Du har sendt ansøgningen af sted, og så begynder ventetiden. Det korte svar på, hvornår du hører noget: regn med 2 til 4 måneder efter ansøgningsfristen, og bliv ikke overrasket, hvis der går et halvt år eller mere. Svartiden er ikke tilfældig. Den følger, hvor ofte fondens bestyrelse mødes og afgør ansøgningerne.
Den vigtige detalje, mange ikke kender, er, at tavshed ikke altid betyder afslag, men heller ikke ja. Herunder får du et realistisk billede af tidslinjen, hvorfor svartiden svinger så meget fra fond til fond, hvad det betyder, hvis du intet hører, hvornår årets uddelinger typisk falder, og hvad du klogest bruger ventetiden til.
Hvor lang tid tager det typisk?
De fleste fonde behandler ansøgninger i runder, som regel en eller to gange om året, og vurderer alle ansøgninger samlet efter fristen. Derfra går der typisk 2 til 4 måneder, før de imødekomne ansøgere får besked. Nogle fonde er hurtigere, andre bruger et halvt år eller mere, især hvis bestyrelsen kun mødes få gange årligt.
Nogle fonde oplyser en forventet svartid direkte på deres hjemmeside. Nordea-fonden skriver for eksempel, at der typisk går mellem 3 og 5 måneder, og at alle ansøgere får svar.[2] Otto Mønsteds Fond behandler nogle ansøgninger løbende og svarer 2 til 10 uger efter modtagelse, afhængigt af, hvad man søger til.[3] Spændet mellem de to er ikke unormalt. Det er selve pointen: der findes ingen fælles svartid, kun den enkelte fonds egen praksis. Her er nogle typiske scenarier:
| Sådan arbejder fonden | Hvornår og om du får svar |
|---|---|
| Årlig uddelingsrunde med fast dato (fx Wilhelm Hansen Fonden) | Bestyrelsen afgør alle ansøgninger samlet; bevillingsbreve sendes fx medio oktober. Afslag sendes, men begrundes ikke. |
| Runde, hvor alle får svar (fx Nordea-fonden) | Typisk 3 til 5 måneder efter fristen, og alle ansøgere får svar, også ved afslag. |
| Fond, der kun svarer ved et ja (fx Hoffmann & Husmans Fond) | Kun de bevilgede ansøgere kontaktes på uddelingsdatoen. Hører du intet på datoen, er det et afslag. |
| Løbende behandling (fx Otto Mønsteds Fond, kongresdeltagelse) | Ansøgninger behandles, efterhånden som de kommer ind: her 2 til 10 uger efter modtagelse. |
Hvorfor svartiden varierer så meget
Den største enkeltfaktor er, hvor ofte bestyrelsen mødes. En fond med en enkelt årlig uddeling kan først svare, når bestyrelsen har været samlet, og møder den kun i maj, hjælper det ikke, at du søgte i januar. Otto Mønsteds Fond viser mekanikken tydeligt: for merit-studieophold er fristen 1. marts, og afgørelsen falder i løbet af maj.[3] Der er altså ikke tale om, at din ansøgning ligger urørt hen, men om, at fonden venter på sit eget møde.
Om fonden behandler i runder eller løbende, betyder også meget. Løbende behandling er hurtigere, men mindre almindelig for studielegater, hvor bestyrelsen typisk vil sammenligne ansøgerne op mod hinanden. Dertil kommer antallet af ansøgninger, og at mange fonde drives af en lille, ulønnet bestyrelse. Alt sammen forlænger tiden fra frist til svar.
Er du i tvivl om en konkret fond, så start med dens egen hjemmeside. Mange skriver enten en forventet svartid eller en linje om, hvornår og hvordan de melder tilbage. Står der intet, er 2 til 4 måneder et fornuftigt udgangspunkt.
Får du altid et svar?
