De fleste råd om at spare op som studerende handler om at spise færre take away-måltider. Det er sjældent der, pengene er. Forskellen på en studerende, der sparer op, og en der ikke gør, ligger næsten altid i tre tal: huslejen, timerne på studiejobbet og de tilskud, der aldrig blev søgt.
Herunder får du satserne for 2026, et månedsbudget regnet igennem, en tabel over hvor lang tid det tager at spare et beløb op, og en gennemgang af den regel, flest misforstår: hvad din opsparing egentlig betyder for SU'en.
Hvad har du at gøre godt med? Et realistisk månedsbudget
Grundindtægten er SU'en. Som udeboende på en videregående uddannelse er den 7.426 kr. om måneden før skat i 2026.[1] Som hjemmeboende er grundsatsen 1.154 kr., og med tillæg efter dine forældres indkomst kan den nå op til 3.202 kr.[2] SU er skattepligtig, så beløbet på kontoen er lavere end satsen. Brug dit eget seneste udbetalingsbeløb, når du lægger budget.
Er du udeboende lejer, bør du også søge boligstøtte hos Udbetaling Danmark.[3] Støtten hedder boligsikring, er skattefri og kan give op til 1.194 kr. om måneden for en husstand uden børn.[4] Der er én betingelse, som stopper mange: boligen skal have eget køkken, og du skal bo fast i den. Et lejet værelse i en andens bolig eller et kollegieværelse med fælleskøkken giver derfor som udgangspunkt afslag.[3] Resten af de tilskud, du selv skal søge, har vi samlet i oversigten over tilskud til studerende i 2026.
Sådan kan et budget se ud for en udeboende studerende med et lille studiejob. Tallene er et eksempel, ikke en norm, men strukturen er den samme for alle.
| Post | Beløb pr. måned | Bemærkning |
|---|---|---|
| SU, udeboende (udbetalt) | 6.500 kr. | Satsen er 7.426 kr. før skat |
| Studiejob, ca. 10 timer om ugen (udbetalt) | 3.900 kr. | Langt under fribeløbet på 20.749 kr. |
| Boligsikring | 900 kr. | Skattefri, kræver eget køkken |
| Indtægter i alt | 11.300 kr. | |
| Husleje inkl. varme og el | 4.800 kr. | Værelse i delelejlighed |
| Mad og husholdning | 2.400 kr. | Ca. 80 kr. om dagen |
| Transport | 600 kr. | Ungdomskort og cykel |
| Indbo- og ulykkesforsikring | 250 kr. | Ofte glemt i studiebudgetter |
| Telefon og internet | 250 kr. | |
| Studiematerialer og bøger | 300 kr. | Udjævnet over året |
| Fritid, tøj og uforudsete udgifter | 1.500 kr. | Den post, der først skrider |
| Udgifter i alt | 10.100 kr. | |
| Til opsparing | 1.200 kr. | 11.300 kr. - 10.100 kr. |
Hvor lang tid tager det at spare op?
Opsparing på SU handler mere om tid end om beløb. Her er, hvad forskellige månedlige beløb bliver til. Tabellen ser bort fra renter, fordi indlånsrenter på en almindelig konto sjældent flytter noget over så korte perioder.
| Pr. måned | Efter 6 mdr. | Efter 12 mdr. | Efter 18 mdr. | Efter 24 mdr. |
|---|---|---|---|---|
| 300 kr. | 1.800 kr. | 3.600 kr. | 5.400 kr. | 7.200 kr. |
| 500 kr. | 3.000 kr. | 6.000 kr. | 9.000 kr. | 12.000 kr. |
| 800 kr. | 4.800 kr. | 9.600 kr. | 14.400 kr. | 19.200 kr. |
| 1.200 kr. | 7.200 kr. | 14.400 kr. | 21.600 kr. | 28.800 kr. |
| 2.000 kr. | 12.000 kr. | 24.000 kr. | 36.000 kr. | 48.000 kr. |
Pointen er ubehagelig, men nyttig: skal du bruge 40.000 kr., og kan du lægge 800 kr. til side om måneden, tager det over fire år. Det er længere, end de fleste uddannelser har tilbage. Derfor er spørgsmålet sjældent kun hvordan sparer jeg mere op, men også hvor kommer resten af pengene fra.
Påvirker din opsparing din SU?
Nej, ikke opsparingen i sig selv. Der er ingen formuegrænse for SU. Styrelsen ser på din egenindkomst, altså den skattepligtige indkomst du har ved siden af SU'en, og listen over, hvad der tæller med, består udelukkende af indkomster: løn, feriepenge, dagpenge, skattepligtige sociale ydelser, honorarer, legater, etableringsopsparing, overskud af egen virksomhed. Hertil kommer renter af formue og afkast af arv.[6] Selve beløbet på din konto står ikke på listen.
Det er den skelnen, mange overser. Du må gerne have penge stående. Men det, de penge tjener, tæller med.
Ét sted gælder der derimod en reel formuegrænse: boligsikringen. Har du en formue over 896.400 kr., regnes 10 procent af den med i din årsindkomst, når støtten beregnes, og over 1.793.000 kr. regnes 20 procent med.[4][10] Det rammer sjældent en almindelig studieopsparing, men det er værd at vide, hvis du har arvet eller solgt en bolig.
