USA er en af de dyreste destinationer, en dansk studerende kan vælge. Studieafgiften er blandt de højeste i verden, storbyerne er dyre at bo i, og du skal have et visum, som kræver, at du kan dokumentere din økonomi, før du overhovedet får lov at rejse. På et studentervisum må du kun arbejde begrænset, typisk på campus, så et studiejob kan ikke bære budgettet.
Til gengæld er de danske støttemuligheder i behold. Du kan tage SU med, søge udlandsstipendium til studieafgiften og låne en del af resten. Denne artikel gennemgår, hvad opholdet koster, hvad du kan få dækket, hvad visum og sygesikring lægger oveni, og til sidst et gennemregnet årsbudget og en tidslinje. Undervejs er der to ting, du især skal holde øje med i USA: at der ikke gives SU til det første år på en amerikansk bachelor, og at udlandsstipendiet slet ikke må bruges til leveomkostninger.
Hvad koster det at studere i USA?
Prisen afhænger af, om universitetet er offentligt eller privat, og hvilken delstat og by det ligger i. Som international studerende betaler du enten den høje nonresident-takst på et offentligt universitet eller den fulde private takst. De billige in-state-takster er kun for delstatens egne borgere. Nedenfor er tal fra University of Californias egne officielle sider, så du har et realistisk udgangspunkt. Brug dem som eksempel, ikke som facit. Private universiteter kan være dyrere.
| Udgiftspost | Beløb | Hvad tallet dækker |
|---|---|---|
| Studieafgift, bachelor (University of California) | 57.300 USD pr. år | UC's egne 2027-28-tal for nonresident/internationale bachelorstuderende. |
| Samlede årlige omkostninger (University of California) | 90.100 USD pr. år | UC's eget estimat inkl. studieafgift, bolig, mad, bøger og personlige udgifter, 2027-28. |
| Sundhedsforsikring | Sættes af universitetet | Amerikanske universiteter kræver typisk deres egen plan, ofte opkrævet sammen med de øvrige gebyrer. |
| F-1 studentervisum og SEVIS-gebyr | Fastsættes af de amerikanske myndigheder | To obligatoriske gebyrer oveni. Tjek de aktuelle beløb hos Study in the States og Department of State. |
Sæt tallene i kroner, så bliver de konkrete. Danmarks Statistiks valutakursstatistik satte kursen til 650,87 kr. for 100 amerikanske dollars ultimo juli 2026.[18] Så svarer UC's studieafgift på 57.300 USD til cirka 373.000 kr. om året, og de samlede omkostninger på 90.100 USD til cirka 586.000 kr. om året.[17][18] Kursen svinger, og det er en risiko i sig selv, når regningen er i dollars. Den risiko har vi beskrevet i artiklen om valutarisiko på et udlandsophold.
Tallene fra University of California er et eksempel, ikke en generel pris. Men de viser størrelsesordenen: et helt studieår i USA kan let koste mere end en halv million kroner, før du har taget højde for flybilletter, visum og sygeforsikring. Hvordan du bygger et fuldt budget op post for post, gennemgår vi i artiklen om hvad et udlandsophold koster.
Kan du få SU til at studere i USA?
Ja, men reglerne afhænger af, om du tager et studieophold eller en hel uddannelse. USA ligger uden for både Norden og EU, og det gør en forskel, når det gælder en hel uddannelse. For et studieophold betyder det derimod ingenting.
Studieophold som led i din danske uddannelse
Er opholdet et studieophold som led i din danske uddannelse, gælder samme SU-betingelser som hjemme. Du tager både SU og SU-lån med. Der er to krav: opholdet skal være et led i din danske uddannelse, og studienævnet skal godkende, at det giver fuld merit, altså at opholdet erstatter en del af din danske uddannelse 1:1.[1] Uden forhåndsgodkendelsen er der ingen SU. Reglerne er gennemgået i detaljer i artiklen om SU med til udlandet.
Hel uddannelse i USA
Vil du tage hele din bachelor eller kandidat i USA, gælder reglerne for uddannelser uden for Norden. Du kan normalt få SU i den tid, uddannelsen er normeret til, men højst i fire år (48 SU-klip). Varer uddannelsen mere end fire år, får du kun SU til de sidste fire år af den normerede studietid.[2] Og her kommer den vigtigste USA-pointe: der gives ikke SU til Freshman Year, altså det første år på en amerikansk bacheloruddannelse.[2] Når klippene er brugt, kan du søge slutlån, som uden for Norden i alt gives i 12 måneder inden for uddannelsens sidste 12 måneder.[2] Slutlånssatsen er 9.801 kr. om måneden i 2026.[10]
Uddannelsen skal desuden være godkendt til SU. Det og de øvrige krav har vi samlet i artiklen om finansiering af en hel uddannelse i udlandet.
