At læse en hel bachelor eller kandidat i udlandet er noget andet end at tage et enkelt semester ud. Ved et studieophold er det din danske uddannelse, der bærer SU'en. Ved en hel uddannelse i udlandet står du selv med hele ansvaret: du skal have uddannelsen godkendt, du skal søge SU selv, og du skal selv finde pengene til det, SU'en ikke dækker.
Finansieringen består typisk af fire dele: SU, udlandsstipendium, lån og private legater. De har hver deres loft, og de vigtigste lofter er dem, folk overser. Herunder gennemgår vi dem én for én med de tal, der gælder i 2026.
Hvordan får du SU til en hel uddannelse i udlandet?
Første betingelse er, at uddannelsen er godkendt til SU. Du starter derfor med at slå den op på Fast Track-listen, som er styrelsens liste over uddannelser i udlandet, der allerede er godkendt.[3] Står din uddannelse på listen, kan du søge SU i minSU, så snart du er optaget.
To ting er værd at vide om listen. En godkendelse gælder typisk fire år ad gangen, og du skal være startet på uddannelsen inden for godkendelsesperioden. Og listen er kun et øjebliksbillede: den udbygges løbende, og uddannelser, der står på den i dag, kan blive taget af igen.[3] Tjek den derfor tæt på, at du søger, ikke to år før.
Står din uddannelse ikke på listen, søger du om at få den godkendt i minSU. Du behøver ikke at være optaget først, og du må gerne søge om flere uddannelser ad gangen. Uddannelsen skal være offentligt anerkendt i landet, være et fuldtidsstudium, må ikke være tilrettelagt med mere end 25 % onlineundervisning, og den skal give en erhvervskompetence, du kan bruge i Danmark uden supplerende uddannelse.[4]
Hvor mange års SU kan du få i udlandet?
Her ligger den fejl, der koster flest penge. Der gælder en overordnet ramme på 70 SU-klip til videregående uddannelse, svarende til knap seks studieår. Men læser du uden for Norden, kan du maksimalt få SU i fire år (48 klip), og varer uddannelsen mere end fire år, gives SU kun til de sidste fire år af den normerede studietid.[1] Der gives desuden ikke SU til Freshman Year på en bacheloruddannelse, fordi det første år svarer til gymnasialt niveau.[1]
Læser du derimod i et andet nordisk land (Sverige, Norge, Finland eller Island), kan du få SU og lån som i Danmark.[1] Når de 48 klip uden for Norden er brugt, kan du søge slutlån i op til 12 måneder, og kun inden for uddannelsens sidste 12 måneder.[1]
| Hvor læser du? | Hvor meget SU? | Når klippene slipper op |
|---|---|---|
| I Norden (Sverige, Norge, Finland, Island) | SU og lån som i Danmark, inden for den overordnede ramme på 70 klip. | Samme regler som hjemme. |
| Uden for Norden (fx USA, Storbritannien, Holland, Tyskland) | Højst 48 klip (fire år). Varer uddannelsen længere, gives SU kun til de sidste fire år af den normerede studietid. Ingen SU til Freshman Year. | Slutlån i alt 12 måneder, kun inden for uddannelsens sidste 12 måneder. |
Udlandsstipendium: kun til studieafgift på kandidatniveau
Studieafgiften er ofte den største enkeltpost, når du læser en hel uddannelse i udlandet. Udlandsstipendiet kan dække den, men med en vigtig begrænsning: det gives kun til hele uddannelser på kandidat- eller masterniveau.[1] Til en bachelor i udlandet kan du altså ikke få udlandsstipendium til selve studieafgiften.
Beløbet beregnes ud fra dine faktiske udgifter til studieafgift, og du kan højst få udlandsstipendium svarende til to års uddannelse (120 ECTS).[1] Det er samtidig en betingelse, at du ved uddannelsens start har mindst fem SU-klip eller slutlånsrater tilbage for hvert halve år, du vil læse i udlandet, altså mindst 20 klip ved en toårig uddannelse. Har du dem ikke, er du ikke berettiget.[2]
To ting mere er værd at kende. Har du fået legater, der er øremærket til at dække studieafgiften, beregnes udlandsstipendiet ud fra din studieafgift minus legatbeløbet. Og beløbet kan aldrig overstige det, et dansk uddannelsessted får af staten for en tilsvarende uddannelse i Danmark.[1] Er din udenlandske studieafgift højere end det loft, er forskellen dit eget problem eller et lån. Ansøgningen gennemgår vi trin for trin i guiden til udlandsstipendiet.
Lån: udlandsstudielån og slutlån
Lån er ikke gratis penge, men de er ofte forskellen på, om planen hænger sammen. Der er to, du bør kende, ud over det almindelige SU-lån.
Udlandsstudielånet dækker forskellen mellem det tildelte udlandsstipendium og den studieafgift, du faktisk skal betale.[1] I 2026 kan du højst låne 129.106 kr. i alt til studieophold og hel uddannelse i udlandet.[8] Lånet betales tilbage efter samme regler som et almindeligt SU-lån.
