Legater og støtte til udlandsophold med handicap eller kronisk sygdom

Et udlandsophold med en funktionsnedsættelse eller en kronisk sygdom kræver mere planlægning end andres, men ikke nødvendigvis flere penge af egen lomme. Støtten findes, den ligger bare spredt over tre systemer, der ikke taler sammen: SPS hos Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, handicaptillæg og Erasmus+ hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og legaterne hos de private fonde.

Herunder gennemgår vi dem én for én med de betingelser og satser, der faktisk står hos myndighederne. Og vi bruger plads på den ene detalje, der oftest koster penge bagefter: at handicaptillægget sætter dit fribeløb kraftigt ned, netop på den post, hvor legater lander.

Hvilke ordninger kan du søge?

Fire ordninger er i spil, og de udelukker ikke hinanden. De dækker vidt forskellige ting, søges forskellige steder og har vidt forskellige sagsgange. Tabellen er den korte version. De præcise betingelser står under hvert afsnit nedenfor.

Læg mærke til, hvem der løfter arbejdet. SPS og inklusionsstøtte søger dit uddannelsessted for dig, men først når du selv har rakt ud. Handicaptillæg og legater søger du selv. Det er en vigtig forskel, når du planlægger, for de to første kræver, at du får fat i den rigtige person i god tid.

Kan du tage din SPS-støtte med til udlandet?

Ja. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skriver direkte, at du kan få SPS til udvekslingsophold og praktikophold i udlandet, og også hvis du tager en hel uddannelse i udlandet.^[10] Det er mere end mange tror. Praktikophold og hele uddannelser bliver ofte overset i vejledningen på studiestederne.

Støtteformerne i udlandet er typisk de samme, som du allerede har fået bevilget herhjemme. Men der er et loft, du skal kende: støtten under opholdet i udlandet kan ikke overstige det økonomiske niveau for den støtte, du får eller ville kunne få under uddannelsen i Danmark.^[10] Er tolkning eller praktisk hjælp dyrere i dit værtsland end i Danmark, er forskellen altså ikke dækket af SPS.

SPS er ikke en smal ordning. Den dækker ordblindhed, psykiske funktionsnedsættelser, neurologiske funktionsnedsættelser, bevægelseshandicap, høre- og synshandicap, tegn på talblindhed, sprog- og talevanskeligheder, og udtrykkeligt kronisk eller langvarig sygdom.^[12] Er du i tvivl, om din situation tæller, er svaret oftere ja end nej.

Hvad kan du få i SU-handicaptillæg i 2026?

Handicaptillæg er en suppleringsydelse til SU, som Uddannelses- og Forskningsstyrelsen administrerer.^[9] Satserne for 2026 er:^[1]

• 10.562 kr. om måneden før skat på videregående uddannelser.
• 6.624 kr. om måneden før skat på danske erhvervsuddannelser (EUD).

Beløbet kommer oveni din SU og udbetales sammen med den. Til gengæld er adgangskravet højt. Du skal have en varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse med symptomer af en sværhedsgrad, der gør dig nærmest ude af stand til at have et studiejob, og sværhedsgraden skal være lægefagligt beskrevet. Funktionsnedsættelsen skal i udgangspunktet have været til stede i mindst et år, inden du søger.^[2]

su.dk er også konkret om, hvad der ikke rækker: kan du for eksempel arbejde 5-6 timer om ugen i studieperioderne eller fuldtid i 5-6 uger i ferierne, kan du formentlig ikke få tillægget. Ordblindhed alene giver det heller ikke. Tillægget forudsætter betydelige begrænsninger i erhvervsevnen.^[2] At du bruger længere tid på lektier og opgaver, er i sig selv ikke nok.

Handicaptillægget følger heller ikke automatisk med hele vejen. Starter du på en ny uddannelse, vender du tilbage efter orlov, eller går du fra bachelor- til kandidatdelen, skal du søge igen i minSU. Har du et midlertidigt tillæg, anbefaler styrelsen, at du søger forlængelse 2-3 måneder før udløb, og du kan tidligst søge tre måneder før.^[3]

Skal du på udveksling, er der ikke en særskilt udlandsansøgning. Tillægget hviler på, at du fortsat får SU og opfylder de almindelige SU-betingelser,^[2] og din SU løber videre på et studieophold, som studienævnet har godkendt med fuld merit.^[8] Reglerne for det har vi samlet i artiklen om at tage din SU med til udlandet. Bekræft alligevel din konkrete periode hos SU-kontoret på dit uddannelsessted, før du rejser.

Fælden: dit fribeløb er nedsat til 3.921 kr.

Her er den del, mange først opdager, når regningen kommer. Når du modtager handicaptillæg, bliver dit fribeløb sat ned. Begrundelsen er logisk nok: tillægget kompenserer for det, du kunne have tjent på et studiejob uden din funktionsnedsættelse.^[1] Men konsekvensen er stor.