Udlandsstipendium og udlandsstudielån
Udlandsstipendiet er det tilskud, der går til selve studieafgiften.[6] Reglerne er forskellige for et studieophold og for en hel uddannelse, og forskellen bliver ofte overset.
Udlandsstipendium til et studieophold
Her er der intet krav om kandidatniveau. Til gengæld er der fire betingelser: du skal opfylde de almindelige SU-betingelser, have mindst ét SU-klip eller én slutlånsrate tilbage, have forhåndsgodkendt fuld merit og være optaget på en udenlandsk betalingsuddannelse, hvor du selv betaler studieafgift.[3] Rejser du på en gratis udvekslingsplads, er der derfor ikke noget stipendium at hente.
Beløbet fastsættes af dit danske uddannelsessted ud fra din faktiske studieafgift. De vejledende 2026-satser pr. år er 50.000-104.100 kr. for universitetsuddannelser, 69.700-156.200 kr. for professionsbacheloruddannelser og 64.800-124.600 kr. for erhvervsakademiuddannelser.[4] Du kan højst få stipendium i to år, svarende til 120 ECTS.[5] Hele ansøgningen er gennemgået i vores guide til udlandsstipendium.
Udlandsstipendium til en hel uddannelse
Her strammes reglen: stipendiet gives kun til hele uddannelser på kandidat- eller masterniveau.[2] Skal hele din bachelor ligge i USA, er der altså intet udlandsstipendium til studieafgiften, og så bliver legater og opsparing helt afgørende. Beløbet fastsættes individuelt ud fra din faktiske studieafgift.
Udlandsstudielån
Dækker stipendiet ikke hele studieafgiften, kan du låne en del af forskellen som udlandsstudielån.[1] I 2026 kan du højst låne 129.106 kr. i alt til studieophold og hel uddannelse i udlandet.[10] Med amerikanske takster er det loft ofte det, der afgør, hvor stort hullet til legaterne bliver, for lånerammen rækker sjældent hele vejen.
| Finansieringskilde | Hvad den dækker | Loft i 2026 |
|---|---|---|
| SU (klip) | Leveomkostninger. Udeboende på videregående uddannelse: 7.426 kr. pr. måned før skat. | Studieophold: som i Danmark. Hel uddannelse uden for Norden: højst 48 klip, ingen SU til Freshman Year. |
| SU-lån | Ekstra til leveomkostninger. | 3.799 kr. pr. måned. |
| Slutlån | Leveomkostninger, når klippene er brugt op. | 9.801 kr. pr. måned. Uden for Norden i alt 12 måneder. |
| Udlandsstipendium, studieophold | Studie-, optagelses-, administrations-, biblioteks- og laboratorieafgift. Ikke leveomkostninger. | Vejledende 50.000-156.200 kr. pr. år afhængigt af uddannelsestype. Højst to år (120 ECTS). |
| Udlandsstipendium, hel uddannelse | Studieafgift på kandidat- eller masterniveau. | Individuelt beløb. Gives ikke til en hel bachelor. |
| Udlandsstudielån | En del af forskellen mellem stipendiet og den faktiske studieafgift. | Højst 129.106 kr. i alt. |
| Fulbright | Studieafgift og ophold på graduate-niveau (master/ph.d.). | 50.000 kr. for ét semester, 100.000 kr. for to. Ikke til bachelor. |
| Private legater | Studieafgift, bolig, depositum, flybillet, forsikring, bøger og leveomkostninger. | Ingen fast grænse. Du skal selv søge, og der er ingen garanti. |
Fulbright og private legater
Skal du studere på master- eller ph.d.-niveau i USA, er Fulbright Denmark det mest kendte sted at søge. To ting er vigtige at vide på forhånd: Fulbright giver kun til graduate-niveau, altså master og ph.d., og ikke til bachelor, praktik, sommerskole eller konferencer. LL.M.- og MBA-programmer er heller ikke omfattet.[12] Og du skal selv betale studieafgift, så rejser du på en gratis udvekslingsaftale, kan du ikke søge.[12] Legatet er på 50.000 kr. for ét semester og 100.000 kr. for to, og konkurrencen for det kommende studieår åbner om efteråret.[12]
Fulbright løser altså kun en del af regningen, og kun for nogle. For alle andre (og for alt det, Fulbright og stipendiet ikke dækker) er private legater vejen. Fordi USA er så dyrt, søger mange studerende et stort antal fonde for at dække både studieafgift og leveomkostninger. Hvorfor antallet betyder så meget her, har vi regnet på i artiklen om hvor mange legater du skal søge.
