Det sker for mange studerende: SU'en dækker ikke helt, huslejen tog en bid mere end ventet, og så kom der en regning oveni. Du er ikke alene, og der er hjælp at hente. Men hjælpen er spredt ud på fire forskellige steder, og de taler ikke sammen, så det, der virkelig gør en forskel, er at tage tingene i den rigtige rækkefølge.
Denne guide er praktisk. Den handler ikke om at remse alle ordninger op, men om hvad du gør, når økonomien ikke hænger sammen: hvad du søger først, hvad der er akut, og hvem du ringer til. Vil du i stedet have det samlede katalog med alle satser, ligger det i artiklen om tilskud til studerende.
Hvad gør du, når pengene ikke rækker? Tag det i rækkefølge
Rækkefølgen betyder noget af to grunde. For det første er nogle af pengene tilskud, du ikke skal betale tilbage, mens andre er lån, der koster renter. Brug altid tilskuddene først. For det andet tager hjælpen forskellig tid: et budget kan du lave i aften, mens kommunens vurdering af en enkeltudgift kan tage dage eller uger. Ved du, hvad der er hurtigt, og hvad der tager tid, kan du planlægge dig ud af et hul frem for at havne i dyre lån.
| Trin | Hvem giver det | Hvor hurtigt |
|---|---|---|
| Overblik og budget | Dig selv | Med det samme |
| SU og evt. SU-lån | minSU (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) | Ved næste udbetaling |
| Boligsikring | borger.dk (Udbetaling Danmark) | Typisk fra næste måned |
| Hjælp til en enkeltudgift | Din kommune | Dage til uger (konkret vurdering) |
| Beboerindskudslån til depositum | Din kommune | Før indflytning (konkret vurdering) |
| Sociale legater | Fonden selv | Uger til måneder |
De to hurtigste håndtag er dine egne: læg et budget i dag, og få søgt det, du har ret til. Alt det andet bygger ovenpå. Herunder tager vi trinene et ad gangen.
Første prioritet: få dit faste grundlag på plads
SU er for de fleste grundindtægten. I 2026 får du som udeboende på en videregående uddannelse 7.426 kr. om måneden før skat.[1] Rækker det ikke, kan du optage SU-lån på op til 3.799 kr. om måneden, og i slutningen af uddannelsen, når dine SU-klip er brugt op, kan du optage slutlån på 9.801 kr. om måneden.[2] Lånene er billigere end almindelige forbrugslån, men de er stadig gæld, så de kommer efter tilskuddene, ikke før. Regnestykket mellem lån og legat har vi lavet i artiklen om SU-lån eller legat.
Dit største enkelt-greb er som regel boligsikring, fordi bolig er den største udgift. Du kan søge den, hvis du er udeboende, bor fast i boligen og bor til leje i en bolig med eget køkken. Kravet om eget køkken udelukker mange kollegie- og deleværelser. Lejer du et værelse i en andens bolig, kan du normalt ikke få støtte.[3] Boligsikring er skattefri og søges på borger.dk. Hvordan et legat spiller sammen med boligstøtten, står i artiklen om legat og boligstøtte.
Studiejob: hold øje med fribeløbet
Et studiejob er en oplagt kilde til ekstra økonomi, men husk fribeløbet. I 2026 er det lave månedsfribeløb på en videregående uddannelse 20.749 kr. i de måneder, du får SU.[4] Tjener du mere over året, kan du risikere at skulle betale SU tilbage. En almindelig strategi er at fravælge SU i måneder med høj indtjening, for eksempel et sommerferiejob: i måneder uden SU må du nemlig tjene op til det højeste fribeløb på 45.420 kr., og i måneder med lønnet praktik gælder det mellemste fribeløb på 23.598 kr.[4] Reglerne for, hvad der tæller med, har vi gennemgået i guiden til legater og SU-fribeløbet.
Akut pengemangel: kan kommunen hjælpe?
Ja, i særlige tilfælde. Kommunen kan give hjælp til en rimeligt begrundet enkeltudgift efter aktivlovens § 81. Det kaldes hjælp i særlige tilfælde. Det kan for eksempel være medicin, tandbehandling eller flytteudgifter.[5] Men vær opmærksom på tre ting, for det er ikke penge, du bare kan hæve.
