Mange internationale studerende antager, at alle danske legater er lukket for dem. Det er langt fra tilfældet. Adgangen handler sjældent om, hvilket pas du har, men om du falder inden for den enkelte fonds formål. EU/EØS-borgere kan ofte søge de fleste danske legater på lige fod med danske studerende, og ikke-EU-borgere med opholdstilladelse kan søge en del af dem, afhængigt af deres status.
Herunder gennemgår vi, hvem der kan søge, hvorfor det er fondens fundats og ikke EU-retten, der afgør modtagerkredsen, og hvilke alternativer du har, hvis de danske legater er begrænsede for netop dig. Vil du forstå, hvad en fond overhovedet er, og hvorfor formålet er så afgørende, kan du starte med guiden til hvad en fond er.
Hvem kan søge danske legater som international studerende?
Din opholdsstatus er det første, du skal have styr på, for den afgør, hvilke legater der er realistiske for dig. Her er de fire typiske situationer.
EU/EØS-borgere
EU/EØS-borgere kan ofte søge danske legater på lige fod med danske studerende. De fleste fonde skelner ikke mellem danske og andre EU-borgere i deres kriterier, og det gælder både store, brede fonde og mindre, specialiserede legater. Husk, at EØS også omfatter Norge, Island og Liechtenstein, mens Schweiz har separate aftaler. Tjek dog altid de konkrete krav, for enkelte fonde kræver dansk statsborgerskab.
Ikke-EU-borgere med opholdstilladelse
Har du permanent opholdstilladelse i Danmark, kan du søge mange af de samme legater som danske borgere. Med midlertidig opholdstilladelse er billedet mere blandet. Det afhænger af den enkelte fond og af din status. Nogle fonde kræver blot, at du er indskrevet på en dansk uddannelse, mens andre har strengere krav om tilknytning til Danmark. Det vigtigste er at læse hvert legats betingelser grundigt frem for at antage noget på forhånd.
Udvekslingsstuderende og freemovers
Er du på udveksling eller freemover uden fast indskrivning på en dansk uddannelse, har du mere begrænset adgang. De fleste danske fonde kræver netop, at du er fast indskrevet, ikke blot midlertidigt til stede. Her giver det bedre mening at fokusere på Erasmus+, Nordplus, bilaterale aftaler mellem din hjeminstitution og det danske universitet samt hjemlandets egne ordninger. Er du i tvivl om din egen kategori, kan du læse forskellen på freemover og udveksling.
| Din status | Adgang til danske legater | Hvad du bør gøre |
|---|---|---|
| EU/EØS-borger | Ofte på lige fod med danske studerende | Tjek hver fonds fundats for evt. krav om statsborgerskab |
| Ikke-EU-borger, permanent opholdstilladelse | Mange af de samme legater som danske borgere | Læs kriterierne: nogle kræver dansk statsborgerskab |
| Ikke-EU-borger, midlertidig opholdstilladelse | Varierer fra fond til fond | Afklar din opholdsstatus og læs fondens fundats |
| Udvekslingsstuderende / freemover | Begrænset: de fleste fonde kræver fast indskrivning | Se mod Erasmus+, Nordplus og hjemlandets ordninger |
Fundatsen afgør modtagerkredsen, ikke statsborgerskabet
Det er en udbredt misforståelse, at EU-retten giver EU-borgere en generel ret til danske legater. Sådan hænger det ikke sammen. En fond deler ikke penge ud tilfældigt: pengene skal bruges til det formål, fonden er stiftet for, og det er formålet, der fastlægger, hvem der kan komme i betragtning. Formålet står i fondens fundats, altså dens vedtægter, og fondsloven kræver i § 6, at fundatsen netop angiver fondens formål.[1]
Konsekvensen er enkel: en fond kan frit rette sit formål mod for eksempel studerende ved et bestemt universitet, inden for et bestemt fag eller med bopæl i en bestemt kommune, uanset statsborgerskab. Andre fonde afgrænser slet ikke efter nationalitet. Derfor kan to studerende med samme pas have vidt forskellige muligheder alt efter, hvilke fonde de søger. Læs formålet, før du bruger tid på ansøgningen, så du kun søger de fonde, du reelt er i målgruppen for. Hvordan du finder og læser fundatsen, gennemgår vi i guiden til en fonds fundats.
Alternativer til danske legater
Er de danske legater begrænsede for netop din status, findes der stærke alternativer. Mange internationale studerende finder faktisk bedre finansiering uden for det private danske legatsystem. Tænk bredt: de studerende, der lykkes bedst, kombinerer typisk flere kilder.
Erasmus+
Erasmus+ er EU's mobilitetsprogram og et af de mest tilgængelige tilskud for studerende i Europa. En vigtig detalje bliver ofte misforstået: adgangen afhænger ikke af statsborgerskab, men af indskrivning. Erasmus+ er åbent for dig, der er indskrevet på en videregående uddannelse ved en institution, der deltager i programmet. Det afgørende er indskrivningen, ikke statsborgerskabet.[3] En ikke-EU-borger indskrevet på et dansk universitet kan altså søge, mens en EU-borger uden indskrivning ikke kan.
