Det korte svar: du kan sagtens få penge til et studieprojekt, men det hjælper at forstå, hvad fondene betaler for. De giver til de konkrete udgifter (en rejse til dataindsamling, deltagergebyr til en konference, materialer eller et arrangement), ikke til den tid, du selv lægger i projektet. Tænk på dit projekt som et lille budget: puljen dækker posterne i budgettet.
Herunder får du overblikket: hvilke projekter der kan få støtte, hvor pengene reelt kommer fra, hvad de forskellige puljer dækker, og hvordan projektstøtte beskattes. Undervejs bliver det tydeligt, at den bedste kilde ofte er den mest oversete: dit eget studiested.
Hvilke projekter kan få støtte?
Rigtig mange slags. Et fagligt bachelor- eller semesterprojekt med udgifter til dataindsamling, en studenterdrevet event, en foreningsaktivitet, et innovationsprojekt eller et kulturelt projekt kan alle søge penge, så længe der er et klart formål og et budget, puljen kan forholde sig til.
To slags projekter har deres egne veje og deres egne artikler. Er projektet selve dit speciale med feltarbejde eller dataindsamling, så læs guiden til legat til speciale, hvor rejselegater og skatteregler er gennemgået. Er projektet en forretningsidé, en prototype eller en virksomhed på vej, gælder der andre puljer. Dem har vi samlet i artiklen om legater til studerende iværksættere. Denne artikel handler om alt det midtimellem: de faglige projekter, events og foreningsaktiviteter.
Hvor kommer pengene til et projekt fra?
Der er nogle få hovedkilder, og de fungerer forskelligt. Nogle er bundet til dit studiested, andre til et formål som kultur eller ungdomsarbejde, og en tredje gruppe til et bestemt fag. Tabellen samler dem, så du kan se, hvad de typisk dækker, og hvem der kan søge.
| Kilde | Hvad den typisk dækker | Hvem kan søge | Beløb og ramme |
|---|---|---|---|
| Dit studiesteds egne puljer Fx SDU's Studenterpulje, Studenterrådet ved KU | Studenterdrevne aktiviteter, events og projekter, der styrker studiemiljøet | Studerende og studenterforeninger ved institutionen | SDU: op til 250.000 kr. pr. kvartal. KU: aktivitetsstøtte til alle studerende[1][2] |
| DUF's initiativstøtte Dansk Ungdoms Fællesråd | Projekter og aktiviteter for, af og med børn og unge, i og uden for foreningslivet | Privatpersoner, projektgrupper og foreninger (ikke krav om DUF-medlemskab) | Ordinær støtte op til 100.000 kr.[3] |
| Kultur- og kunstpuljer Statens Kunstfond, Slots- og Kulturstyrelsen | Kunstneriske projekter, udstillinger, koncerter og almennyttige kulturprojekter | Statens Kunstfond kræver professionel kunstnerisk praksis; flere SLKS-puljer kun institutioner og foreninger | Varierer efter pulje og formål[4][5] |
| Fagspecifikke fonde og fagforeninger Rejselegater m.m. | Feltarbejde, dataindsamling og rejser knyttet til faget | Medlemmer og studerende inden for faget | Se fagspecifikke legater |
Dit studiesteds egne puljer er den mest oversete kilde
Mange leder efter store, kendte fonde og overser den nemmeste kasse: deres eget universitet. Studiesteder og studenterorganisationer har egne puljer til studenterprojekter og events, og konkurrencen er ofte mindre end hos de brede fonde.
Et konkret eksempel er Studenterpuljen på SDU. Den er på 1 mio. kr. om året, og der uddeles op til 250.000 kr. hvert kvartal. Alle studerende og studenterforeninger på SDU kan søge, og det er et krav, at projektet er studenterdrevet, altså udviklet og drevet af studerende, for studerende. Ansøgninger behandles løbende med et par ugers svartid.[1] Et andet er Studenterrådet ved Københavns Universitet, hvor alle studerende kan søge aktivitetsstøtte til studenterinitierede aktiviteter. Studenterrådet uddelte mere end en kvart million kr. til studenteraktiviteter i 2023. Basistilskuddet er derimod forbeholdt fagråd og faglige foreninger.[2]
Events, foreninger og kulturprojekter
Handler dit projekt om et arrangement for og med børn og unge, er DUF's initiativstøtte værd at kende. Den kan søges af både privatpersoner, projektgrupper og foreninger, og du behøver ikke være medlem af DUF. Puljen støtter initiativer i og uden for foreningslivet, hvor unge selv organiserer projekter og aktiviteter for andre unge, og den ordinære initiativstøtte er på op til 100.000 kr.[3] Læg mærke til afgrænsningen: projekter, hvis primære formål er sport, e-sport eller strategispil, kan ikke søge, og projektet skal være frivilligdrevet.[3]
Er projektet kunstnerisk eller kulturelt, findes der offentlige kulturpenge, men adgangen er snævrere, end mange tror. Statens Kunstfond giver projektstøtte til udstillinger, koncerter og lignende, men fonden støtter professionel kunst, og det er de kunstfaglige udvalg, der vurderer, hvad det er.[4] Et rent studenterprojekt uden en etableret kunstnerisk praksis vil derfor sjældent være omfattet. Slots- og Kulturstyrelsens tilskudsoversigt er statens samlede indgang til kulturpuljer, men flere af puljerne kan kun søges af selvejende institutioner og foreninger, ikke af enkeltpersoner.[5] Læs derfor formålet grundigt, før du bruger tid på en ansøgning.
