Et udlandsophold er ikke kun for universitetsstuderende. Som elev eller lærling på en erhvervsuddannelse kan du tage en del af din oplæring i udlandet, og pengene til det kommer et helt andet sted fra end på de videregående uddannelser. Du søger ikke SU og udlandsstipendium. Du får elevløn, tilskud fra AUB og tit et Erasmus+-tilskud gennem din skole. Legaterne er den brik, der lukker hullet mellem din støtte og de faktiske udgifter.
De fleste EUD-elever rejser ud gennem den såkaldte OPU-ordning, oplæring i udlandet, som tidligere hed praktik i udlandet (PIU). OPU-betegnelsen har været i officiel brug siden senest 2022.[3] Herunder gennemgår vi ordningerne én for én (OPU og AUB, Erasmus+, SU-reglerne og de legater, du selv skal opsøge) med de betingelser, der faktisk står hos myndighederne.
Hvilke ordninger kan du søge som EUD-elev?
Fire kasser er i spil, når du skal finansiere et udlandsophold på en erhvervsuddannelse. To er offentlige ordninger med faste regler, og to handler om penge, du selv skal opsøge. De udelukker ikke hinanden. Tværtimod er det kombinationen, der får budgettet til at gå op.
| Ordning | Hvad dækker den | Hvem kan søge | Frist |
|---|---|---|---|
| OPU-tilskud (AUB) | Udgifter ved opholdet, fx rejse og bolig. Arbejdsgiver kan få løn-refusion | EUD-elever og lærlinge, der har bestået grundforløbet | Før opholdet. Fra 1. juli 2026 via borger.dk |
| Erasmus+ (via skolen) | Rejsetilskud og opholdstilskud til et ophold i Europa | Elever og lærlinge, men skolen søger tilskuddet | Fastsættes af skolens internationale kontor |
| Fagforbunds-fonde | Praktik- og studieophold, materialer m.m. | Medlemmer under uddannelse (fx HK, 3F) | Varierer. HK's uddannelsesfond: 15. maj og 15. nov. |
| Fagspecifikke og lokale legater | Rejse, ophold og ekstra udgifter | Afhænger af fag, bopæl eller forening | Varierer fra fond til fond |
OPU-ordningen: oplæring i udlandet med tilskud fra AUB
OPU står for oplæring i udlandet. Ordningen giver elever på erhvervsuddannelserne, landbrugsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne tilskud til et oplæringsophold i udlandet.[5] Den er finansieret af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og giver elever og lærlinge på alle danske erhvervsuddannelser mulighed for at komme afsted, når de har afsluttet grundforløbet.[1]
To ting overrasker ofte. For det første er OPU ikke bundet til Europa: et OPU-ophold kan foregå overalt i verden bortset fra lande, som Udenrigsministeriet fraråder rejse til af sikkerhedsmæssige årsager.[1] For det andet står du ikke alene med at finde en plads. OPU-ordningen har vejledere på din skole, og mange erhvervsskoler har samarbejdsaftaler med virksomheder i udlandet og kan hjælpe dig med at finde en læreplads.[11]
Selve tilskuddet hjælper med at dække udgifter forbundet med opholdet, for eksempel rejse og bolig. Har du en dansk læreplads, kan din arbejdsgiver desuden få refusion for de lønudgifter, den afholder under opholdet, så din elevløn kan fortsætte, mens du er ude.[1] Hvor stort tilskuddet er, afhænger af dit konkrete ophold, så det skal du få bekræftet hos AUB og din skole, før du lægger budget.
Erasmus+ for erhvervsuddannelser: skolen søger for dig
Erasmus+ dækker også erhvervsuddannelser, ikke kun de videregående. Men her er en vigtig detalje, mange overser: tilskuddet søges af og bevilges til institutionen (altså din erhvervsskole), ikke af dig selv.[6] Institutioner, der arbejder med erhvervsuddannelser, kan via Erasmus+ søge om tilskud til blandt andet udlandsophold for elever.[5] Din opgave er derfor at kontakte skolens internationale kontor tidligt og høre, om der er en plads til dig.
Erasmus+ rummer flere slags ophold: kortere læringsmobilitet fra 10 til 89 dage, gruppeophold, længerevarende ophold under ErasmusPro på 90 til 365 dage samt deltagelse i faglige konkurrencer for EUD-elever.[6] Uanset opholdstype udløser hver deltager et rejsetilskud og et opholdstilskud, hvor beløbet afhænger af afstand og destination.[6] Hvordan et Erasmus+-beløb sættes sammen, har vi regnet igennem i artiklen om Erasmus+-satser.
