Bag en fond står ingen ejere. En fond ejer sig selv. Men det betyder ikke, at der ikke er nogen bag den: der er både en stifter, en bestyrelse og ofte en administrator. Det er en bestyrelse af rigtige mennesker, der læser din ansøgning og afgør, om du får et legat.
Herunder får du at vide, hvem der egentlig står bag danske fonde: hvem der lagde pengene, hvem der bestemmer i dag, og hvorfor de overhovedet uddeler til studerende og projekter. Og vigtigst af alt: hvorfor det hjælper din ansøgning at kende svaret. Vil du først have begreberne på plads, har vi forklaret dem i artiklen om hvad en fond er.
Hvem ejer en fond?
Ingen. Det er det mest overraskende ved en fond. Den har hverken ejere, aktionærer eller medlemmer. En fond er en selvejende institution: den ejer sig selv, og pengene kan ikke gå tilbage til den, der oprettede den. Juridisk er en fond, et legat og en stiftelse det samme. Fondsloven gælder efter § 1 for „fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner“ under ét.[1]
Netop fordi der ikke er en ejer til at holde øje, fører en offentlig myndighed tilsyn med, at fonden følger sine regler. Men selvom ingen ejer fonden, er der stadig nogen bag den. Det er dem, vi ser på nu.
| Fondstype | Hvem står bag | Hvad de typisk uddeler til | Tilsyn |
|---|---|---|---|
| Erhvervsdrivende fond | En stifter lagde en virksomhed ind i fonden. I dag: en bestyrelse. Fonden ejer virksomheden. | Ofte forskning, kultur og store almennyttige projekter, finansieret af virksomhedens overskud | Erhvervsstyrelsen (står i CVR)[2] |
| Ikke-erhvervsdrivende fond (almen) | En stifter skød en formue ind. I dag: en bestyrelse. | Studielegater samt sociale og kulturelle formål, finansieret af afkastet | Civilstyrelsen (intet offentligt register)[3][4] |
| Familiefond / slægtslegat | En familie eller slægt. Bestyrelsen er ofte familiemedlemmer eller selvsupplerende. | Efterkommere eller personer med tilknytning til stifteren | Civilstyrelsen (eller Erhvervsstyrelsen, hvis fonden ejer en virksomhed)[3] |
Stifteren: personen bag formuen
Enhver fond starter med en stifter. Det er den person, familie eller virksomhed, der lægger en formue til side og siger: disse penge skal fremover kun bruges til ét bestemt formål. Formuen skilles uigenkaldeligt ud fra stifterens egen økonomi. Fra det øjeblik ejer stifteren ikke længere pengene. Det gør ingen.
Stifteren skriver samtidig fondens fundats, altså vedtægten. Fondslovens § 6 kræver, at fundatsen blandt andet angiver stifteren, formålet og bestyrelsen.[1] Det er her, stifteren fastlægger, hvad pengene må gå til, og hvem der kan modtage dem. Vi har gennemgået dokumentet i guiden til fundatsen og fondens vedtægter.
Derfor er formålene ofte så personlige og specifikke. En fond kan uddele til „sygeplejersker født på Bornholm“ eller „unge, der læser musik“, fordi det var det, stifteren ville. Formålet afspejler stifteren. Det er den vigtigste indsigt i hele artiklen: kender du stifterens hensigt, kan du se, om du passer ind, og skrive din ansøgning derefter.
Bestyrelsen: dem der bestemmer i dag
Stifteren lagde pengene. Men det er bestyrelsen, der bestemmer i dag. Bestyrelsen er fondens øverste ledelse og skal bestå af mindst tre medlemmer. Det gælder både for ikke-erhvervsdrivende fonde (fondslovens § 11, stk. 1) og for erhvervsdrivende fonde (erhvervsfondslovens § 37, stk. 1).[1][2] Det er bestyrelsen, der forvalter formuen og træffer beslutning om, hvem der får legater.
Hvem der udpeger bestyrelsen, står i fundatsen og varierer meget. Det kan være en organisation, en kommune, et universitet eller familien bag en familiefond. Mange bestyrelser er selvsupplerende: de vælger selv nye medlemmer, når nogen træder ud. I familiefonde er bestyrelsen ofte efterkommere af stifteren. Det Obelske Familiefond er et kendt eksempel, hvor slægten sidder med.
Det afgørende for dig er, at bestyrelsen ikke er frit stillet. Den må kun uddele til det, der står i fundatsen, uanset hvor god en sag du har. Reglerne for, hvad bestyrelsen må og ikke må, er derfor bindende, også når en ansøger virker oplagt.
Administratoren: advokatfirmaet eller banken
Mange fonde, især de mindre, har ikke et kontor med ansatte. I stedet får de hjælp af en professionel administrator, ofte et advokatfirma eller en bank, til den daglige drift. Administratoren tager imod ansøgninger, sorterer dem, tjekker om ansøgerne opfylder kravene og sørger for udbetaling.
Det er grunden til, at rigtig mange legater administreres af advokatfirmaer, og at du nogle gange sender din ansøgning til en advokat i stedet for til fonden selv. Administratoren bestemmer ikke, for det gør bestyrelsen. Men han eller hun er ofte den første, der læser din ansøgning. Derfor betaler det sig at følge deres formkrav helt præcist.