Skal du betale skat af projektstøtte?
Det er den del, projektartikler oftest springer over, og samtidig den, der overrasker flest. Får du et legat til dit projekt, er hovedreglen, at det er skattepligtig indkomst efter statsskattelovens § 4.[6] Et projektlegat beskattes som B-indkomst, altså personlig indkomst oven i din øvrige indtægt, men der trækkes ikke skat ved udbetalingen. Du får hele beløbet og betaler skatten bagefter. Til gengæld betales der ikke AM-bidrag af et legat.[7]
Undtagelsen kender du måske: et klausuleret rejselegat til et studieophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland kan være skattefrit op til satserne for kost og logi. Det er reglerne bag et rejselegat til dataindsamling og feltarbejde, som vi har gennemgået i artiklerne om skat af legater og hvor stort et legat du kan modtage skattefrit. For et almindeligt projekt herhjemme gælder skattefriheden ikke.
Kommer legatet fra en dansk fond, bliver det indberettet automatisk, så beløbet lander på din årsopgørelse. Vil du undgå en restskat, kan du rette forskudsopgørelsen i TastSelv, så snart du har fået tilsagn. Beløbet skal oplyses, før der er betalt skat af det, og skrives på årsopgørelsen i rubrik 20.[8] Er du i tvivl om, hvordan netop din støtte beskattes, så spørg Skattestyrelsen frem for at gætte.
Sådan sætter du budgettet op
Budgettet er ofte det første, en pulje kigger på, og det er her, du gør »penge til et projekt« konkret. Skriv hver udgift som en selvstændig post med et beløb, så puljen kan se præcis, hvad pengene går til. Et lille, gennemtænkt budget virker stærkere end et rundt beløb uden forklaring.
Vær opmærksom på puljernes negativlister. Studenter- og aktivitetspuljer dækker sjældent computere, varigt inventar, løn eller faste, tilbagevendende udgifter. Hold budgettet på de poster, der driver projektet fremad. Hvordan et troværdigt budget bygges op post for post, har vi gennemgået i guiden til budget til legatansøgning.
Sådan beskriver du projektet i ansøgningen
En god projektansøgning har tre ting: et klart formål, en konkret plan og et realistisk budget. Beskriv, hvad projektet går ud på, hvad du vil opnå, og hvorfor det er relevant, og vis så i budgettet, hvad hver post koster. Jo tydeligere puljen kan se, hvad den støtter, jo bedre.
Det afgørende er koblingen til puljens formål. En ansøgning, der viser, at netop dette projekt løser netop det, puljen er sat i verden for, vinder over en bedre skrevet ansøgning uden den kobling. Hvordan du skriver selve beskrivelsen, har vi samlet i artiklen om projektbeskrivelse til fondsansøgning, og hvordan du binder det hele sammen med fondens formål, står i artiklen om den motiverede ansøgning til et legat. Skal du bruge pengene til at deltage i en konference, findes der desuden målrettede legater til konferencer.
Sådan finder du puljerne til dit projekt
Fordi støtten afhænger af projektets formål og af, hvor du læser, er en målrettet søgning den nemmeste vej. Start tre steder. Dit eget studiested og din studenterorganisation har de mest oversete og mest tilgængelige puljer. Portalen statens-tilskudspuljer.dk er statens samlede indgang, hvor alle myndigheder skal annoncere deres puljer, og den har en kvartalsvis puljekalender med aktuelle frister.[10] Og de fagspecifikke fonde inden for dit fag er ofte oversete. De manuelle veje har vi beskrevet i guiden til at finde legater.
Legatmatch sammenholder din uddannelse, dit fagområde og dit konkrete projekt med en bred database og viser, hvilke fonde og legater du reelt kan søge, hvad enten du har et fagligt projekt, en event, et speciale eller et udlandsophold på vej. Tag den gratis quiz, og se med det samme de legater, der matcher dit projekt, samlet i én skræddersyet legatrapport. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.