Forsikring er den post i udlandsbudgettet, der er nemmest at overse og dyrest at tage fejl af. En hjemtransport med ambulancefly er blandt de tungeste regninger, en studerende kan komme til at stå med, og det er præcis dét, det blå EU-sygesikringskort ikke dækker.
Denne guide gennemgår, hvad du er dækket af helt gratis, hvad du selv skal tegne, og hvordan svaret ændrer sig alt efter, hvor du skal hen, og hvor længe du skal være væk. Til sidst er der en tjekliste, du kan gå igennem, før du booker flybilletten.
Hvad dækker hvad? Overblik pr. destination
Der findes ikke ét svar på, om du er forsikret. Der findes tre svar, og de afhænger af landet. Tabellen samler dem, så du kan finde din egen situation med det samme.
| Hvor skal du hen? | Hvad dækker den danske sygesikring? | Hvad skal du selv tegne? |
|---|---|---|
| EU-landene, Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz (op til 1 år) | Det blå EU-sygesikringskort giver nødvendig offentlig behandling på samme vilkår som landets egne borgere. | Privat rejseforsikring til hjemtransport, egenbetaling, privat behandling, ejendele og ansvar. |
| Norden: Norge, Sverige, Finland og Island | Samme ret som ovenfor. Du kan normalt nøjes med det gule sundhedskort og billedlegitimation, og en nordisk aftale kan dække merudgiften til hjemtransport. | Privat rejseforsikring til det, aftalen ikke dækker, fx ejendele, ansvar og afbestilling. |
| Storbritannien og Nordirland (op til 1 år) | Det blå kort gælder via EU's aftaler med briterne. Bliver opholdet længere end seks måneder, betaler du desuden et obligatorisk sundhedsbidrag med dit studievisum. | Privat rejseforsikring. Hverken kortet eller sundhedsbidraget dækker privat behandling eller hjemtransport. |
| Uden for EU, EØS, Schweiz og Storbritannien (fx USA, Canada, Australien, Asien) | Ingen dansk dækning overhovedet. | Privat syge- og rejseforsikring for hele opholdet, inklusive hjemtransport. Nogle lande kræver en bestemt dækning som visumbetingelse. |
| Alle destinationer, hvis opholdet varer over 12 måneder | Du anses som udgangspunkt for flyttet og er ikke længere dækket af dansk sygesikring. | Optagelse i studielandets egen sygesikring eller fuld privat dækning. Undersøg særligt sundhedskort, hvis dine forældre er sikret i Danmark. |
Det blå EU-sygesikringskort: hvad det er, og hvor det gælder
Det blå EU-sygesikringskort er gratis. Du bestiller det på borger.dk, det er gyldigt i op til fem år, og du modtager det normalt 2-3 uger efter, du har søgt.[1] Har du allerede et kort liggende, så tjek udløbsdatoen, før du regner med det.
borger.dk skriver, at du skal have kortet med, hvis du opholder dig midlertidigt (op til 1 år) i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, og det gælder også, når formålet er et studieophold.[1] Styrelsen for Patientsikkerhed medregner desuden Storbritannien og Nordirland, fordi EU's aftaler med briterne holder retten til nødvendig behandling i kraft.[2][4] Et midlertidigt ophold er netop defineret som et ophold på op til et år på grund af for eksempel ferie eller studieophold.[2]
Selve dækningen er præcis afgrænset: du har ret til nødvendig offentlig behandling på samme vilkår som borgerne i det land, du opholder dig i.[1] Behandlingen skal foregå hos læger, tandlæger eller sygehuse, der er tilknyttet den offentlige sygesikring.[1] Og netop dét er en vigtig begrænsning. Er der egenbetaling for de lokale, gælder den også for dig. I flere lande betaler patienter selv en fast andel af både lægebesøg og medicin. Den regning bliver ikke mindre af, at du er dansker.
Det blå kort dækker ikke: de tre huller
Tre huller er værd at kende, fordi de alle tre kan koste rigtig mange penge.
1. Privat behandling. Kortet dækker kun den offentlige sygesikring. Behandling på private hospitaler og klinikker er ikke omfattet, og det samme gælder private ydelser leveret på et offentligt hospital.[2] 2. Egenbetaling. Betaler landets egne borgere en del selv, gør du også. Hverken kortet eller Danmark dækker den del.[4] 3. Planlagt behandling. Rejser du til et land alene for at blive behandlet, er du ikke dækket. Det samme gælder behandling, der uden problemer kan vente, til du er hjemme igen.[1]
Og så er der det fjerde og dyreste hul, som fortjener sit eget afsnit.