Slutlånet er det, du kan søge, når klippene er brugt op. Uden for Norden gives det i alt i 12 måneder og kun inden for uddannelsens sidste 12 måneder.[1] Satsen er 9.801 kr. om måneden i 2026.[8] Overvejer du at låne frem for at søge, er det værd at se regnestykket i SU-lån eller legat, før du beslutter dig.
| Kilde | Hvad den dækker | Vigtigste begrænsning |
|---|---|---|
| SU (klip) | Leveomkostninger. Udeboende på videregående uddannelse: 7.426 kr. pr. måned før skat i 2026. | Uden for Norden højst 48 klip. Ingen SU til Freshman Year. |
| SU-lån | Ekstra til leveomkostninger. Op til 3.799 kr. pr. måned i 2026. | Skal betales tilbage med renter. |
| Slutlån | Leveomkostninger, når klippene er brugt. 9.801 kr. pr. måned i 2026. | Uden for Norden i alt 12 måneder, kun i uddannelsens sidste 12 måneder. |
| Udlandsstipendium | Studieafgift på kandidat- eller masterniveau. | Højst to år (120 ECTS). Kræver mindst fem klip pr. halve år. Ikke til bachelor. |
| Udlandsstudielån | Forskellen mellem stipendium og faktisk studieafgift. | Højst 129.106 kr. i alt i 2026. |
| Private legater | Bachelor-studieafgift, bolig, rejse, forsikring, bøger og leveomkostninger. | Du skal selv søge, og der er ingen garanti for at få noget. |
Legater: den fleksible brik, der dækker resten
Når du lægger SU, stipendium og lån sammen, står der stadig noget tilbage. SU dækker leveomkostninger delvist. Udlandsstipendiet dækker kun studieafgift på kandidatniveau. Alt det andet står du selv for: bachelor-studieafgiften, en stor del af leveomkostningerne, flybilletter, forsikring, depositum og bolig.
Det er her private legater gør den største forskel, netop fordi de er fleksible. En fond binder sjældent pengene til én bestemt udgiftstype på samme måde som udlandsstipendiet gør. Til gengæld skal dit projekt matche fondens formål, og du skal kunne dokumentere behovet med et realistisk budget. Hvordan et sådant budget skal se ud, har vi gennemgået i artiklen om legatbudgettet, og de typiske udgiftsposter finder du i overblikket over hvad et udlandsophold koster.
Vær opmærksom på samspillet: får du et legat, der udtrykkeligt er givet til studieafgiften, trækkes beløbet fra i beregningen af udlandsstipendiet.[1] Søger du derimod legater til bolig, rejse eller ophold, rammer du ikke den modregning.
Regneeksempel: en toårig kandidat uden for Norden
Tallene bliver først til noget, når de sættes sammen. Her er den statslige del af budgettet for en typisk kandidatstuderende.
Havde Amalie taget sin bachelor uden for Norden i stedet for i Danmark, ville regnestykket se anderledes ud: bacheloren ville have brugt af de samme 48 klip, og der ville kun være et enkelt år tilbage til kandidaten. Rækkefølgen af dine uddannelser har altså direkte betydning for, hvor mange måneders SU du ender med.
Betingelser, tilknytningskrav og de nye SU-regler
Uanset hvordan du sammensætter finansieringen, gælder de almindelige SU-betingelser: du skal være dansk statsborger eller kunne ligestilles med danske statsborgere, og du skal være studieaktiv. Til uddannelse i udlandet gælder desuden et selvstændigt krav om tilknytning til Danmark, som er forskelligt inden for og uden for EU/EØS.[6] Bliver du bedt om det, skal du udfylde et tilknytningsskema, og du får besked i Digital Post. Du skal også sende dokumentation for studieaktivitet to gange om året og søge godkendelse af hvert uddannelsestrin for sig.[6]
Vær samtidig opmærksom på SU-reformen. Fra januar 2027 kan du maksimalt få 58 SU-klip i alt, og reglerne gælder for studerende, der er begyndt på en ny videregående uddannelse den 1. juli 2025 eller senere. De gælder desuden for alle, der starter den 1. juli 2030 eller senere.[7] Styrelsen skriver selv, at du allerede nu skal planlægge din SU efter de nye regler, fordi du ellers kan komme til at mangle SU-klip i din næste videregående uddannelse.[7]
Din finansieringsplan trin for trin
Rækkefølgen betyder meget, fordi godkendelser og legatfrister ligger langt før studiestart. Her er et realistisk forløb.
| Hvornår | Hvad du gør |
|---|---|
| 12-18 måneder før start | Slå uddannelsen op på Fast Track-listen. Står den ikke på listen, søg om godkendelse i minSU nu. Du behøver ikke at være optaget. |
| 9-12 måneder før | Søg optagelse. Tjek din klipsaldo i minSU, og regn ud, hvor mange klip du har tilbage inden for 48-loftet. |
| 6-12 måneder før | Søg legater. Mange fonde har frister et halvt til et helt år før udrejse, og svartiden er ofte flere måneder. |
| Når du er optaget | Søg SU og eventuelt udlandsstipendium i minSU. Vær klar til at dokumentere tilknytning til Danmark. |
| Op til tre måneder før studiestart | Udlandsstipendiet kan udbetales. |
| Undervejs | Send dokumentation for studieaktivitet to gange om året, og søg godkendelse af næste uddannelsestrin i god tid. |
Skal du kun på et enkelt semester i udlandet frem for en hel uddannelse, er reglerne enklere, og din danske uddannelse bærer SU'en. Dem har vi samlet i artiklen om SU med til udlandet. Overvejer du en bestemt destination, kan du se de konkrete tal for et studie i USA og for Storbritannien efter Brexit, hvor studieafgiften typisk er den tungeste post.
Når SU, stipendium og lån er lagt ind, står du tilbage med det hul, legaterne skal lukke. Legatmatch matcher din uddannelse, destination og profil med de fonde, du reelt kan søge. Det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.