For det første er det en konkret vurdering, ikke en fast ret. Kommunen ser på, om du har været ude for en ændring i dine forhold, og om udgiften var uforudset, altså noget, du ikke kunne have lagt til side til i forvejen.[6] For det andet skal du som hovedregel søge, før du påtager dig udgiften. Har du allerede betalt, når du søger, er udgangspunktet, at du ikke kan få hjælp.[5] For det tredje ser kommunen på din økonomi, og her tæller både din SU og et eventuelt SU-lån med som indtægt, også selvom du ikke har taget lånet.
En vigtig ting at få afklaret: som studerende kan du ikke få kontanthjælp samtidig med SU. Du kan ikke få SU i måneder, hvor du modtager anden offentlig støtte, der skal dække dine leveomkostninger, og kontanthjælp er en af dem.[7] SU er dit forsørgelsesgrundlag. Hjælp til en enkeltudgift er derimod en anden ordning, som ikke afhænger af, at du får kontanthjælp. Den kan du godt søge som studerende på SU.
Depositum og flytteudgifter: to veje
En flytning er en klassisk kilde til akut pengemangel, fordi depositum og forudbetalt husleje skal betales på én gang. Her er der to muligheder, og forskellen på dem er vigtig.
Den første er hjælp til en enkeltudgift fra kommunen. Flytteudgifter, herunder depositum, er blandt de ting, kommunen kan hjælpe med efter en konkret vurdering, og igen skal du søge, før du binder dig.[5] Denne hjælp er et tilskud, du ikke skal betale tilbage.
Den anden er et beboerindskudslån. Flytter du ind i en almen bolig opført efter 1. april 1964, skal kommunen som hovedregel give dig et lån til depositummet, hvis din husstandsindkomst i 2026 er under 302.677 kr. om året (grænsen stiger med 53.100 kr. pr. barn, op til fire børn). Lånet er rentefrit de første fem år og forrentes derefter med 4,5 procent.[8] Til forskel fra hjælpen til en enkeltudgift er et beboerindskudslån netop et lån. Det skal betales tilbage.
Hvem kontakter du hvornår?
Pengene kommer fra fire steder, og du skal selv tage fat i hvert af dem. Her er, hvem du kontakter til hvad.
| Du søger | Hos |
|---|---|
| SU, SU-lån og slutlån | minSU (Uddannelses- og Forskningsstyrelsen) |
| Boligsikring og beboerindskudslån | borger.dk (Udbetaling Danmark) og din kommune |
| Hjælp til en akut enkeltudgift | Din kommunes borgerservice / ydelseskontor |
| Sociale legater og trangslegater | Fonden selv |
Står du med akut pengemangel lige nu, er den mest brugbare fremgangsmåde: kontakt kommunens borgerservice og bed om at søge hjælp til en enkeltudgift, før du betaler noget. Søg boligsikring på borger.dk samme dag, du flytter ind i en ny bolig. Og læg et budget, så du kan se, hvor hullet reelt er. Flere konkrete greb til at få pengene til at strække har vi samlet i guiden til at spare op som studerende.
Sociale legater: hjælp du ikke skal betale tilbage
Den kilde, færrest studerende udnytter, er legater. Til forskel fra et lån skal et legat ikke betales tilbage, og til forskel fra SU er der hverken en fast sats eller en øvre grænse. Du må søge mange fonde og modtage flere legater samtidig.
Er økonomien decideret stram, er sociale legater og trangslegater det, du skal kigge efter. De uddeles efter økonomisk trang og ikke efter karakterer, og de findes hos private fonde. Hvem der kan søge, skattereglerne og hvordan et legat spiller sammen med dine øvrige ydelser, har vi samlet i guiden til sociale legater for økonomisk trængende. De typiske beløb kan du se i oversigten over hvor meget man kan få i legat.
Legaterne er også det eneste sted, hvor der ikke er nogen sats at slå op, og hvor du selv bestemmer, hvor meget du søger. Vil du se, hvilke fonde der reelt matcher din uddannelse, dit trin og din situation, kan du starte med Legatmatchs gratis quiz og få hele listen samlet i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.