Ansøgning

    Projektbeskrivelse til fondsansøgning

    Kort svar: Projektbeskrivelsen er det selvstændige dokument, der forklarer dit projekt for fonden: baggrund, formål, metode, tidsplan og budget. Her får du en disposition med anbefalet omfang pr. afsnit og et gennemført specialeeksempel med tidsplan og budget som tabeller.

    Sidst opdateret 8 min læsning

    Indhold

    En projektbeskrivelse er hjertet i en fondsansøgning, når du søger til et projekt frem for til et almindeligt studieophold. Det kan være et speciale med feltarbejde, et bachelorprojekt, et forskningsår eller en studenterdrevet event. Til forskel fra en ansøgning om et rejselegat, hvor du beskriver et ophold, handler projektbeskrivelsen om et konkret projekt med et mål, en plan og et budget.

    Det gode ved en projektbeskrivelse er, at den er et af de mest skabelonegnede dokumenter i hele ansøgningsprocessen. Den har faste afsnit, som du kan give et fast omfang, og to af dem (tidsplan og budget) hører hjemme i tabeller. Herunder får du dispositionen afsnit for afsnit, et gennemført eksempel på et specialeprojekt med feltarbejde, og formuleringer, du kan skrive efter.

    Projektbeskrivelsen er et selvstændigt dokument

    Det første, du skal have styr på, er, at projektbeskrivelsen ikke er hele ansøgningen. Den er ét dokument blandt flere, og den har en klar afgrænset opgave: at forklare selve projektet. Tre ting glider ofte sammen, men de har hver sin rolle.

    • Projektbeskrivelsen beskriver projektet: hvad, hvorfor, hvordan, hvornår og hvad det koster.
    • Den motiverede ansøgning binder projektet sammen med dig og med fonden. Hvad ansøgningsteksten skal indeholde del for del, står i eksemplet på en god legatansøgning.
    • Ansøgningsskemaet er de felter, fonden beder dig udfylde. Felt for felt gennemgår vi det i guiden til ansøgningsskemaet.

    Denne artikel handler kun om projektbeskrivelsen. Holder du de tre adskilt, undgår du at gentage dig selv, og hvert dokument kommer til at gøre sit arbejde. Den overordnede strategi for en stærk ansøgning har vi samlet i guiden til den perfekte ansøgning.

    Dispositionen og hvor meget hvert afsnit må fylde

    En stærk projektbeskrivelse har en fast rækkefølge, så læseren kan følge med uden at lede: baggrund, formål, metode, tidsplan og budget, gerne efterfulgt af et kort afsnit om formidling. Det, der løfter dokumentet fra en løs tekst til en gennemtænkt beskrivelse, er, at hvert afsnit har et afmålt omfang og svarer på ét spørgsmål.

    AfsnitSvarer påAnbefalet omfang
    BaggrundHvorfor er projektet relevant, og hvorfor nu?Cirka ½ side
    FormålHvad vil du opnå, helt konkret?5–10 linjer: ét hovedformål plus 2–3 delmål
    Metode / planHvordan gør du det, og hvorfor sådan?½–1 side
    TidsplanHvornår sker hvad, og hvad er milepælene?Tabel med måneder og milepæle
    BudgetHvad koster det, og hvad søger du til?Tabel med poster og beløb
    FormidlingHvad sker der med resultaterne bagefter?3–6 linjer
    En typisk disposition for en projektbeskrivelse. Omfanget er vejledende. Tilpas altid til fondens egne krav til længde og format.

    Omfanget er en tommelfingerregel, ikke en lov. Nogle fonde sætter en fast grænse, ofte omkring et par sider, og formelle projektbeskrivelser måles nogle gange i anslag frem for i sider. SDU angiver for eksempel, at en ph.d.-projektbeskrivelse højst må fylde 12.000 anslag, svarende til fem sider á 2.400 anslag, med faste afsnit til introduktion, forskningsstatus, teori, metode, tidsplan og forventede resultater.[2] Har fonden en grænse, så skær til efter den, og fyld ikke pladsen ud for at fylde den ud.

    Et gennemført eksempel: et speciale med feltarbejde

    Teori bliver først konkret, når man ser den udfyldt. Herunder er et fiktivt, men gennemført eksempel. Ida læser antropologi og skriver speciale om, hvordan små kystsamfund tilpasser sig ændrede fiskekvoter. Hun søger et projektlegat til to måneders feltarbejde. Læg mærke til, hvor konkret hvert afsnit er. Det er det, der adskiller en stærk projektbeskrivelse fra en løs hensigt.

    Formålsafsnittet er det, du oftest skal skrive om, når du søger flere fonde. Det er også her, koblingen til fondens eget formål skal være synlig. Mere om det i afsnittet om fondens fundats og nøgleord længere nede.

    Tidsplanen som tabel

    En tidsplan i løbende tekst er svær at overskue. Sat op som en tabel med måneder og milepæle kan fonden på få sekunder se, at projektet kan gennemføres inden for den tid, du har. Milepælen er det konkrete, målbare resultat i hver fase, ikke bare aktiviteten, men det, der skal være færdigt.

