Spørgsmålet lyder enkelt, men det har ikke ét tal som svar. Hvor meget du kan få, afhænger af, hvilke fonde du er i målgruppen for, hvad du søger til, og hvor mange legater du søger. Og det vigtigste at vide med det samme: der findes ingen officiel statistik over, hvor stort et typisk legat er.
Derfor bygger denne guide ikke på et opdigtet gennemsnit. I stedet ser vi på, hvad navngivne fonde rent faktisk skriver i deres opslag, hvad Danmarks Statistik faktisk måler, og hvordan de fleste studerende samler et beløb, der batter. Så får du et realistisk billede frem for en tilfældig sats.
Findes der et gennemsnitligt legatbeløb?
Nej, ikke et, du kan stole på. Danmarks Statistik fører den eneste løbende opgørelse over danske fondes uddelinger, men den måler kroner pr. formål og modtagertype, ikke størrelsen på den enkelte legatportion.[2] Der er altså ingen myndighed, der opgør, hvad et gennemsnitligt legat er værd. Møder du et konkret „gennemsnit“ på nettet, stammer det fra skøn eller fra enkelte fondes egne tal, ikke fra en samlet kilde.
Det, statistikken faktisk kan fortælle, er, hvor stor puljen til enkeltpersoner er. I 2024 gik 292 mio. kr. af fondenes bevillinger til individuelle personer under uddannelses- og folkeoplysningsformål, ud af 3.573 mio. kr. til uddannelse i alt.[1][2] Heraf gik 1.415 mio. kr. til videregående uddannelser, men det tal dækker også institutioner og forskning, ikke kun studerende.[3] På tværs af alle formål fik enkeltpersoner 2.781 mio. kr.[2] Det er den pulje, du reelt konkurrerer om, men den siger intet om, hvor mange kroner der lander hos den enkelte.
Sat op som en tragt bliver det tydeligt, hvor kraftigt beløbet snævrer ind, fra det samlede fondsbeløb til det, enkeltpersoner faktisk får.
| Trin i tragten | Bevilget i 2024 | Hvad tallet dækker |
|---|---|---|
| Alle bevillinger fra danske fonde | 29.628 mio. kr.[1] | Alle formål og alle modtagere, altså også institutioner, forskning og kultur |
| Heraf til uddannelses- og folkeoplysningsformål | 3.573 mio. kr.[1] | Heraf 1.415 mio. kr. til videregående uddannelser, som også omfatter institutioner og forskning[3] |
| Heraf til individuelle personer under uddannelses- og folkeoplysningsformål | 292 mio. kr.[2] | Den pulje, du som studerende reelt konkurrerer om. Det svarer til cirka 8 pct. af uddannelsesbevillingerne |
| Til individuelle personer på tværs af alle formål | 2.781 mio. kr.[2] | Inkluderer også sociale legater, kunststøtte og andre formål end uddannelse |
Hvor store er legater typisk?
Selv om der ikke findes et officielt gennemsnit, kan du danne dig et realistisk billede ved at se på, hvad navngivne fonde skriver i deres opslag. Som tommelfingerregel ligger studielegater fra nogle få tusinde til nogle få titusinde kroner pr. portion, med enkelte større bevillinger derover. Her er fire eksempler, du selv kan slå efter:
| Fond / legat | Beløb | Til hvad | Betingelse i korte træk |
|---|---|---|---|
| Otto Mønsteds Fond | Maks. 10.000 kr.[5] | Studiemeriterende ophold i udlandet | Mindst 3 måneder, snit på mindst 8 og 15 ECTS |
| Djøfs rejselegat | 10.000 kr.[7] | Studie- eller praktikophold i udlandet | Medlem af Djøf, mindst 30 ECTS (20 på SDU) |
| IDA og Berg-Nielsens studie- og støttefond | 6.000 / 3.000 kr.[6] | Studierejse / praktikophold i udlandet | Studiemedlem af IDA |
| Ingeniør Svend G. Fiedler og Hustrus Legat | 3.000-15.000 kr.[8] | Studieture og feltarbejde i udlandet | Unge botanikere og arkæologer |
Læg mærke til mønsteret: ingen af de fire fonde giver et beløb, der dækker et helt semester alene. De uddeler i portioner på nogle få tusinde til omkring 15.000 kr. Det er helt normalt, og det er derfor, de fleste studerende samler flere legater. Vil du se de typiske beløb pr. legattype nærmere, har vi samlet dem i guiden til hvor meget man kan få i legat.