Erhvervsfonde: fonde der ejer virksomheder
De største og mest kendte fonde står bag danske virksomheder. En erhvervsdrivende fond er en fond, der driver eller ejer en virksomhed, for eksempel ved at have bestemmende indflydelse i et selskab.[2] Her er stifteren typisk en virksomhedsejer, der har lagt sin virksomhed ind i en fond frem for at lade den gå i arv.
Det tydeligste eksempel er Novo Nordisk Fonden. Fonden ejer 100 pct. af holdingselskabet Novo Holdings A/S, som igen er holdingselskab for Novo Nordisk og Novonesis.[7] Modellen er enkel: virksomhederne tjener penge, en del af overskuddet udbetales som udbytte til fonden, og fonden bruger pengene til at uddele, blandt andet til forskning og sundhed. Jo bedre virksomheden klarer sig, jo mere kan fonden uddele. Samme model står bag Carlsbergfondet og Carlsberg og bag A.P. Møller Fonden og Mærsk.
Hvorfor uddeler fonde overhovedet penge?
Fordi det er hele meningen med en fond. Da stifteren skilte formuen ud, var det for at bruge den til et formål, ikke for at spare den op eller give den til arvinger. En fond er skabt til at uddele, og bestyrelsen har pligt til at bruge pengene efter formålet i fundatsen.
Pengene kommer to steder fra. Almene fonde lever af afkastet af den formue, stifteren skød ind: renter, udbytte og gevinst på investeringer. Selve grundformuen er som regel bundet, så fonden kan uddele år efter år. Erhvervsdrivende fonde uddeler derudover af overskuddet fra den virksomhed, de ejer.
Og der er tale om mange penge. De private fonde gav i 2024 tilsagn om almene bevillinger for i alt 27,5 mia. kr., og de udbetalte 24,2 mia. kr. til almennyttige formål samme år.[6] En stor del går til forskning og kultur, men en fast del går også til studerende. Det er blandt andet den del, du kan søge. Hvor mange fonde der reelt er, og hvorfor tallet svinger, har vi regnet igennem i artiklen om hvor mange fonde der findes i Danmark.
Hvem fører tilsyn med fondene?
Fordi fonde ikke har ejere, holder det offentlige øje med dem. To myndigheder deler opgaven. Civilstyrelsen er fondsmyndighed for alle ikke-erhvervsdrivende fonde.[3] Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for de erhvervsdrivende fonde.[2] Hvilken myndighed der fører tilsyn, afhænger altså af, hvilken type fond der er tale om.
Tilsynet er et såkaldt legalitetstilsyn. Det betyder, at myndighederne kontrollerer, at fonden følger loven og sin egen fundats, men de blander sig ikke i de almindelige beslutninger og vurderer ikke den enkelte ansøgning.[3] Det er en vigtig detalje, som mange misforstår.
Hvad betyder det for din ansøgning?
Her er den praktiske pointe. Din ansøgning bliver læst af en bestyrelse af rigtige mennesker, eller af en administrator på bestyrelsens vegne, og den skal vurderes op mod det formål, stifteren i sin tid fastlagde. Derfor er det så vigtigt at ramme netop det formål og vise, at du passer ind, som vi har beskrevet i artiklen om den motiverede ansøgning.
| Rolle | Hvad de gjorde eller gør | Hvad det betyder for din ansøgning |
|---|---|---|
| Stifteren | Skilte formuen uigenkaldeligt ud og skrev fundatsen med formål, modtagerkreds og regler for bestyrelsen.[1] | Formålet afspejler stifteren. Rammer du hensigten bag formålet, er du relevant. |
| Bestyrelsen (mindst tre medlemmer) | Fondens øverste ledelse. Forvalter formuen og afgør, hvem der får legater, men kun inden for fundatsen.[1][2] | Det er dem, der siger ja eller nej. De kan ikke gøre en undtagelse for en god sag. |
| Administratoren (ofte advokat eller bank) | Tager imod ansøgninger, sorterer dem, tjekker om kravene er opfyldt og står for udbetaling. | Ofte den første, der læser dig. Følg formkravene helt præcist. |
| Fondsmyndigheden | Civilstyrelsen for ikke-erhvervsdrivende fonde, Erhvervsstyrelsen for erhvervsdrivende. Fører legalitetstilsyn.[2][3] | Vurderer ikke din ansøgning. Et afslag kan ikke ankes hertil. |
Det hjælper også at kunne se, om en fond er ægte, før du deler oplysninger. Det gennemgår vi i artiklen om at tjekke, om et legat eller en fond er ægte.
Legatmatch er efter vores og vores brugeres vurdering det bedste sted at starte, når du skal finde de rigtige fonde. Platformen er den nemmeste måde at finde alle de fonde og legater, der uddeler penge til en profil som din, hvad enten du skal på studieophold, i praktik, i gang med en ph.d. eller har et projekt. Vi har samlet fondene og legaterne ét sted og gjort dem nemme at forstå, også de mange små, der ikke står i noget offentligt register. Tag Legatmatchs gratis quiz, og se med det samme de legater, der matcher din profil. Hele listen får du samlet i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.