Nej, og det bør du vide på forhånd. Mange fonde svarer kun de ansøgere, der får bevilget et legat. Der findes ingen samlet opgørelse over, hvor stor en andel det gælder, så tjek den enkelte fonds ansøgningsvilkår. Flere skriver det direkte på deres hjemmeside. Hoffmann & Husmans Fond skriver for eksempel, at den ikke har mulighed for at give individuelle afslag: har du ikke modtaget en e-mail på uddelingsdatoen, betyder det, at du ikke har fået et legat i den omgang.[4]
Andre fonde svarer alle. Nordea-fonden oplyser udtrykkeligt, at alle ansøgere får svar, uanset udfaldet.[2] Der er altså ikke én fælles regel, og der findes heller ingen myndighedsstatistik at læne sig op ad: Danmarks Statistiks statistik over fondssektoren opgør alene fondenes bevillinger og udbetalinger, ikke hvor mange der svarer, eller hvor mange der får afslag.[1] Derfor kan ingen sætte et troværdigt tal på, hvor ofte du kan forvente et skriftligt afslag. Det afhænger helt af den enkelte fond.
Hvornår falder uddelingerne på året?
Fordi svaret følger bestyrelsens møder, følger det også årets rytme. Legatåret har groft sagt to bølger: en om foråret og en om efteråret, hvor de fleste frister og dermed de fleste uddelinger ligger. Wilhelm Hansen Fonden er et efterårseksempel: her offentliggøres modtagerne, og bevillingsbrevene sendes medio oktober.[5] Otto Mønsteds Fonds forårsrunde til merit-studieophold afgøres til sammenligning i maj.[3]
Der findes intet centralt register over alle danske fonde og deres frister, så mønsteret er netop et mønster og ingen garanti. Vil du planlægge dine ansøgninger efter årets rytme i stedet for at opdage en fond en uge før fristen, har vi samlet frister og runder måned for måned i legatårshjulet. Kender du fondens uddelingssæson, ved du også nogenlunde, hvornår du kan forvente svar.
Hvornår kommer pengene efter et ja?
Selv efter et ja går der ofte tid, før pengene står på kontoen. Nogle fonde udbetaler kun på bestemte tidspunkter af året, andre venter, til du har sendt den sidste dokumentation, og nogle udbetaler først, når opholdet eller projektet begynder. Læs tilsagnsbrevet grundigt, for det beskriver, hvordan og hvornår beløbet kommer.
Har du fået et betinget tilsagn, hvor du mangler at sende dokumentation, skal du derimod handle hurtigt. Udbetalingen afhænger af det. Og når du har fået et ja, er det god stil at sende fonden et kort takkebrev. Hvad du ellers skal være opmærksom på, når pengene er landet, har vi samlet i guiden til, hvad du gør efter du har fået legatet.
Det klogeste, du gør i ventetiden
Vent ikke passivt. Den bedste brug af ventetiden er at søge flere legater, for jo flere kvalificerede ansøgninger du har ude, jo større er chancen for mindst ét ja. Hvorfor antallet betyder så meget, har vi regnet på i artiklen om, hvor mange legater du skal søge. Det behøver ikke tage lang tid, hvis du genbruger kernen i dine ansøgninger klogt, hvilket vi viser i guiden til at genbruge din legatansøgning, og til at skrive den perfekte legatansøgning. Skulle der komme et afslag, er det sjældent en dom over dig. Det uddyber vi i artiklen om, hvorfor de fleste får afslag.
At rykke en fond for svar hjælper sjældent og kan virke utålmodigt, så tålmodighed er som regel den rigtige strategi. Vil du alligevel sende en høflig forespørgsel efter lang tids stilhed, så se, hvornår og hvordan du følger op på en legatansøgning, hvor både timing og tonen er gennemgået.
Den nemme genvej til de rigtige fonde
Legaterne findes. Kunsten er at finde dem, der passer til dig, så ventetiden går til nye ansøgninger i stedet for uro. Legatmatch samler fonde og legater til udlandsophold, studieophold, praktik, ph.d. og projekter og gør dem enkle at forstå og søge. Vores gratis quiz matcher din profil med relevante legater på et par minutter, og din skræddersyede legatrapport samler derefter alle dine matches, så researchdelen er klaret. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.