Storbritannien er en af de dyreste destinationer, en dansk studerende kan vælge. Studieafgiften er høj, valutaen er dyr, og siden Brexit skal du søge visum, hvis du bliver længere end et halvt år. Til gengæld er de danske støttemuligheder intakte.
Denne artikel gennemgår de fire ting, der afgør, om budgettet hænger sammen: hvad opholdet faktisk koster, hvad du kan få i SU, hvad udlandsstipendium og lån dækker, og hvad visum og sygesikring lægger oveni. Til sidst er der et gennemregnet eksempel og en tidslinje.
Hvad ændrede Brexit for danske studerende?
Britiske universiteter opererer med to takster: home for briter og international (også kaldet overseas) for alle andre. Danske studerende ligger i den internationale kategori. Forskellen er stor. UCL opkræver 9.790 £ om året af britiske bachelorstuderende i 2026-27,[25] mens University of Bristol tager mellem 25.500 £ og 33.400 £ af oversøiske bachelorstuderende samme år.[24]
Samtidig faldt adgangen til britisk studiestøtte væk. GOV.UK skriver, at EU-borgere for kurser med studiestart 1. august 2021 eller senere kun kan få britisk student finance, hvis de har rettigheder efter udtrædelsesaftalen.[18] Du kan altså ikke låne til studieafgiften i det britiske system, som briterne kan.
Det tredje, der ændrede sig, er indrejsen. Skal du studere i mere end seks måneder, skal du have et visum.[15] Det behandler vi længere nede.
Hvad koster det at studere i Storbritannien?
Prisen afhænger af universitet, fag og landsdel. Nedenfor er tal fra to universiteters egne 2026-satser, så du har et realistisk udgangspunkt. Brug dem som eksempler, ikke som facit. Dit universitet har sine egne takster.
| Udgift | Beløb | Hvad tallet dækker |
|---|---|---|
| Studieafgift, bachelor (University of Bristol) | 25.500-33.400 £ pr. år | Oversøiske studerende, 2026/27. Medicin 45.800 £, tandlæge 49.700 £. |
| Studieafgift, bachelor (University of Glasgow) | 27.720-33.210 £ pr. år | 2026-27. Lavest for humaniora og samfundsfag, højest for natur- og sundhedsvidenskab. |
| Studieophold/freemover (University of Glasgow) | 24.000 £ pr. år eller 12.000 £ pr. semester | Incoming study abroad, alle programmer, 2026-27. |
| Til sammenligning: britisk home-takst (UCL) | 9.790 £ pr. år | 2026-27, med forbehold for parlamentets godkendelse. Den takst kan danske studerende ikke få. |
| Leveomkostninger, myndighedernes minimum | 1.171 £ pr. måned uden for London, 1.529 £ i London | Beløbet du skal kunne dokumentere til visumansøgningen, i op til ni måneder. |
| Studievisum (Student visa) | 558 £ | Ansøgning fra udlandet. Engangsbeløb. |
| Sundhedsbidrag (Immigration Health Surcharge) | 776 £ pr. år | Obligatorisk. Giver adgang til det offentlige NHS. |
De 1.171 £ om måneden er ikke et estimat fra os. Det er det beløb, de britiske myndigheder kræver dokumenteret, før de udsteder visum, og det gælder oveni studieafgiften.[13] Det er derfor et fornuftigt gulv i dit budget, ikke et loft. Hvordan du bygger et komplet budget op, gennemgår vi i artiklen om hvad et udlandsophold koster.
Kan du få SU til at studere i Storbritannien?
Ja. Og her er den vigtigste rettelse i denne artikel: Brexit ændrede ikke de danske SU-regler. Det afgørende er ikke, om landet er i EU, men om du tager et studieophold eller en hel uddannelse.
Studieophold som led i din danske uddannelse
Er opholdet et led i din danske uddannelse, gælder samme betingelser som hjemme. Du tager både SU og SU-lån med. Kravene er to: opholdet skal være et led i din danske uddannelse, og studienævnet på dit danske uddannelsessted skal godkende, at opholdet giver fuld merit.[1] Uden forhåndsgodkendelsen er der ingen SU. Reglerne er gennemgået i detaljer i artiklen om SU med til udlandet.
Hel uddannelse i Storbritannien
Vil du tage hele din bachelor eller kandidat i UK, gælder reglerne for uddannelser uden for Norden. Du kan normalt få SU i den tid, studiet er normeret til, men højst i fire år (48 SU-klip). Der gives ikke SU til Freshman Year i en bacheloruddannelse.[2] Når de 48 klip er brugt, kan du søge slutlån, som uden for Norden i alt gives i 12 måneder.[2] Slutlånssatsen er 9.801 kr. om måneden i 2026.[9]
Uddannelsen skal desuden være godkendt til SU. Det og de øvrige krav har vi samlet i artiklen om finansiering af en hel uddannelse i udlandet.
