En fond er en selvejende institution. Det betyder, at en formue er skilt uigenkaldeligt ud fra stifterens egen økonomi og bundet til ét bestemt formål. En bestyrelse styrer formuen og uddeler pengene efter det formål. Det særlige er, at fonden ikke har nogen ejere: den ejer sig selv.
Forskellen på en fond og et legat er enklere, end mange tror. Fonden er institutionen, der sidder på pengene. Et legat er den konkrete uddeling, du kan modtage fra fonden. Herunder får du det hele forklaret i et sprog, alle kan forstå, og til sidst, hvordan du med Legatmatch finder de fonde, der er relevante for netop dig.
Hvad er en fond helt præcist?
En fond er en juridisk enhed, der råder over en formue, som er bundet til et bestemt formål. Tre ting kendetegner den: formuen er skilt uigenkaldeligt ud, formålet er fast, og en bestyrelse forvalter det hele. Det særlige er, at fonden ikke har nogen ejere, aktionærer eller medlemmer. Den ejer sig selv, og bestyrelsen har til opgave at uddele penge i overensstemmelse med formålet, som vi uddyber i artiklen om hvem der står bag fonde.
Formålet er beskrevet i fondens fundats, som er fondens grundlov, og det kan ikke bare ændres. Fondslovens § 6 kræver, at fundatsen fastlægger en række faste punkter: blandt andet fondens navn, stifter, hjemsted, formål, aktiver og bestyrelse.[1] For erhvervsdrivende fonde gælder en næsten identisk liste i erhvervsfondslovens § 27.[2] Det er derfor, fonde uddeler til så forskellige og nogle gange meget specifikke formål: hver fond følger sin egen fundats, som vi har gennemgået i guiden til fundatsen og fondens vedtægter.
Hvad er forskellen på en fond og et legat?
Begreberne bruges ofte i flæng, men der er en klar forskel i praksis. En fond er institutionen, altså den juridiske enhed, der ejer formuen. Et legat er den konkrete uddeling eller pulje, som fonden giver videre. Med andre ord: fonden er kilden, og legatet er de penge, du får i hånden. En enkelt fond kan have flere forskellige legater med hvert sit formål og hver sin frist. Augustinus Fonden er for eksempel én fond, men den uddeler legater til både kunst, kultur, sociale formål og forskning.
Juridisk er der til gengæld ingen forskel på ordene. Fondsloven gælder efter § 1 for „fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner“ under ét.[1] At noget hedder et legat eller en stiftelse frem for en fond siger noget om traditionen, ikke om reglerne.
| Ord | Hvad det betyder | Eksempel |
|---|---|---|
| Fond | Selve institutionen. En formue, der ejer sig selv og har et fast formål. | Augustinus Fonden |
| Legat | En konkret uddeling fra en fond. Pengene, du kan få i hånden. | Et studielegat til en udvekslingsrejse |
| Stiftelse | Ældre ord for det samme som en fond. Ingen juridisk forskel. | En gammel „stiftelse“ med friboliger |
| Selvejende institution | Den brede juridiske betegnelse, som fonde, legater og stiftelser hører under. | Fondsloven § 1 nævner dem samlet |
Hvem ejer en fond?
Ingen. Det er det mest overraskende ved en fond, og det er selve pointen. En fond har hverken ejere, aktionærer eller medlemmer. Ingen fysisk eller juridisk person har ejendomsret til formuen, heller ikke stifteren, når fonden først er oprettet. Formuen er skilt uigenkaldeligt ud og kan kun bruges til det formål, der står i fundatsen.
Netop fordi der ikke er en ejer til at holde øje med bestyrelsen, har en offentlig myndighed til opgave at føre tilsyn. Hvilken myndighed afhænger af, hvilken type fond der er tale om. Og det er den vigtigste skillelinje i hele emnet.
Hvilke typer fonde findes der?
Der er to hovedtyper, og de er reguleret af hver sin lov. En fond er erhvervsdrivende, hvis den sælger varer eller ydelser, udlejer fast ejendom eller har bestemmende indflydelse i et selskab.[2] De store, kendte fonde bag danske virksomheder hører til her. Novo Nordisk Fonden og Carlsbergfondet er eksempler. Alle andre fonde er ikke-erhvervsdrivende, og det er den kategori, langt de fleste studielegater ligger i.