Studiejob: hvor meget må du tjene ved siden af SU?
Studiejobbet er den hurtigste vej til en opsparing, og loftet er højere, end mange tror. På en videregående uddannelse er det laveste månedsfribeløb 20.749 kr. i 2026, altså i de måneder, hvor du får SU.[5] Får du SU i alle årets måneder, er dit årsfribeløb 12 × 20.749 kr. = 248.988 kr.
Fribeløbet gøres op for hele kalenderåret, ikke måned for måned. Derfor kan du godt tjene meget i en sommerferie, hvis du tjener tilsvarende mindre resten af året. Fravælger du SU i en måned, stiger satsen for netop den måned til 23.598 kr., og i måneder hvor du slet ikke har ret til SU, til 45.420 kr.[5] Det er derfor, ferie-strategien virker: du bytter et SU-beløb, du alligevel ville betale tilbage, for et større fribeløb.
Skal du optage SU-lån og lægge pengene til side?
Det er et af de mest stillede spørgsmål i studieøkonomi, og svaret ligger i renten. Du kan låne op til 3.799 kr. om måneden oveni SU'en i 2026.[8] Renten er lav sammenlignet med et forbrugslån, men den er ikke nul: 4 procent om året under uddannelsen, og der løber renter på lånet hver måned, fra den måned du optager det. Du betaler også renter af de renter, der løbende lægges til.[9] Efter uddannelsen forrentes gælden med diskontoen på 1,85 procent plus et tillæg på 1,0 procent, i alt 2,85 procent fra juli 2026.[9]
Rækkefølgen er derfor den samme for de fleste: brug først de penge, der ikke skal betales tilbage (SU, boligsikring, tillæg og legater), og lån først, når de er på plads. Regnestykket for de to finansieringsformer er stillet op side om side i artiklen om SU-lån eller legat til dit udlandsophold. Har du brug for flere greb til at få budgettet til at hænge sammen, er de samlet i guiden til økonomisk hjælp til studerende.
Hvor meget skal du spare op til et udlandsophold?
Det er den mest almindelige grund til, at studerende begynder at spare op. Og det er også her, opsparingen typisk kommer til kort. Et udlandsophold består af fire slags udgifter: studieafgift, bolig og leveomkostninger, rejse og forsikring, samt startomkostninger som depositum, visum og bøger. Vi har regnet posterne igennem i artiklen om, hvad et udlandsophold koster.
Den gode nyhed er, at den største post ofte ikke skal betales af opsparingen. Rejser du på en udvekslingsaftale, betaler du ingen studieafgift. Rejser du som freemover med meritgivende ophold, kan du søge udlandsstipendium til studieafgiften. De vejledende satser for 2026 går fra 50.000 kr. om året på universitetsuddannelser op til 156.200 kr. om året på professionsbacheloruddannelser.[11]
Legater: de penge, du ikke selv skal spare op
Her er det greb, de fleste overser. Legater er penge, du søger hos private fonde, og som du ikke skal betale tilbage. De uddeles til meget mere end udlandsophold, også studiematerialer, projekter, specialer, praktik og studerende i særlige situationer.
Til forskel fra et studiejob koster de dig ikke timer, kun tiden til at skrive ansøgninger. Men vær opmærksom på fribeløbet: legater er som hovedregel skattepligtige, og et skattepligtigt legat indgår i din egenindkomst ligesom løn, faktisk med hele beløbet, fordi der ikke betales AM-bidrag af legater, mens løn kun tæller med 92 procent.[6] Er legatet skattefrit, fx et klausuleret studierejselegat efter ligningslovens § 7 K, indgår det ikke, fordi kun skattepligtig indkomst tælles med. Er legatet skattepligtigt og givet med uddannelsesformål for øje, kan du søge om forhøjet årsfribeløb i minSU. Det sker ikke automatisk.[7]
I praksis betyder det, at et uddannelseslegat sjældent behøver at koste dig SU, hvis du husker at søge forhøjelsen. Skellet mellem skattefrie og skattepligtige legater er gennemgået i detaljer i artiklen om skat af dit legat.
Sat op mod hinanden ser de tre kilder til penge sådan ud:
| Opsparing | SU-lån | Legat | |
|---|---|---|---|
| Skal betales tilbage | Nej | Ja, med renter | Nej |
| Koster det dig noget | Tid og forbrug nu | 4 pct. om året under uddannelsen | Tid til ansøgninger |
| Hvor hurtigt | Måned for måned | Med det samme | Uger til måneder efter frist |
| Øvre grænse | Det du kan afse | 3.799 kr. pr. måned | Ingen fast grænse |
| Tæller med i fribeløbet | Kun renterne | Nej | Kun hvis legatet er skattepligtigt |
Rækkefølgen giver næsten sig selv: læg budgettet, søg de tilskud du har ret til, sæt et fast beløb til side hver måned, og brug legaterne til at lukke det hul, opsparingen ikke kan nå. Vil du se, hvilke fonde der reelt matcher din uddannelse, dit trin og dit formål, kan du starte med Legatmatchs gratis quiz. Vi har samlet fondene ét sted og gjort kriterierne nemme at forstå, så du kan gå direkte til dem, du faktisk kan søge. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.