Det er derfor, en privat rejseforsikring i praksis er obligatorisk, ikke valgfri. Den kan dække hjemtransport, egenbetalingen, privat behandling og typisk også dine ejendele. Udenrigsministeriet anbefaler ikke bestemte selskaber, men opfordrer til at tjekke, om policen dækker hjemrejse ved afbrydelse af turen, graviditet og eksisterende sygdom, dine planlagte aktiviteter og krisepsykologisk hjælp.[10]
Det gule sundhedskort: hvad det kan i udlandet
Det gule sundhedskort er dit danske sundhedskort. Det giver dig ret til sundhedsydelser i Danmark og tages med til læge, speciallæge, tandlæge, apotek og sygehus.[9] I udlandet kan det én ting: i Norden kan du som udgangspunkt nøjes med at vise det gule kort sammen med billedlegitimation, hvis du får brug for behandling.[5]
Uden for Norden er det gule kort ingen rejseforsikring og giver ingen dækning. Mange forveksler det med den gamle offentlige rejsesygesikring, der lå på kortet for mange år siden. Den findes ikke længere. Tag derfor altid det blå kort med, også når du rejser i Norden. Det anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed selv.[5]
Storbritannien efter brexit: gælder det blå kort?
Ja, ved midlertidige ophold. EU har indgået to aftaler med Storbritannien, som betyder, at du som offentligt sikret borger i et EU-land fortsat har ret til nødvendig behandling under et midlertidigt ophold uden for dit bopælsland.[4] Styrelsen for Patientsikkerhed lister derfor Storbritannien og Nordirland blandt de lande, det blå kort gælder i,[2] og skriver, at et studieophold på op til 12 måneder som regel er dækket.[3]
Der er to ting, du skal være opmærksom på. Den ene er, at behandlingen skal være en del af det offentlige NHS og gives på briternes egne vilkår. Privat behandling, egenbetaling og hjemtransport er ikke dækket.[4] Den anden er visummet. Skal du studere i mere end seks måneder, kan du ikke længere rejse ind som Standard Visitor, men skal søge enten et Short-term study visa eller et Student visa.[12] Med den ansøgning følger et obligatorisk sundhedsbidrag, Immigration Health Surcharge, på 776 £ om året for studerende og medfølgende familie.[11]
Er Storbritannien din destination, hænger forsikringen tæt sammen med resten af økonomien. Studieafgiften, SU-reglerne og visumgebyrerne har vi gennemgået i artiklen om finansiering af et studie i Storbritannien.
Uden for EU og EØS: USA, Canada, Australien og Asien
Her er reglen enkel og hård. Skal du studere i et land uden for EU/EØS-landene eller Schweiz, er du ikke dækket af dansk sygesikring, og du skal selv undersøge, om du kan blive optaget i landets offentlige sygesikring eller tegne en privat sygeforsikring.[7] Styrelsen for Patientsikkerhed formulerer det endnu mere direkte: du er ikke dækket af den danske offentlige sygesikring, mens du er bortrejst, og du bør både tegne en privat sygeforsikring og sikre dig mod udgifter til hjemtransport ved alvorlig sygdom.[6]
Der findes en enkelt særaftale værd at kende: Danmark har en aftale om Québec i Canada, hvor danske studerende kan blive optaget i den offentlige sygesikring efter tilmelding.[6] Skal du til en anden canadisk provins, gælder den ikke.
Sundhedsudgifter i lande som USA kan være meget høje, og der er ingen dansk sikkerhedsnet under dig. Det er ikke et sted, hvor det giver mening at spare på dækningen. Reglerne for indrejse, arbejde og forsikring hænger desuden sammen, og dem har vi samlet i artiklen om visum til studieophold i udlandet.
Ophold over 6 og 12 måneder: to grænser, du skal kende
Længden på dit ophold ændrer din dækning to gange, og begge grænser overrasker mange.