    MånedAktivitetMilepæl
    Måned 1Litteraturstudie og forberedelse af feltFeltadgang og interviewguide klar
    Måned 2–3Feltarbejde: deltagerobservation og interviews12–15 interviews gennemført
    Måned 4Transskription og tematisk kodningData kodet og klar til analyse
    Måned 5–6Analyse og skrivningFørste samlede udkast
    Måned 7Færdiggørelse og afleveringSpeciale afleveret
    Måned 8Formidling til de deltagende samfundOplæg holdt, kort artikel indsendt
    Fiktivt eksempel på en tidsplan i Idas projektbeskrivelse. Måneder og milepæle er alene til illustration.

    Læg mærke til, at feltarbejdet (den del, legatet skal betale) har sin egen fase med en klar milepæl. Det gør det nemt for fonden at se præcis, hvad pengene udløser.

    Budgettet som tabel

    Budgettet hører med i projektbeskrivelsen, fordi det viser, hvad pengene konkret skal bruges til. Sæt det op som en tabel med poster og beløb, og gør det tydeligt, hvad du søger fonden om, og hvad du selv eller andre dækker. Et budget, der går op og hænger sammen med tidsplanen, virker gennemtænkt.

    PostBeløbSøges hos fonden
    Rejse til og fra feltområdet6.000 kr.Ja
    Logi under feltarbejde (2 måneder)12.000 kr.Ja
    Kost og småfornødenheder8.000 kr.Delvist
    Udstyr og transskription (diktafon, software)2.500 kr.Ja
    Formidling (trykning, oplæg)1.500 kr.Ja
    I alt30.000 kr.Heraf søges 24.000 kr.
    Fiktivt eksempel på et budget i Idas projektbeskrivelse. Beløbene er opdigtede og alene til illustration.

    Her viser vi budgettet, som det står i projektbeskrivelsen. Selve metoden til at sætte realistiske tal på (hvilke poster fonde forventer, hvordan du regner egenfinansiering ind, og hvad du bør undlade) har vi samlet i den talsatte guide til budget til legatansøgningen.

    Formidlings- og afrapporteringsafsnittet

    Mange springer det sidste afsnit over, men det er ofte det, der adskiller to ellers ens ansøgninger. Fonde vil gerne kunne se, at deres penge gør en forskel, der rækker ud over dig selv. Et kort afsnit om, hvordan du vil dele resultaterne, viser netop det. Det behøver ikke fylde meget (tre til seks linjer er nok), men det skal være konkret.

    Vær opmærksom på forskellen mellem formidling og afrapportering. Formidling handler om at dele det faglige resultat. Afrapportering er den korte rapport og det regnskab, mange fonde beder om, når projektet er slut, som dokumentation for, at pengene er brugt til formålet. Nævner du kort i projektbeskrivelsen, at du gerne afrapporterer, signalerer du, at du kender spillereglerne. Hvad en afrapportering typisk skal indeholde, gennemgår vi i guiden til rapporteringspligt efter et legat.

    Match projektbeskrivelsen til fondens formål

    En fond deler ikke penge ud tilfældigt. Pengene skal bruges til det formål, fonden er stiftet for, og formålet er ikke bare en hensigt. Det er bindende. Det står i fondens fundats, altså dens vedtægter, og fondslovens § 6 kræver, at fundatsen angiver netop fondens formål.[1] Læser du formålet og bruger fondens egne nøgleord i dit formålsafsnit, signalerer du, at projektet passer.

    Det er derfor, formålsafsnittet er det, du tilpasser fra fond til fond, mens baggrund, metode, tidsplan og budget oftest kan genbruges. Hvor du finder fundatsen, og hvordan du læser fondens nøgleord ud af den, har vi gennemgået i guiden til en fonds fundats. Søger du specifikt til et speciale, er der samlet flere muligheder i oversigten over legater til speciale, og er projektet forskningsnært, gælder mange af de samme principper som i guiden til forskningsophold og ph.d. i udlandet.

    Find de rigtige fonde til dit projekt

    En skarp projektbeskrivelse hjælper kun, hvis den lander hos de fonde, hvis formål rent faktisk passer til dit projekt. Fordi forskellige fonde støtter forskellige slags projekter, er en målrettet søgning afgørende, så din tid går til de ansøgninger, der har en chance.

    Legatmatch samler fonde og legater til projekter, speciale, feltarbejde, praktik, ph.d. og studieophold ét sted og gør dem nemme at forstå. Vores gratis quiz matcher din profil og dit projekt med de fonde, du reelt kan søge, og samler dem i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.

    Ofte stillede spørgsmål

    Hvad er en projektbeskrivelse til en fondsansøgning?