Tilskuddet fastsættes ikke centralt af EU som én fælles sats, men af det nationale agentur i det land, hvor din institution ligger, inden for EU's intervaller. Er du indskrevet på en dansk institution, er tilskuddet i 2026 op til 4.150 kr. pr. måned til et studieophold og op til 5.250 kr. pr. måned til et praktikophold, plus rejsetilskud.[2] Der er ingen central ansøgningsformular: du starter processen ved at kontakte dit universitets internationale kontor eller Erasmus+-kontor, og fristerne varierer fra institution til institution.[3]
Nordplus
Skal opholdet foregå i Norden eller Baltikum, er Nordplus det oplagte program. På en dansk institution giver Nordplus i 2026 op til 1.875 kr. pr. måned plus rejsetilskud.[2] Som med Erasmus+ søger du typisk gennem din institution. Vil du se, hvornår du bruger hvilket program, og hvordan de spiller sammen med private legater, så læs sammenligningen af Erasmus+, Nordplus og private legater. Har du brug for at regne selve Erasmus+-satsen ud for din situation, er den gennemgået i guiden til Erasmus+ satser og beregning.
Hjemlandets stipendier og internationale organisationer
Mange lande har nationale stipendier målrettet studerende, der læser i udlandet. Det er en overset kilde, netop fordi internationale studerende ofte fokuserer på danske muligheder. Kontakt dit hjemlands uddannelsesministerium, nationale stipendiefonde eller ambassade i Danmark, og undersøg, om der findes bilaterale aftaler med Danmark. Undersøg også regionale ordninger fra din delstat, provins eller region samt fagspecifikke internationale organisationer inden for dit studieområde. Danske universiteter har derudover ofte egne stipendier, som du bør spørge stipendiekontoret om.
| Ordning | Tilskud i 2026 (dansk institution) | Hvem |
|---|---|---|
| Erasmus+ studieophold | Op til 4.150 kr./md. + rejsetilskud | Indskrevne på en deltagende videregående uddannelse |
| Erasmus+ praktikophold | Op til 5.250 kr./md. + rejsetilskud | Indskrevne på en deltagende videregående uddannelse |
| Nordplus | Op til 1.875 kr./md. + rejsetilskud | Ophold i Norden og Baltikum |
| Hjemlandets stipendier | Varierer fra land til land | Studerende fra det pågældende land |
Din handlingsplan trin for trin
Med mange muligheder kan det være svært at komme i gang. Følg denne rækkefølge, så du ikke overser noget.
- Afklar din opholdsstatus. Er du EU/EØS-borger, har du permanent eller midlertidig opholdstilladelse, eller er du udvekslingsstuderende? Din status afgør, hvilke danske legater der er realistiske.
- Læs fundatsen, før du søger. Tjek fondens formål og kriterier. Passer din profil, og er der intet krav om dansk statsborgerskab, kan du som udgangspunkt søge.
- Undersøg Erasmus+ og Nordplus. Er du indskrevet på en dansk institution, bør disse være blandt dine første ansøgninger. De er relativt lette at søge og kan kombineres med andre kilder.
- Kontakt hjemlandets myndigheder. Skriv til uddannelsesministerium, stipendiefond eller ambassade og spørg om ordninger for studerende i eller fra Danmark.
- Besøg dit internationale kontor. Det er en gratis ressource, der kender ordninger, som sjældent er annonceret bredt. Book en vejledningssamtale, hvis det er muligt.
- Skriv en skarp ansøgning. Uanset kilden vinder du på en målrettet ansøgning. Se, hvordan du bygger den op, i guiden til den perfekte legatansøgning.
Fejl internationale studerende skal undgå
De samme faldgruber koster år efter år internationale studerende reelle muligheder. Her er de mest almindelige, og hvordan du undgår dem.
Den vigtigste læring er, at du sandsynligvis har flere muligheder, end du tror. Start med at afklare din opholdsstatus, læs fundatserne, og kombinér danske legater med Erasmus+, Nordplus og hjemlandets ordninger.
Find dine legater med Legatmatch
Du kan ikke søge en fond, du ikke kender til, og som international studerende er det ekstra tidskrævende at gennemgå fundatser for at finde ud af, hvor du overhovedet er i målgruppen. Det er dét arbejde, Legatmatch tager af dig.
Legatmatch samler legater og fonde til udlandsophold, studieophold, praktik, ph.d. og projekter ét sted, gjort enkelt og til at forstå. Vores gratis quiz matcher din profil, herunder din opholdsstatus, med de legater, du reelt kan søge, så din tid går til de ansøgninger, der har en chance. Tag quizzen, se dine første matches med det samme, og få derefter den fulde, skræddersyede legatrapport. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.