| Forhold | Ikke-erhvervsdrivende fond | Erhvervsdrivende fond |
|---|---|---|
| Typisk eksempel | De fleste studie- og familielegater | Fonde bag virksomheder, fx Novo Nordisk Fonden |
| Lovgrundlag | Fondsloven[1] | Erhvervsfondsloven[2] |
| Tilsyn (fondsmyndighed) | Civilstyrelsen[5] | Erhvervsstyrelsen[2] |
| Står i et offentligt register? | Nej. Civilstyrelsen fører intet register over fonde og deres formål.[6] | Ja. Fonden skal registreres og kan slås op i CVR.[8] |
| Krav til startkapital | Som udgangspunkt 1 mio. kr. i aktiver[1] | Mindst 300.000 kr. i grundkapital[8] |
Den fremhævede række er hele forskellen for dig som ansøger. En erhvervsdrivende fond kan du slå op i CVR og se navn, bestyrelse og regnskab. En ikke-erhvervsdrivende fond skal du derimod spørge dig frem til, for der findes intet sted, hvor du bare kan slå den op.
Hvordan får en fond penge?
En fond starter med den formue, stifteren skyder ind ved oprettelsen. Den formue er som regel bundet, og det er kun afkastet (renter, udbytte og gevinst på investeringer), der uddeles. Derfor kan en fond blive ved med at uddele år efter år, uden at grundformuen forsvinder.
En erhvervsdrivende fond har en ekstra pengekilde: den ejer en virksomhed og kan uddele af overskuddet. Det er sådan, fonde som Novo Nordisk Fonden kan uddele meget store beløb: pengene kommer fra den virksomhed, fonden ejer. En ikke-erhvervsdrivende familielegatfond med en mindre formue uddeler til gengæld kun det, afkastet rækker til, og nogle år måske slet ingenting. Det forklarer, hvorfor mange små fonde kun uddeler, når afkastet er stort nok, eller når bestyrelsen har sparet op til en større portion.
Skal man betale skat af et legat?
Et legat er som udgangspunkt skattepligtigt. Efter statsskattelovens § 4, litra c er legater indkomstskattepligtige. Skattefrihed er undtagelsen, ikke reglen.[3]
Studierejselegater er dog normalt skattefri efter ligningslovens § 7 K, men kun på to betingelser: fonden skal udtrykkeligt have betinget (klausuleret) legatet af, at det bruges til en studierejse, og rejsen skal gå til udlandet, Færøerne eller Grønland. Studierejser inden for Danmark er ikke omfattet.[4]
Skattefriheden dækker sædvanlige rejseudgifter mellem Danmark og studiestedet, kost og logi på studiestedet inden for Skatterådets satser, og dokumenterede udgifter til undervisning og deltagerafgifter.[4] Legater til almindelige leveomkostninger herhjemme og legater uden klausulering er derimod skattepligtige. Reglerne og satserne har vi gennemgået i artiklen om skattefrie legater og satser.
| Legatet | Beskatning | Regel |
|---|---|---|
| Legat uden klausul, for eksempel til støtte for dine studier | Skattepligtigt. Det er hovedreglen for legater. | Statsskattelovens § 4, litra c[3] |
| Legat, som fonden udtrykkeligt har betinget af en studierejse til udlandet, Færøerne eller Grønland | Skattefrit for de udgifter, bestemmelsen dækker. | Ligningslovens § 7 K[4] |
| Studierejselegat til en rejse inden for Danmark | Skattepligtigt. Rejsen skal gå ud af landet. | Ligningslovens § 7 K[4] |
| Legat til almindelige leveomkostninger herhjemme | Skattepligtigt. Ingen undtagelse gælder her. | Statsskattelovens § 4, litra c[3] |
Uanset skatteforholdet er et legat penge, du ikke skal betale tilbage, i modsætning til et lån. Er du i tvivl om, hvorvidt et konkret legat er skattepligtigt, afgøres det af fondens klausulering og af, hvad pengene bruges til, og det bør oplyses på årsopgørelsen.
Sådan finder du de rigtige fonde
Med tusindvis af fonde, hver med sit eget formål og sin egen fundats, er den store opgave at finde dem, der passer til netop dig. Da der ikke findes et samlet register, er en målrettet søgning afgørende. Fondens hjemmeside er ofte et kort resumé, mens det er fundatsen, der afgør, om du er i målgruppen.
Legatmatch er efter vores og vores brugeres vurdering det bedste sted at starte. Platformen er den nemmeste måde at finde alle de fonde og legater, der uddeler penge til en profil som din, hvad enten du skal på studieophold, i praktik, i gang med en ph.d. eller har et projekt. Vi har samlet fondene og legaterne ét sted og gjort dem nemme at forstå, også de mange små, der ikke står i noget offentligt register. Tag Legatmatchs gratis quiz, og se med det samme de legater, der matcher din profil. Hele listen får du samlet i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.