F-1 studentervisum og sygesikring
Skal du studere i USA, skal du have et F-1 studentervisum. Rækkefølgen er fast: du bliver først optaget på en godkendt amerikansk skole og får en Form I-20, dernæst bliver du registreret i SEVIS-systemet og betaler SEVIS-gebyret (I-901), og til sidst udfylder du ansøgningen DS-160 og møder til interview på den amerikanske ambassade.[14][16] Både SEVIS-gebyret og selve visumansøgningsgebyret fastsættes af de amerikanske myndigheder og reguleres, så tjek de aktuelle beløb hos de officielle amerikanske kilder, Study in the States og Department of State, før du lægger budgettet.[14][15]
Det vigtigste for din økonomi er dette: for at få visummet skal du kunne dokumentere, at du kan betale for både studie og ophold.[15] Din Form I-20 udstedes først, når skolen har set bevis for, at du har pengene til det første år, og ved interviewet skal du fremvise dokumentation for din økonomi.[16] Med andre ord skal hele finansieringen (SU, stipendium, lån, legater og opsparing) være på plads, før du overhovedet får lov at rejse. Generelle regler for studievisum finder du i artiklen om visum til studieophold i udlandet.
Sygesikringen er det punkt, hvor mange bliver overraskede. Det blå EU-sygesikringskort gælder kun i EU- og EØS-lande, Schweiz og Storbritannien, ikke i USA.[13] Du kan altså ikke regne med nogen dansk offentlig dækning under opholdet. Amerikanske universiteter kræver til gengæld typisk, at du har deres egen sundhedsforsikring, og den opkræves ofte sammen med de øvrige gebyrer.
Regneeksempel: Emils studieår i Californien
Tallene bliver først konkrete, når de lægges sammen. Her er et helt studieår som betalende freemover, hvor Emil læser videre på sin danske uddannelse med fuld merit.
Regnestykket viser, hvor USA adskiller sig fra billigere destinationer. Selv når du bruger SU, det fulde udlandsstipendium, SU-lån og hele udlandsstudielånet, dækker det kun godt halvdelen af et amerikansk studieår. Og bemærk: fordi udlandsstudielånet er brugt helt op, er der intet tilbage af rammen, hvis Emil senere vil til udlandet igen. Tallene er et eksempel med UC's satser. På et privat universitet eller i en dyr storby kan hullet være endnu større.
Havde Emil taget hele sin uddannelse i USA i stedet for et studieophold, ville billedet være hårdere endnu: ingen SU til Freshman Year, intet udlandsstipendium til en bachelor, og et loft på fire års SU i alt.[2] Sammenlign gerne med de to andre dyre engelsksprogede destinationer, et studie i Storbritannien og et studie i Australien, hvor økonomien ligner.
Tidslinje: hvornår skal du gøre hvad?
Rækkefølgen er vigtig, fordi legatfrister og meritgodkendelser ligger langt før studiestart, mens visummet først kan søges, når du har din optagelse og din Form I-20. Udlandsstipendiet kan du søge op til 12 måneder før opholdet, og det er dit danske uddannelsessted, der vejleder dig om ansøgningen.[9]
| Hvornår | Hvad du gør |
|---|---|
| 12-18 måneder før | Vælg universitet, og afgør om du rejser på udveksling eller som betalende freemover. Tjek studieafgiften på universitetets egen fee-side, ikke på tredjepartssider. |
| 9-12 måneder før | Søg forhåndsgodkendelse af fuld merit hos studienævnet. Uden den er der hverken SU eller udlandsstipendium. |
| 6-12 måneder før | Søg legater. USA kræver mange ansøgninger, og mange fonde har frister et halvt til et helt år før udrejse med lang svartid. |
| Op til 12 måneder før | Søg udlandsstipendium via dit danske uddannelsessted. Du skal søge, inden uddannelsesperioden slutter. |
| Så snart du har din I-20 | Betal SEVIS-gebyret, udfyld DS-160 og book interview til F-1 visummet. Hav dokumentation for din økonomi klar. |
| Før afrejse | Tegn universitetets sygeforsikring og eventuelt en supplerende rejseforsikring, blandt andet til hjemtransport. |
| Efter hjemkomst | Send dokumentation for gennemført merit. Manglende merit kan betyde, at du skal betale stipendiet tilbage. |
Når SU, stipendium og lån er lagt ind, står der stadig et stort hul tilbage, og på en amerikansk destination er det typisk større end på nogen anden. Skal hullet lukkes med fondsmidler, matcher Legatmatch din uddannelse, destination og profil med de legater, du reelt kan søge, og samler dem i én skræddersyet legatliste. Det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.