Et au pair-ophold betales af værtsfamilien, ikke af legater. Du bor hos en familie, der giver dig fri kost, et værelse og lommepenge, mod at du hjælper med børn og lettere husarbejde nogle timer om dagen. Det er kernen i økonomien, og det er samtidig grunden til, at der stort set ingen legater er at hente.
Herunder får du de konkrete tal, en klar besked om, hvem der betaler hvad, et budget for et helt år, og den ærlige forklaring på, hvorfor au pair hverken giver SU, udlandsstipendium eller ret mange legater. Vi bruger den danske ordning som målestok, fordi den er den mest gennemsigtige, men husk: rejser du ud, er det værtslandets regler, der gælder.
Hvad får du som au pair?
Den danske au pair-ordning administreres af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) og er beskrevet på nyidanmark.dk. Den giver et godt billede af, hvad en au pair kan forvente. Tallene her gælder au pairs i Danmark og bruges som referenceramme. De er ikke en garanti for, hvad du får i udlandet.[1]
| Vilkår i den danske ordning | Krav (2026-niveau) |
|---|---|
| Lommepenge | Mindst 5.250 kr. om måneden, skattepligtigt |
| Arbejdstid | 3-5 timer om dagen, 18-30 timer om ugen, maks. 6 dage |
| Fridage | Mindst 1½ fridag om ugen samt danske helligdage |
| Logi | Gratis værelse i værtsfamiliens bolig |
| Forsikringer | Arbejdsskade-, fritids-/ulykkes- og hjemtransportforsikring betalt af familien |
| Sprogkursus | Familien betaler et engangsbeløb på 20.900 kr. til danskundervisning |
| Alder og varighed | 18-30 år, opholdstilladelse i højst 24 måneder |
Hvordan fungerer økonomien?
Au pair er et kulturelt udvekslingsprogram, ikke et almindeligt job. Det giver ikke en løn, du kan leve af bagefter, men det dækker dine daglige udgifter, mens du er ude. Værtsfamilien stiller fri kost og logi til rådighed, altså mad og et eget værelse, og oveni betaler dig et fast beløb i lommepenge.[1] Til gengæld hjælper du med børnepasning og lettere huslige opgaver inden for en fast timegrænse.
Men der er også udgifter, du typisk selv skal betale: din rejse til og fra landet, visum eller opholdstilladelse, vaccinationer og i nogle tilfælde forsikring og sprogkursus. Derfor er den vigtigste økonomiske beslutning at få aftalt skriftligt med værtsfamilien, hvem der betaler hvad, inden du rejser.
Hvem bestemmer reglerne i udlandet?
Det gør værtslandets egne myndigheder, ikke Danmark. Lommepenge, timeloft, aldersgrænser og skat er forskellige fra land til land, og der findes ikke ét fælles regelsæt. Derfor skal du altid slå reglerne op hos myndigheden i det land, du vil til, og ikke regne med de danske tal.
| Land | Hvem regulerer | Et par kendetegn |
|---|---|---|
| Danmark | SIRI (nyidanmark.dk) | Mindst 5.250 kr./md., 18-30 timer/uge, skat af lommepenge |
| USA | U.S. Department of State (J-1) | Højst 45 timer/uge, mindst seks studiepoint, familien betaler op til 500 USD til kursus |
| Norge | UDI | Ordningen er lukket for nye ansøgere fra 15. marts 2024 |
USA er et godt eksempel på, at tallene ser helt anderledes ud et andet sted. Her må au pairen arbejde op til 45 timer om ugen, skal tage mindst seks studiepoint på et anerkendt lærested, og værtsfamilien betaler op til 500 USD til kursusudgiften. Ordningen styres af det amerikanske udenrigsministerium.[4] Norge viser den anden yderlighed: landet afskaffede helt sin au pair-ordning for nye ansøgere den 15. marts 2024.[5] Reglerne kan altså både være markant forskellige og ændre sig fra år til år.
Budget for et au pair-år
Selve opholdet er billigt at leve i, fordi kost og logi er gratis. Den økonomi, du reelt skal planlægge, er engangsudgifterne før afrejse. Her er et eksempel for et helt år.
Hvad et udlandsophold ellers koster, når du selv skal betale bolig og transport, har vi regnet igennem i artiklen om hvad et udlandsophold koster. Og skal du forsikres rigtigt, før du rejser, er der en gennemgang i guiden til forsikring på udlandsophold.
Legater, SU og udlandsstipendium
Her er den ærlige besked, som er vigtig på et legatsite: et au pair-ophold udløser stort set ingen af de tre ting. Grunden er den samme hver gang: opholdet er et kulturelt udvekslingsophold, ikke en uddannelse.[1]
Vil du hellere til udlandet på en måde, hvor der faktisk er penge at søge, er der bedre veje. Frivilligt arbejde har ofte EU-programmer og stipendier bag sig, som vi gennemgår i artiklen om legater til frivilligt arbejde i udlandet. Vil du kombinere rejse med et almindeligt job, er Working Holiday-ordningen et alternativ. Og skal du studere, er der rig mulighed for legater, i modsætning til au pair.
Skat af lommepenge og SU-fribeløb
Lommepenge er ikke skattefrie. I den danske ordning sidestilles de med lønindkomst, og du skal betale skat af dem. Også værdien af det frie logi beskattes.[2] Er du au pair i udlandet, afhænger skatten af værtslandet: nogle lande beskatter lommepengene, andre ikke.
Det har en konkret betydning, hvis du på et tidspunkt også får SU. Får du au pair-lommepenge i et kalenderår, hvor du også har modtaget SU (for eksempel fordi du tager et halvt år som au pair midt i studiet), så tæller den skattepligtige indkomst med i din SU-egenindkomst for året.[3] Reglerne for, hvad der tæller med i fribeløbet, har vi gennemgået i guiden til legater og SU-fribeløbet.
Opholdstilladelse: proces og tidslinje
Rækkefølgen afhænger af, om værtslandet ligger i eller uden for EU. Som dansk statsborger har du fri bevægelighed inden for EU og EØS og behøver ikke visum, men skal typisk registrere dig lokalt. Uden for EU, for eksempel i USA, skal du søge visum eller opholdstilladelse hos værtslandets myndigheder, ofte flere måneder før afrejse. Start derfor i god tid.
- Find en værtsfamilie, ofte gennem et bureau, og lav en skriftlig kontrakt om lommepenge, timer, fridage og forsikring.
- Søg opholdstilladelse eller visum hos værtslandets myndighed. Uden for EU tager det tid, så begynd tidligt.
- Tegn forsikring og tjek vaccinationer, også dem, familien ikke betaler.
- Book rejsen, når tilladelsen er på plads, ikke før.
Skal du bruge et visum, er der en generel gennemgang i artiklen om visum til ophold i udlandet. Reglerne for det konkrete land finder du altid hos landets egen myndighed.
Overvejer du et studieophold i stedet?
Er du i tvivl mellem au pair og et studieophold, en praktik eller et projekt, gør legatspørgsmålet en stor forskel. Au pair giver stort set ingen legater. Et studieophold, en praktik eller en ph.d. giver adgang til masser af fonde, og en målrettet søgning er den nemmeste vej til at finde dem.
Legatmatch har samlet fondene og legaterne ét sted og gjort dem nemme at forstå. Tag Legatmatchs gratis quiz, og se med det samme de legater, der matcher din profil, hvad enten du skal på studieophold, i praktik, i gang med en ph.d. eller har et projekt. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.