Og skal du til et land, der er med i Erasmus+ (EU-landene samt blandt andre Norge og Island), kan du ofte få et Erasmus+-tilskud gennem din skole.[7] Ud over de 27 EU-lande deltager seks associerede lande fuldt i programmet: Nordmakedonien, Serbien, Island, Liechtenstein, Norge og Tyrkiet.[7] Vil du længere væk, er OPU-ordningen den bredere vej, fordi den også dækker ophold uden for Europa.
Får du SU eller elevløn på en erhvervsuddannelse?
En erhvervsuddannelse er en ungdomsuddannelse, der er godkendt til SU.[8] Men om du reelt får SU, afhænger af din situation, og for de fleste bliver svaret elevløn i stedet.
Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, får du elevløn, ikke SU. Arbejdsgiveren betaler dig løn både i virksomheden og på skoleopholdene, fra den dag din aftale træder i kraft. Er du derimod på grundforløbet uden en uddannelsesaftale, kan du få SU, hvis du er fyldt 18 år.[9] Overgangen fra SU til elevløn sker altså den dag, din uddannelsesaftale begynder. SU-satsen på en ungdomsuddannelse afhænger desuden af din alder og af, om du bor hjemme eller ude. Den er ikke den samme som på en videregående uddannelse.
Det lyder som en teknikalitet, men det er det ikke: det afgør, hvad du faktisk har at leve for under et udlandsophold, og hvad legaterne skal dække oven i. Reglerne for, hvornår praktik i udlandet bevarer eller koster din støtte, har vi samlet i guiden om praktik eller studieophold i udlandet.
Legater og fonde til erhvervsuddannelser
Fordi der findes omkring 100 erhvervsuddannelser (fx murer, social- og sundhedsassistent, elektriker, frisør, mekaniker og gartner), er legatmulighederne meget forskellige fra fag til fag.[4] En SOSU-elev og en tømrerlærling har vidt forskellige fonde at søge. Det gør en målrettet søgning vigtig, så du ikke spilder tid på legater, der ikke passer til dit fag.
Der er groft sagt tre steder at lede. Fagspecifikke legater er målrettet et bestemt håndværk eller fagområde, og fordi målgruppen er snæver, er der ofte færre ansøgere. Det er samme logik som beskrevet i artiklen om fagspecifikke legater. Fagforbundenes egne fonde er den anden kilde: er du medlem, har du ofte adgang til legater, ikke-medlemmer ikke kan søge. HK's uddannelsesfond støtter for eksempel medlemmer, der søger erfaring uden for klasselokalet, med frister 15. maj og 15. november,[10] og 3F organiserer mange lærlinge og elever.[11] Tjek din egen fagforenings hjemmeside for aktuelle vilkår og frister.
Den tredje kilde er de lokale legater. Mange kommuner, sognelegater og gamle slægtslegater har få ansøgere, netop fordi de er svære at finde. Princippet er beskrevet i artiklen om oversete lokale legater. Har du brug for en samlet oversigt over de manuelle veje, finder du dem i guiden til at finde legater.
Sådan planlægger du finansieringen trin for trin
Rækkefølgen betyder mere end antallet af ansøgninger. Du skal have bestået grundforløbet og have en godkendt aftale på plads, før tilskuddene kan søges, og legaterne skal ramme fondenes egne frister. Her er en realistisk tidslinje:
| Hvornår | Hvad du gør |
|---|---|
| 9-12 måneder før | Tal med skolens internationale kontor og OPU-vejleder om en oplæringsplads i udlandet. Sørg for at have grundforløbet på plads. |
| 6 måneder før | Få aftalen godkendt og oprettet af skolen. Afklar med det internationale kontor, om der er en Erasmus+-plads til dig. |
| Før opholdet begynder | Søg OPU-tilskud (fra 1. juli 2026 selv via borger.dk, senest på din første oplæringsdag). Søg legater og fagforbunds-fonde efter deres frister. |
| Under og efter opholdet | Gem kvitteringer, og afrapportér som den enkelte ordning eller fond kræver det. |
Budgettet er det bilag, flest undervurderer. De fleste fonde vurderer det aktivt, og et budget, der ikke hænger sammen, svækker ellers gode ansøgninger. Se hvilke poster der hører til, og hvor du finder tallene, i guiden til budgettet til din legatansøgning.
Når de faste ordninger er på plads, handler resten om at finde de fonde, der reelt uddeler til en profil som din. Fag, oplæringssted, medlemskaber og bopæl afgør, hvad du overhovedet er kvalificeret til. Legatmatch matcher din uddannelse og profil med de legater, du reelt kan søge, også dem der er målrettet netop din erhvervsuddannelse, og det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.