Hvad afgør, hvor meget du kan få?
Beløbet er ikke tilfældigt. Fem forhold trækker det op eller ned, og de er værd at kende, før du beslutter, hvilke legater du prioriterer.
| Det afgør | Sådan påvirker det beløbet |
|---|---|
| Fondens formål og formåen | Fondens vedtægt sætter rammen. Små, lokale fonde uddeler i små portioner, mens de store fonde uddeler mest til institutioner og forskning, ikke til enkeltpersoner. |
| Om det er rejse, projekt eller trang | Et rejselegat følger ofte en fast portion. Et projektlegat følger dit budget. Et trangslegat (socialt legat) følger din økonomiske situation. |
| Opholdets eller projektets længde | Jo længere ophold, jo højere beløb. Otto Mønsteds Fond kræver fx mindst tre måneders ophold for de 10.000 kr.[5] |
| Konkurrencen om puljen | Kendte legater med mange ansøgere deler puljen på flere. Mindre kendte, snævre legater kan give mere pr. person, fordi færre søger dem. |
| Skat | Et skattepligtigt legat beskattes, så nettobeløbet er lavere end tilsagnet. Et klausuleret studierejselegat kan derimod være skattefrit.[9] |
Skatten er værd at regne med, når du sammenligner to legater på samme beløb. Hovedreglen er, at et legat er skattepligtigt.[9] Er legatet klausuleret til en studierejse i udlandet, kan det være skattefrit inden for satserne, og så er hele beløbet dit. Vi har regnet forskellen igennem i guiden til skattefrit legat og satserne og gennemgået reglerne i artiklen om skat af dit legat.
Kan man få flere legater på én gang?
Ja. Der er ingen regel om, at du kun må have ét legat. Du kan søge så mange, du er i målgruppen for, og modtage flere samme år. Netop dét er strategien: fordi de enkelte portioner er små, bygger de fleste deres finansiering af mange mindre legater frem for ét stort.
To ting er værd at holde øje med. For det første skal du opfylde hver enkelt fonds krav. Emil kan søge begge fonde, fordi han både er IDA-medlem og læser en uddannelse, Otto Mønsteds Fond dækker. For det andet har nogle fonde egne begrænsninger: Djøfs rejselegat kan du fx kun modtage én gang i hele din studietid.[7] Læs altid opslaget, før du regner beløbet med.
Hvor mange ansøgninger der realistisk skal til, før du får ja, har vi regnet på i artiklen om hvor mange legater du skal søge. Og de mange små, lokale legater, der ofte har færrest ansøgere, har vi samlet i oversigten over de oversete lokale legater.
Realistiske forventninger
Tre ting gør forventningen realistisk. Forvent ikke ét stort legat, der dækker alt. De fleste enkeltpersoner får mindre portioner og samler flere. Forvent ikke at få alle de legater, du søger. Og forvent ikke, at legater alene dækker dit budget. De er et supplement til SU, opsparing og studiejob.
Hvad med chancen for at få ja? Der findes ingen dansk statistik over, hvor stor en andel af legatansøgninger der imødekommes. Danmarks Statistiks fondsstatistik måler bevillinger og udbetalinger, ikke ansøgninger eller afslag.[4] Vores egen erfaring peger på, at mange studerende får tildelt omkring hver femte legat, de søger, men det er et groft skøn og ikke en målt succesrate. Regn derfor med scenarier frem for ét fast tal.
Det praktiske råd følger af tallene: søg bredt, søg de små og lokale legater, hvor konkurrencen er mindre, og start i god tid. Har du styr på budgettet, ved du også, hvor meget du reelt skal samle. Det hjælper guiden til et realistisk legatbudget med. Og vil du forstå, hvorfor pengene er fordelt, som de er, står tallene i fuld bredde i artiklen om hvor mange penge danske fonde uddeler.
Det tunge led er stadig at finde de fonde, du overhovedet er i målgruppen for, når ingen myndighed fører liste over dem, og portionerne er spredt ud over tusindvis af små fonde. Det er præcis dét, Legatmatch gør: platformen matcher din uddannelse, dit formål og din profil med de legater, du reelt kan søge, også de mange små og lokale. Det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.