    Det er det dokument, der beskriver selve projektet for fonden: baggrund, formål, metode, tidsplan og budget. Den bruges, når du søger til et konkret projekt (et speciale, et feltarbejde eller et forskningsophold) frem for til et almindeligt studieophold. Projektbeskrivelsen ligger ved siden af selve ansøgningsteksten og fondens skema.

    Hvor lang skal en projektbeskrivelse være?

    Så kort, som fonden tillader, men lang nok til at dække baggrund, formål, metode, tidsplan og budget. Mange fonde sætter en grænse, ofte omkring et par sider. Formelle projektbeskrivelser måles nogle gange i anslag: SDU's ph.d.-projektbeskrivelse må højst fylde 12.000 anslag, svarende til fem sider. Tjek altid den enkelte fonds krav.

    Hvad skal en projektbeskrivelse indeholde?

    En kort baggrund, et klart formål, en metode eller plan, en tidsplan og et budget. Gerne også et afsnit om, hvordan du vil formidle resultaterne bagefter. Tidsplanen og budgettet fungerer bedst som tabeller, så fonden hurtigt kan se, at projektet er realistisk og gennemtænkt.

    Hvad er forskellen på projektbeskrivelsen og selve ansøgningen?

    Projektbeskrivelsen er dokumentet om projektet: hvad, hvorfor, hvordan, hvornår og hvad det koster. Selve ansøgningen, den motiverede ansøgning, er teksten, der binder projektet sammen med dig og fonden. Skemaet er de felter, fonden beder dig udfylde. De tre spiller sammen, men har hver sin rolle.

    Skal tidsplan og budget med i projektbeskrivelsen?

    Ja. Tidsplanen viser, at projektet kan gennemføres inden for den tid, du har, og budgettet viser, hvad pengene skal bruges til. Begge dele læses hurtigst som tabeller: tidsplanen med måneder og milepæle, budgettet med poster og beløb. Uden dem virker et projekt sjældent gennemtænkt.

    Hvordan skriver man formålsafsnittet?

    Konkret og kort, typisk 5 til 10 linjer. Skriv ét overordnet formål og to-tre delmål, der kan måles. Skriv 'jeg vil undersøge, hvordan …' frem for 'jeg vil arbejde med …'. Brug gerne de ord, fonden selv bruger om sit formål, så bestyrelsen med det samme kan se koblingen.

    Hvad kigger fonde efter i en projektbeskrivelse?

    Et klart formål, en realistisk plan og tydelig relevans i forhold til fondens eget formål. De vil kunne se, hvad pengene skal bruges til, og at projektet kan gennemføres inden for tid og budget. Et projekt, der er skarpt afgrænset, virker mere gennemtænkt end et bredt og løst formuleret.

    Kan jeg genbruge samme projektbeskrivelse til flere fonde?

    Kernen ja. Baggrund, metode, tidsplan og budget er oftest de samme fra fond til fond. Det, du tilpasser, er formålsafsnittet og de nøgleord, der kobler projektet til netop den fonds formål. På den måde rammer du både kvalitet og antal uden at skrive alt forfra hver gang.

    Klar til at finde dine legater?

    Legatmatch samler fonde og legater til udlandsophold, praktik, ph.d. og projekter ét sted. Tag den gratis quiz og få dine første matches på under 2 minutter.

    Legatmatch-redaktionen

    Legatmatch hjælper danske studerende med at finde legater til udlandsophold, udveksling, praktik og projekter. Vores redaktion bygger hver guide på primære myndighedskilder som su.dk, skat.dk, borger.dk og retsinformation.dk, så du kan handle på indholdet med ro i maven.

    Om redaktionen og vores metode

    Kilder

    Denne artikel bygger på primære myndighedskilder. Tallene er senest tjekket ved opdateringsdatoen ovenfor.

    1. Retsinformation: Fondsloven, LBK nr. 2020 af 11/12/2020 · retsinformation.dkLov om fonde og visse foreninger. § 6 kræver, at en fonds vedtægt (fundats) angiver blandt andet fondens formål og anvendelsen af overskuddet. Formålet er dermed bindende for bestyrelsen og afgør, hvilke projekter der kan få penge.
    2. Syddansk Universitet: Projektbeskrivelsen (ph.d.) · sdu.dkEn ph.d.-projektbeskrivelse må højst fylde 12.000 anslag svarende til fem sider á 2.400 anslag, inklusive tidsplan og figurer, men eksklusive litteraturliste. Vejledningen beskriver de faste afsnit: introduktion, forskningsstatus, teori, metode, tidsplan og forventede resultater.

    Denne artikel er generel vejledning baseret på fondes offentliggjorte ansøgningskrav og almindelig praksis for projekt- og fondsansøgninger. Eksemplet med Ida er fiktivt og alene til illustration; tal og beløb i eksemplet er opdigtede. Krav til projektbeskrivelsens længde, format og indhold varierer fra fond til fond og bør altid tjekkes i den enkelte fonds egen vejledning.

    Vi bruger cookies

    Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside og analysere trafik. Ved at klikke "Acceptér" accepterer du vores brug af cookies. Læs vores privatlivspolitik