Selve legatbeløbet er sjældent problemet. Langt de fleste danske legater bevilges og udbetales i danske kroner, uanset hvor i verden du skal hen, så du kender det præcise kronebeløb, allerede når du får tilsagnet. Valutarisikoen opstår i stedet i det efterfølgende led: når du veksler kronerne til lokal valuta og betaler husleje, mad og andre udgifter i et land, hvor kursen kan bevæge sig, mens opholdet varer.
Den gode nyhed er, at hvor stor risikoen er, afhænger næsten udelukkende af, hvilken valuta du skal bruge. Skal du til et euroland, er den lille. Skal du uden for eurozonen, er den reel, men til at håndtere. Herunder ser vi på, hvor risikoen ligger, hvad en kursbevægelse konkret gør ved et budget, og hvordan du beskytter dig, uden at gøre det mere kompliceret, end det behøver at være. Kender du endnu ikke selve prisniveauet, så start med hvad et udlandsophold koster; kursen lægger sig oven på det budget.
Hvor opstår valutarisikoen?
Et dansk legat er typisk fastsat som et konkret kronebeløb i bevillingsbrevet, og det ændrer sig ikke, selvom kurserne svinger i mellemtiden. Får du tilsagn om 15.000 kroner til et ophold i Australien, er det 15.000 kroner, du modtager, uanset hvad der sker med den australske dollar. Risikoen ligger altså ikke i, hvad du får, men i hvad pengene er værd, når du bruger dem i udlandet.
Problemet er tidsforskellen mellem, hvornår du veksler pengene, og hvornår du reelt bruger dem. Har du et ophold på fem-seks måneder og veksler størstedelen af budgettet tidligt, er du beskyttet mod udsving resten af opholdet. Veksler du løbende, måned for måned, er hver overførsel udsat for netop den kurs, der gælder på dagen. Hvor meget det betyder, afhænger så af, om valutaen kan bevæge sig frit eller er bundet til kronen.
Er euroen bundet til den danske krone?
Ja. Danmark fører fastkurspolitik, hvor kronen er bundet til euroen.[2] Det betyder, at kronekursen over for euroen holdes stabil inden for et snævert bånd. Konkret er centralkursen 746,038 kr. pr. 100 euro, og kronen må højst bevæge sig ±2,25% omkring den, altså mellem 762,824 og 729,252 kr. pr. 100 euro. I praksis holder Nationalbanken kursen langt tættere på centralkursen end båndet tillader.[1] Danmark har ført den politik siden 1982, først over for den tyske D-mark og siden over for euroen.[1]
For dig som studerende er det en beroligende pointe. Rejser du til et euroland (Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Holland og mange flere), er dit budget i praksis stabilt målt i kroner. En kursbevægelse, der ville vælte et budget i en flydende valuta, kan simpelthen ikke ske inden for euroens bånd.
Valutaer med reel valutarisiko
Uden for eurozonen er billedet et andet. Valutaer som amerikanske dollar, britiske pund, australske dollar og svenske og norske kroner er flydende. De er ikke bundet til den danske krone og kan bevæge sig frit op og ned. Her er valutarisikoen reel, og det er dér, en buffer og lidt planlægning gør en forskel. Tabellen viser forskellen mellem de to typer valuta og hvad de betyder for din risiko.
| Valuta | Kurspolitik over for kronen | Hvad det betyder for din risiko |
|---|---|---|
| Euro (EUR) | Fast: bundet via ERM II, centralkurs 746,038 kr./100 € | Meget lav. Kursen holdes inden for ±2,25% og i praksis tættere på. |
| Britiske pund (GBP) | Flydende | Reel. Kan svinge en del over et halvt år. Regn en buffer ind. |
| Amerikanske dollar (USD) | Flydende | Reel. Ofte de største udsving af de nævnte valutaer. |
| Australske dollar (AUD) | Flydende | Reel. Fjern destination, typisk større udsving. |
| Svenske kroner (SEK) | Flydende | Reel, men ofte mindre udsving end oversøiske valutaer. |
| Norske kroner (NOK) | Flydende | Reel, som svenske kroner. |
Regneeksempel: hvad en kursbevægelse gør ved budgettet
Det bliver først konkret, når man regner på det. Her er et eksempel med britiske pund (en flydende valuta), hvor hele forbruget er bundet til én kurs.
