Budgettet er det sted i ansøgningen, hvor en fond hurtigst kan se, om du har styr på dit projekt. En motiveret ansøgning kan pyntes, men et budget afslører med det samme, om opholdet er gennemtænkt, om det beløb du søger giver mening, og om planen hænger sammen økonomisk. Mange fonde beder derfor direkte om et budget i deres ansøgningsvejledning, og et rodet eller urealistisk budget kan koste dig bevillingen, selv med en stærk motivation.
Det gode er, at et troværdigt budget følger nogle få, konkrete principper. Denne guide handler ikke om at bygge budgettet. Det har vi gennemgået trin for trin i guiden til, hvordan du laver et legatbudget. Den handler om, hvordan en bestyrelse læser det: hvad der signalerer troværdighed, hvad der trækker den forkerte vej, og hvad der i sidste ende udløser et afslag.
Vis hele regnestykket, ikke kun hullet
Et budget for et udlandsophold har altid to sider. Udgiftssiden dækker typisk rejse, husleje, forsikring, visum, eventuel studieafgift, materialer og leveomkostninger. Finansieringssiden viser SU, opsparing, løn, eventuelt udlandsstipendium, andre legater og til sidst det hul, du søger fonden om at lukke. Overvejer du et SU-lån som en del af finansieringen, har vi regnet på, om det kan betale sig, i artiklen om SU-lån eller legat.
Netop totalbilledet er pointen. En bestyrelse skal kunne se, at deres bidrag lukker et konkret, veldefineret hul i en plan, der i øvrigt hænger sammen. Et budget, der kun viser udgifter, efterlader det spørgsmål, fonden helst vil have besvaret på forhånd: Hvad sker der med opholdet, hvis vi ikke giver fuldt beløb? Har du selv en del af finansieringen på plads, ved fonden, at et delvist tilsagn stadig fører projektet i mål.
Det kigger fonden efter i dit budget
De fleste bestyrelser vurderer budgettet ud fra de samme få kriterier. Du kan bruge oversigten her som en tjekliste, før du sender ansøgningen: for hver linje bør dit budget lande i midterkolonnen, ikke i den højre.
| Kriterium | Signalerer troværdighed | Udløser skepsis eller afslag |
|---|---|---|
| Balance | Udgifter og finansiering går op, når det søgte beløb lægges til | Tallene hænger ikke sammen; hullet er udefineret |
| Realisme | Konkrete, researchede beløb med kort kilde i parentes | Runde tusinder hele vejen eller tydeligt oppustede poster |
| Egenfinansiering | En synlig post: opsparing, studiejob eller SU-lån | Legater forventes at dække hele opholdet |
| Specificering | Hver udgift står for sig, så den kan kontrolregnes | Store, runde samleposter som „diverse“ |
| Formål | Udgifterne matcher det, fonden ifølge sin fundats støtter | Poster, der falder uden for fondens formål |
| Proportioner | Søgt beløb passer til opholdet og fondens typiske portioner | Søger fx 40.000 kr. hos en fond, der uddeler 5.000 kr. ad gangen |
| Sammenhæng | Budgettet stemmer med resten af ansøgningen | Ophold på seks måneder, men budget for fire |
Vær særligt konsekvent på tværs af dine ansøgninger. Mange fonde spørger direkte, hvad du ellers har søgt og fået, og svarer du ærligt, skal tallene stemme fra ansøgning til ansøgning. Fondsdanmark er et lille felt, og bestyrelsesmedlemmer sidder ofte i flere fonde.
Egenfinansiering læses som seriøsitet
Når dit budget viser, at du selv bidrager gennem opsparing, et studiejob eller et SU-lån, signalerer det, at du har investeret i projektet, før du beder andre om at gøre det. Det betyder ikke, at du skal kunne betale halvdelen selv. Det betyder, at posten „egenfinansiering“ overhovedet står der. Et budget, hvor hele opholdet forventes dækket af legater, læses hurtigt som et ønske snarere end en plan.
Realistiske tal slår runde tal
„Husleje: 4.000 kr.“ vækker mistanke, når alle andre poster også ender på runde tusinder. „Husleje: 4.350 kr. pr. måned (kollegieværelse via universitetet)“ viser, at du har undersøgt virkeligheden. Brug faktiske priser: flybilletten fra en rigtig søgning, huslejen fra universitetets boligsider, forsikringen fra et konkret tilbud. Små parenteser med kilden gør budgettet efterprøveligt, og efterprøvelighed er troværdighed.