Udlandsstipendium og udlandsstudielån
Udlandsstipendiet er det tilskud, der går til selve studieafgiften. Reglerne er forskellige for et studieophold og for en hel uddannelse, og forskellen overses tit.
Udlandsstipendium til et studieophold
Der er intet krav om, at du skal være på kandidatniveau. Til gengæld er der fire betingelser: du skal opfylde de almindelige SU-betingelser, have mindst ét SU-klip eller én slutlånsrate tilbage, have forhåndsgodkendt fuld merit og være optaget på en udenlandsk betalingsuddannelse, hvor du selv betaler studieafgift.[3] Rejser du på en udvekslingsplads uden studieafgift, er der derfor ikke noget stipendium at hente.
Beløbet fastsættes af dit danske uddannelsessted ud fra din faktiske studieafgift. De vejledende 2026-satser pr. år er 50.000-104.100 kr. for universitetsuddannelser, 69.700-156.200 kr. for professionsbacheloruddannelser og 64.800-124.600 kr. for erhvervsakademiuddannelser.[4] Du kan højst få stipendium i to år, svarende til 120 ECTS.[5]
Vær opmærksom på, hvad stipendiet ikke dækker. Studie-, optagelses-, administrations-, biblioteks- og laboratorieafgift er med. Indkvartering, sygeforsikring og studenteraktivitetsafgift er ikke.[6] Netop de poster fylder meget i et britisk budget.
Udlandsstipendium til en hel uddannelse
Her strammes reglen: stipendiet gives kun til hele uddannelser på kandidat- eller masterniveau.[2] Til en bachelor i Storbritannien er der altså intet udlandsstipendium til studieafgiften. Beløbet fastsættes individuelt ud fra din faktiske studieafgift, og du søger i minSU.
Udlandsstudielån
Dækker stipendiet ikke hele studieafgiften, kan du låne forskellen som udlandsstudielån.[1] I 2026 kan du højst låne 129.106 kr. i alt til studieophold og hel uddannelse i udlandet.[9] Med britiske takster er det loft ofte det, der afgør, hvor stort hullet til legaterne bliver.
| Finansieringskilde | Hvad den dækker | Loft i 2026 |
|---|---|---|
| SU (klip) | Leveomkostninger. Udeboende på videregående uddannelse: 7.426 kr. pr. måned før skat. | Studieophold: som i Danmark. Hel uddannelse uden for Norden: højst 48 klip. |
| SU-lån | Ekstra til leveomkostninger. | 3.799 kr. pr. måned. |
| Slutlån | Leveomkostninger, når klippene er brugt op. | 9.801 kr. pr. måned. Uden for Norden i alt 12 måneder. |
| Udlandsstipendium, studieophold | Studieafgift, optagelses-, administrations-, biblioteks- og laboratorieafgift. | Vejledende 50.000-156.200 kr. pr. år afhængigt af uddannelsestype. Højst to år (120 ECTS). |
| Udlandsstipendium, hel uddannelse | Studieafgift på kandidat- eller masterniveau. | Individuelt beløb. Gives ikke til bachelor. |
| Udlandsstudielån | Forskellen mellem stipendiet og den faktiske studieafgift. | Højst 129.106 kr. i alt. |
| Erasmus+ | Tilskud til ophold, når institutionen har midler til lande uden for programmet. | Op til 20 pct. af institutionens bevilling må gå til lande uden for programmet. |
| Private legater | Bachelor-studieafgift, bolig, depositum, rejse, forsikring, bøger og leveomkostninger. | Ingen fast grænse. Du skal selv søge, og der er ingen garanti. |
Skal du have visum og sygesikring til Storbritannien?
Op til seks måneder kan du studere på en akkrediteret institution som Standard Visitor uden studievisum. Vil du studere længere, skal du søge enten et Short-term study visa, der gælder sprogkurser på op til 11 måneder, eller et Student visa.[15] Et semester på fire-fem måneder falder altså inden for seksmånedersgrænsen. Et helt studieår gør ikke.
Et Student visa koster 558 £ at søge fra udlandet.[11] Oveni betaler du Immigration Health Surcharge på 776 £ pr. år som en del af ansøgningen.[12] Sundhedsbidraget er ikke en privat forsikring, men et obligatorisk bidrag, der giver dig adgang til det offentlige sundhedsvæsen NHS på linje med briterne.
Du skal have en studieplads hos en godkendt sponsor, du kan tidligst søge seks måneder før studiestart, og du får normalt svar inden for tre uger, når du søger uden for UK.[16] Er kurset på gradsniveau, kan du normalt opholde dig i landet i op til fem år.[16] Generelle regler for studievisum finder du i artiklen om visum til studieophold i udlandet.
Studiejob kan hjælpe på budgettet, men ikke bære det. GOV.UK skriver, at hvor meget du må arbejde, afhænger af, hvad du læser, og hvor du læser det. Du må hverken være selvstændig, arbejde som professionel sportsudøver eller træner eller modtage offentlige ydelser.[17] Læg derfor budgettet uden lønindtægt, og betragt et eventuelt job som en buffer.