Forskellen er over fem gange. Og su.dk skriver helt udtrykkeligt, hvad det nedsatte fribeløb er tiltænkt: legater, børnepension eller renteindtægter.^[1] På styrelsens egen side om det nedsatte fribeløb står, at det primært er tiltænkt renteindtægter, børnepension og lignende samt i særlige tilfælde en meget beskeden lønindkomst, der gør det muligt at afprøve din erhvervsevne.^[4]

Hvert år sammenholder styrelsen din indkomst med tal fra Skattestyrelsen. Overstiger din indkomst ved siden af SU og handicaptillæg det nedsatte fribeløb, får du et indkomstkontrol-krav og skal betale en del tilbage.^[4] Det er altså ikke en teoretisk grænse.

Erasmus+ har to ordninger, ikke én

Her sker den hyppigste misforståelse. Erasmus+ har to forskellige ordninger for studerende med funktionsnedsættelse eller kronisk sygdom, og de blandes ofte sammen under det ene navn "inclusion support". De har forskellige beløb, forskellige sagsgange og forskellige formål, og du kan få begge dele.^[15]

Tillægget er et fast beløb: 250 EUR om måneden ved langtidsmobilitet, og ved korttidsmobilitet 100 EUR for ophold på 5-14 dage og 150 EUR for 15-30 dage. Satserne fastsættes nationalt af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, ikke af EU, og sagsbehandles på den enkelte uddannelsesinstitution.^[13] Beløbet lægges oveni dit almindelige Erasmus+-stipendium, som i 2026 er op til 4.150 kr. om måneden ved studieophold og op til 5.250 kr. ved praktikophold.^[16] Hvordan grundbeløbet regnes ud, har vi beskrevet i artiklen om Erasmus+-satser og beregning.

For udgående mobilitet er der tre danske kriterier for tillægget, og det første er studerende med funktionsnedsættelser, kroniske eller behandlingskrævende lidelser, både psykiske og fysiske. Dokumentationskravet er en tro- og loveerklæring, som din sendeinstitution arkiverer. Institutionen kan bede om mere, hvis den vurderer, der er behov.^[14] Du kan kun få tillægget efter ét kriterium ad gangen: opfylder du flere, får du stadig kun 250 EUR om måneden.^[15]

Inklusionsstøtten er noget helt andet. Udgangspunktet er, at den dækker behov, hvor der ydes støtte efter danske regler (typisk SPS eller hjælp efter serviceloven), men hvor støtten ikke kan tages med til udlandet. I særlige tilfælde kan der også gives tilskud til personer, der ikke får SPS eller hjælp efter serviceloven, hvis en konkret og individuel vurdering viser, at støtten er nødvendig for at gennemføre opholdet.^[15] Det er præcis den kombination, der gør, at SPS-loftet ikke behøver være enden på historien.

Fonde og legater: hvad findes der egentlig?

Vær forberedt på et nøgternt svar: der findes ikke en stor dansk pulje af fonde, der uddeler til studieophold i udlandet for studerende med handicap. De største beløb til din situation ligger i de offentlige ordninger ovenfor. Legater er supplementet, ikke rygraden.

To spor er værd at gå ned ad. Det første er patientforeningernes og handicaporganisationernes egne legater. Scleroseforeningen uddeler for eksempel et individuelt legat, som medlemmer med sclerose kan søge hvert andet år, og et julelegat, der kan søges hvert år.^[17] Flere andre foreninger har lignende ordninger for deres medlemmer. De er typisk møntet på livssituationen bredt (ikke specifikt på studieophold), men et udlandsophold med merudgifter kan sagtens være en del af den situation, du beskriver. Start med din egen forening, og læs formålet på deres egen side, før du bruger tid på ansøgningen.

Det andet spor er de almindelige legater. Og her gælder de samme regler for dig som for alle andre: de fleste fonde stiller ingen helbredskrav, og din diagnose er hverken en fordel eller en ulempe, medmindre du selv gør den relevant. Det kan være fornuftigt at gøre. Hvis dit ophold kræver merudgifter, du beder fonden dække, hører de hjemme i budgettet med en begrundelse. Er der derimod ikke merudgifter, er der ingen grund til at skrive om helbred. Overvej også sociale legater til økonomisk trængende, som netop ser på situationen frem for karaktererne.

Tidslinje: hvornår gør du hvad?

Rækkefølgen betyder mere end antallet af ansøgninger. Dokumentationen er flaskehalsen i næsten alle ordningerne, og den samme lægelige dokumentation kan ofte genbruges flere steder.

Et sidste praktisk råd: hold en mappe med din dokumentation samlet i få, velnavngivne pdf-filer.^[3] Den samme journal eller speciallægeerklæring bruges typisk til handicaptillæg, til SPS og, hvis du ikke har nogen af delene, til inklusionsstøtte. Husk også at gennemgå din forsikring til udlandsopholdet, hvor forudbestående sygdom ofte kræver særlig afklaring.

Når de offentlige ordninger er på plads, står du tilbage med det, legater skal lukke. Legatmatch kan matche din profil med de fonde, du reelt kan søge, og det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.