Sådan ser det ud, hvis man regner et tilsvarende ophold igennem i euro.
Bemærk, at eksemplet kun handler om leveomkostningerne i lokal valuta. Skal du selv betale studieafgift på et betalingsuniversitet, er den ofte langt større og lige så eksponeret for kursen, og på dyre destinationer som Storbritannien fylder afgiften mest. Overvejer du at låne resten frem for at søge fondsmidler, kan du se regnestykket i SU-lån eller legat.
Er der valutarisiko på et Erasmus+-tilskud?
Nej, ikke på selve tilskuddet. Her er der ofte en misforståelse. Erasmus+ fastsættes som intervaller i euro på EU-niveau, men det er det danske nationalagentur, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der udmelder de konkrete beløb, og de udmeldes i kroner. I 2026 er tilskuddet op til 4.150 kr. pr. måned til et studieophold og op til 5.250 kr. pr. måned til et praktikophold.[4] Du kender altså kronebeløbet på forhånd, præcis som ved et almindeligt dansk legat.
Derfor gælder det samme for Erasmus+ som for legatet: valutarisikoen ligger ikke i tilskuddet, men i dine udgifter i lokal valuta. Er destinationen et euroland, er den samlede risiko lille. Ligger den uden for eurozonen, er det udgiftssiden, du skal holde øje med, ikke selve Erasmus-beløbet.
Sådan beskytter du dig mod valutarisiko
Du kan ikke styre kursen, men du kan gøre dig mindre afhængig af den. Tre greb rækker langt, og ingen af dem kræver, at du forsøger at spå om markedet.
Veksl i portioner, ikke alt på én gang. Veksler du hele budgettet på én dag, binder du det hele til den ene kurs. Deler du vekslingen i to-tre portioner over opholdets første måneder, jævner du kursen ud og undgår at ramme det værst tænkelige tidspunkt, uden at skulle ramme det bedste. Har du omvendt et fast beløb, du under alle omstændigheder skal bruge, kan det give ro at veksle en større del tidligt frem for at håbe på en gunstig udvikling.
Byg en buffer ind fra start. Den enkleste beskyttelse er en margin i budgettet. Uanset hvordan du veksler, giver et par tusinde kroner ekstra luft, hvis kursen går imod dig.
Brug et betalingskort uden dyre udlandsgebyrer. Til de løbende udgifter, du betaler direkte i lokal valuta, kan gebyrer og dårlige vekselkurser fra almindelige kort over et halvt år løbe op i mere end den rene kursrisiko. Undgå samtidig veksling i lufthavne og hos turistvekselbureauer, der har de dårligste kurser. Hold dig fra spekulative finansielle produkter, der lover at afdække kursen. De er sjældent besværet værd for et studiebudget.
Endelig hører valutarisiko sammen med de andre poster, der ikke er dækket af de offentlige ordninger, særligt forsikring på udlandsophold. Vil du se hele rækkefølgen for at planlægge og finansiere opholdet, har vi samlet den i tidslinjen for at planlægge et udlandsophold.
Find legaterne til dit udlandsophold
Valutakursen afgør, hvor langt pengene rækker, men den brik er lille sammenlignet med at have pengene i første omgang. Mangler du legater til at finansiere selve opholdet, er den sværeste del at finde de rigtige fonde, og det er præcis den del, Legatmatch gør nem. Platformen matcher din uddannelse, destination og profil med de fonde, der uddeler penge til en profil som din, og samler dem i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra.
Det starter med den gratis quiz, der på et par minutter finder de første legater, der matcher dit udlandsophold. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.