Sygesikringen er det punkt, hvor der cirkulerer mest forkert information. Det blå EU-sygesikringskort virker stadig i Storbritannien: EU's to aftaler med briterne holder kortet i kraft ved midlertidige ophold.[20] Ved studieophold på op til et år er du som regel dækket af det blå kort, også i UK.[19] Bliver du derimod længere end 12 måneder, anses du for flyttet, og så er du som udgangspunkt ikke længere dækket af dansk sygesikring. Du skal meldes ind i studielandets egen ordning.[19]
Kan du få Erasmus+ til et ophold i UK?
Måske. Storbritannien er ikke længere associeret til Erasmus+, men landet tæller som et tredjeland uden for programmet. Erasmus+ Programme Guide 2026 beskriver udtrykkeligt en gren, der støtter mobilitet til alle tredjelande uden for programmet med undtagelse af Belarus og Rusland, og modtagere af bevillingen må bruge op til 20 procent af den senest tildelte projektbevilling på udgående mobilitet til lande uden for programmet.[21] Det danske nationalagentur skriver tilsvarende, at Erasmus+ gælder studie- og praktikophold i Europa eller resten af verden.[22]
Om der er penge til netop dit ophold, afgøres lokalt af dit uddannelsessted. Spørg det internationale kontor, før du afskriver muligheden. Forskellen på Erasmus+, Nordplus og private legater har vi beskrevet i artiklen om forskellen på Erasmus, Nordplus og privat legat.
Udveksling er stadig den billigste vej. Studieafgift betales af alle study abroad-studerende, medmindre man kommer via en gensidig udvekslingsaftale.[26] Til gengæld udelukker en gratis udvekslingsplads udlandsstipendiet, fordi stipendiet forudsætter, at du selv betaler til et betalingsstudium.[3] Afvejningen mellem de to veje har vi lavet i artiklen om freemover eller udveksling.
Regneeksempel: Sofies studieår i Skotland
Tallene bliver først konkrete, når de lægges sammen. Her er et helt studieår som freemover uden for London.
Regnestykket viser, hvor britiske ophold adskiller sig fra billigere destinationer. Studieafgiften æder hele stipendiet og næsten hele lånerammen, og så er der ikke meget tilbage til bolig, depositum, flybilletter og forsikring. Bemærk også, at Sofies udlandsstudielån på 105.180 kr. lægger beslag på næsten hele loftet på 129.106 kr. Skal hun senere til udlandet igen, er der kun godt 23.000 kr. tilbage af rammen.
Havde Sofie været på en udvekslingsplads i stedet, ville studieafgiften være væk, men også stipendiet. Så ville regnestykket bestå af SU mod leveomkostninger, visum og forsikring, et betydeligt mindre hul, men også mindre frihed til at vælge universitet.
Tidslinje: hvornår skal du gøre hvad?
Rækkefølgen er vigtig, fordi legatfrister og merit-godkendelser ligger langt før studiestart, mens visummet først kan søges tæt på. Udlandsstipendiet kan du søge op til 12 måneder før opholdet, og det er dit danske uddannelsessted, der vejleder dig om ansøgningen.[8]
| Hvornår | Hvad du gør |
|---|---|
| 12-18 måneder før | Vælg universitet, og find ud af, om du rejser på udveksling eller som freemover. Tjek studieafgiften på universitetets egen fee-side, ikke på tredjepartssider. |
| 9-12 måneder før | Søg forhåndsgodkendelse af fuld merit hos studienævnet. Uden den er der hverken SU eller udlandsstipendium. |
| 6-12 måneder før | Søg legater. Mange fonde har frister et halvt til et helt år før udrejse, og svartiden er ofte flere måneder. |
| Op til 12 måneder før | Søg udlandsstipendium. Dit danske uddannelsessted vejleder om ansøgningen, og du skal søge, inden uddannelsesperioden slutter. |
| Tidligst 6 måneder før | Søg Student visa, når du har din CAS fra universitetet. Regn med cirka tre ugers behandlingstid uden for UK. |
| 2-3 måneder før | Bestil det blå EU-sygesikringskort, og tegn en supplerende rejse- eller sygeforsikring. |
| Efter hjemkomst | Send dokumentation for gennemført merit. Manglende merit kan betyde, at du skal betale stipendiet tilbage. |
Når SU, stipendium og lån er lagt ind, står der stadig et hul tilbage, og på en britisk destination er det typisk større end på de fleste andre. Overvejer du billigere alternativer med engelsksproget undervisning, kan du sammenligne med et studie i Holland, hvor du betaler EU-takst, eller med et studie i USA, der ligner UK på økonomien.
Skal hullet lukkes med fondsmidler, matcher Legatmatch din uddannelse, destination og profil med de legater, du reelt kan søge. Det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.