To fejl trækker i øvrigt lige meget ned. Et oppustet budget afslører sig selv, når tallene ikke passer med virkeligheden på destinationen. Et for optimistisk budget, hvor leveomkostningerne er sat urealistisk lavt, er lige så utroværdigt, for så kan fonden se, at planen ikke kan holde. Et lille buffer-beløb til det uforudsete er ikke en svaghed; det viser, at du ved, at et halvt år i udlandet ikke kan planlægges på øren.
Er du i tvivl om skattesiden af budgettet, så husk hovedreglen: et legat er som udgangspunkt skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4, litra c.[1] Undtagelsen er det klausulerede studierejselegat. Efter ligningslovens § 7 K er et sådant legat skattefrit inden for satserne for rejse, kost, logi og småfornødenheder, men kun når rejsen går til udlandet, Færøerne eller Grønland, og kostsatsen kan kun bruges de første 12 måneder på samme studiested.[2] De satser kan du samtidig bruge som pejlemærke for realistiske dagssatser i dit eget budget. Vi har regnet dem igennem i artiklen om skattefri legater.
Budgettet skal matche fondens formål
En fond er ikke en fri pengekasse. Bestyrelsen er bundet af fondens formål, som står i dens fundats. Formålet er et af de ni punkter, en fundats efter fondslovens § 6 skal indeholde.[3] Uddeler bestyrelsen til noget uden for formålet, handler den i strid med sine egne vedtægter. Derfor læser en fond dit budget med ét spørgsmål i baghovedet: Ligger de udgifter, jeg bliver bedt om at dække, inden for det, vi må støtte?
Det har en praktisk konsekvens. Søger du en rejsefond, skal rejse- og opholdsudgifter fylde i budgettet, ikke studieafgift. Søger du en fond, der støtter et bestemt fag, skal projektet tydeligt høre til det fag. Et budget, der er skruet sammen efter fondens formål, virker målrettet; et generisk budget, der sendes bredt ud, rammer let ved siden af. Læs derfor altid fundatsen, før du sætter budgettet op. Vi viser hvordan i guiden til, hvordan du læser en fonds vedtægter.
Før og efter: fra svagt til troværdigt budget
Forskellen mellem et budget, der udløser skepsis, og et, der overbeviser, er sjældent selve tallene. Det er, hvordan de er stillet op. Her er de samme seks kendetegn i en svag og en troværdig version:
| Kendetegn | Svagt budget | Troværdigt budget |
|---|---|---|
| Tal | Runde tusinder hele vejen ned | Konkrete beløb med kilde i parentes |
| Sider | Kun udgifter | Både udgifter og hele finansieringen |
| Egenfinansiering | Mangler | En synlig linje: opsparing eller studiejob |
| Poster | „Diverse“ og udgifter uden for opholdet | Kun merudgifter, hver for sig |
| Buffer | Skjult margin puttet ind i alle poster | Én åben bufferpost til det uforudsete |
| Søgt beløb | Hele opholdet | Kun det veldefinerede hul |
De budgetfejl, der udløser afslag
Nogle fejl trækker bare ned. Andre er nok i sig selv til et afslag. Et uklart eller ufuldstændigt budget hører til den sidste gruppe, fordi fonden så ikke kan vurdere, om behovet er reelt. De hyppigste er værd at kende, og vi har samlet det fulde billede i guiden til de typiske årsager til afslag:
- Urealistiske tal: oppustede poster eller leveomkostninger sat så lavt, at planen ikke kan holde.
- Manglende egenfinansiering: hele opholdet skal dækkes af legater.
- Poster uden tilknytning til opholdet: den nye computer, festivalbilletten, ferierejsen i semesterferien.
- Dobbeltdækning: den samme udgift søges dækket flere steder, eller en post er allerede dækket af SU eller udlandsstipendium.
- Manglende sammenhæng mellem budgettet og resten af ansøgningen.
Mangler du stadig at finde de fonde, budgettet skal sendes til? Vores gratis quiz matcher din uddannelse, dit trin og dit formål med de fonde, du reelt kan søge, så researchdelen bliver til minutter frem for timer. Og skal selve ansøgningsteksten hænge sammen med budgettet, har vi dækket det i guiden til den perfekte legatansøgning. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.