fond, kan Legatmatch matche din uddannelse, dit formål og din destination med de legater, hvis kriterier du faktisk opfylder. Det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.