Efter seks måneder: meld dig udrejst, og søg særligt sundhedskort
Opholder du dig i udlandet i mere end seks måneder, skal du melde dig udrejst i CPR-registret. Du kan så få et særligt sundhedskort, der dokumenterer, at du fortsat er dansk socialt sikret under et ophold på op til et år, og som også sikrer din dækning, når du er hjemme på ferie.[3] Kortet udstedes af Udbetaling Danmark, og studerende, praktikanter, au pairs og volontører i udlandet i op til et år er blandt dem, der kan få det.[8] Regn med 3-5 ugers sagsbehandling.[8]
Efter tolv måneder: du anses for flyttet
Går opholdet ud over et år, anses du som udgangspunkt for at være flyttet, og så mister du den danske sygesikring. I stedet skal du meldes ind i studielandets eget offentlige sundhedssystem.[3] I nogle tilfælde kan du alligevel få et særligt sundhedskort, for eksempel hvis dine forældre er sikret i Danmark, og studielandet tillader, at børn er medforsikret. Tyskland tillader det til og med 25 år og Østrig til og med 27 år, og du skal bruge en S1-blanket fra Udbetaling Danmark.[3]
Tjekliste før afrejse
Gå listen igennem i rækkefølge. Punkterne øverst har den længste sagsbehandlingstid, og det er dem, folk typisk opdager for sent.
| Hvornår | Hvad du gør |
|---|---|
| 6-12 måneder før | Spørg det internationale kontor på dit uddannelsessted, hvilke forsikringskrav værtsuniversitetet og landet stiller. Kravene kan påvirke både optagelse og stipendium. |
| 4-6 måneder før | Skal du uden for EU/EØS: undersøg, om landet kræver en bestemt forsikring som visumbetingelse, og om du kan optages i landets egen ordning. |
| 3-4 måneder før | Bestil det blå EU-sygesikringskort på borger.dk, hvis du skal til EU, EØS, Schweiz eller Storbritannien. Tjek udløbsdatoen på et kort, du allerede har. |
| 2-3 måneder før | Indhent tilbud på en privat rejseforsikring. Tjek eksplicit, at hjemtransport, egenbetaling, dine ejendele og dine planlagte aktiviteter er med. |
| 2-3 måneder før | Skal du være væk i mere end seks måneder: meld dig udrejst i CPR, og søg særligt sundhedskort hos Udbetaling Danmark. Regn med 3-5 ugers sagsbehandling. |
| 1 måned før | Læg forsikringspolice, blåt kort og alarmcentralens telefonnummer et sted, du kan finde dem fra udlandet. Gem også en kopi digitalt. |
| Under opholdet | Får du lønnet arbejde, så tjek om du skal skifte til studielandets sygesikring. Gem alle kvitteringer på behandling. De skal bruges ved refusion. |
Forsikring gennem dit uddannelsessted
Uddannelsesstedet er en kanal, det er værd at bruge, men den ser forskellig ud fra sted til sted. Nogle uddannelsessteder har en ordning, andre henviser til markedet. DTU har for eksempel ikke sin egen forsikring, men stiller krav om syge- og ansvarsforsikring og peger på, at det er den studerendes eget ansvar at finde den.[15] Værtsuniversitetet kan samtidig have sin egen obligatoriske ordning, som du automatisk bliver tilmeldt. Spørg det internationale kontor begge steder, før du køber noget. Du risikerer ellers at betale for den samme dækning to gange.
Hvad koster det?
To beløb er offentlige og faste: det blå EU-sygesikringskort er gratis,[1] og det britiske sundhedsbidrag er 776 £ om året for studerende.[11] Prisen på en privat rejseforsikring fastsættes derimod af det enkelte selskab og afhænger af destination, varighed, alder og dækning. Der findes ingen officiel takst, så indhent flere tilbud, og sammenlign dækningen frem for prisen alene.
Uanset beløbet skal posten stå i dit budget fra starten, for udlandsstipendiet dækker den ikke: sygeforsikring står udtrykkeligt på su.dk's liste over det, stipendiet ikke omfatter.[14] Hvordan du sætter et troværdigt budget op over for en fond, har vi gennemgået i artiklen om hvad fonde kigger efter i dit budget, og de øvrige poster finder du i overblikket over hvad et udlandsophold koster.
Forsikring er en fast, nødvendig udgift på ethvert udlandsophold, og det er en post, mange fonde accepterer som en legitim del af det, et legat skal dække. Skal du finde de legater, der kan dække forsikring, rejse og resten af opholdet, matcher Legatmatch din uddannelse, destination og profil med de fonde, du reelt kan søge. Det starter med den gratis quiz, og det fulde overblik får du i din personlige legatrapport, der samler alle dine muligheder ét sted. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.