Et udlandsophold behøver ikke koste en formue. Forskellen mellem et dyrt og et billigt ophold ligger sjældent i, hvor sparsommeligt du lever. Den ligger i tre valg, du træffer længe før afrejsen: hvilken vej du rejser ud ad, hvilket land du vælger, og om du har papirerne i orden, når du søger støtte.
Her får du de billige veje stillet op ved siden af hinanden, med de tal du kan verificere hos myndighederne, et gennemregnet eksempel og de fælder, der koster penge.
Hvor kan du studere gratis i udlandet?
Det billigste land er ikke et land med rabat. Det er et land, hvor der slet ikke opkræves studieafgift af de studerende. Og her har du en fordel, mange overser: som EU-borger må du ikke opkræves højere undervisningsafgifter end landets egne borgere, og du har ret til de samme stipendier til studieafgiften som dem.[10] Du står altså på linje med de lokale, ikke i den dyre internationale kategori, som studerende uden for EU ofte havner i.
Det slår tydeligst igennem i Nordeuropa. I Tyskland er der som udgangspunkt ingen afgifter på bacheloruddannelser eller de fleste kandidatuddannelser på statslige institutioner.[11] I Norge er studerende fra EU og EØS normalt fritaget for studieafgift på offentlige institutioner.[12] I Sverige betaler borgere fra EU, EØS og Schweiz hverken ansøgnings- eller studieafgift.[14]
Længere sydpå er afgiften ikke nul, men tæt på. Frankrig opkræver nationale indskrivningsgebyrer på 178 euro om året på licence (bachelor), 255 euro på master og 397 euro på doktorgrad i studieåret 2026-2027.[15] Til sammenligning svarer 178 euro til under 1.400 kr. for et helt år.
| Land | Studieafgift for dig som EU-borger | Faste gebyrer oveni |
|---|---|---|
| Tyskland, statslige institutioner | Ingen på bachelor og de fleste kandidatuddannelser | Semesterbidrag på 70-430 euro pr. semester, ofte inklusive transportkort |
| Norge, offentlige institutioner | Normalt fritaget som EU/EØS-borger | Semestergebyr til studentsamskipnaden på omkring 1.000 NOK pr. semester |
| Sverige, offentlige lärosäten | Ingen ansøgnings- eller studieafgift | Ingen. Ansøgningsgebyret på 900 SEK gælder kun borgere uden for EU/EØS |
| Frankrig, offentlige universiteter | 178 euro pr. år på licence, 255 euro på master, 397 euro på doktorgrad (2026-2027) | CVEC, det franske studenterbidrag, opkræves særskilt |
Bemærk, at et par tyske delstater opkræver afgift af studerende uden for EU. Som dansker er du ikke i den gruppe. Vil du sammenligne flere destinationer, har vi gennemgået dem i guiden til de billigste lande at studere i.
Udveksling og Erasmus+ er den billigste vej for de fleste
Rejser du på en udvekslingsaftale gennem dit danske uddannelsessted, forsvinder studieafgiften helt, også i lande, hvor den ellers er høj. Så betaler du ingen studieafgift til værtsuniversitetet, uanset hvor dyrt landet er, og du kan tage din SU med, men kun hvis dit studienævn forhåndsgodkender fuld merit. Giver opholdet kun delvis merit, får du kun SU i tilsvarende omfang.[1]
Inden for Europa hedder ordningen som regel Erasmus+. Som Erasmus+-studerende er du fritaget for studie-, registrerings- og eksamensafgift samt gebyrer for adgang til laboratorier og biblioteker på værtsinstitutionen.[9] Oveni får du et tilskud. Den danske sats i 2026 er op til 4.150 kr. om måneden til et studieophold og op til 5.250 kr. om måneden til praktik, i begge tilfælde plus et rejsetilskud, og opholdet kan vare fra 2 til 12 måneder.[8]
Selve satsen fastsættes nationalt inden for EU-Kommissionens rammer. Den er altså ikke ens i hele Europa. Og der findes ingen central ansøgningsformular: du søger gennem det internationale kontor på dit eget uddannelsessted, som søger midlerne på dine vegne.[9][8] Hvordan beløbet regnes ud, gennemgår vi i artiklen om Erasmus+-satser og beregning af dit stipendium.
| Vej ud | Studieafgift | Hvad du kan få | Hvad det kræver |
|---|---|---|---|
| Erasmus+-udveksling i Europa | 0 kr. til værtsinstitutionen | SU + op til 4.150 kr. pr. måned (2026) + rejsetilskud | Plads via dit uddannelsessted, 2-12 måneder, forhåndsgodkendt fuld merit |
| Bilateral udvekslingsaftale uden for Europa | 0 kr. til værtsuniversitetet | SU. Intet udlandsstipendium, da du ikke betaler afgift | Pladserne fordeles af dit uddannelsessted, ofte efter karakterer. Fuld merit |
| Freemover i et gebyrfrit land | 0 kr. i studieafgift, kun semesterbidrag eller -gebyr | SU ved fuld merit. Intet udlandsstipendium, når der ingen afgift er | Du søger selv optagelse. Sprogkrav. Fuld merit for at få SU med |
| Freemover på et betalingsuniversitet | Universitetets egen takst | Udlandsstipendium til afgiften + udlandsstudielån op til 129.106 kr. i alt | Optagelse, forhåndsgodkendt fuld merit, mindst ét SU-klip tilbage |
| Hel kandidat i udlandet | Universitetets egen takst | Udlandsstipendium kun på kandidat-/masterniveau, beløb fra Fast Track-listen i minSU | Uddannelsen skal være godkendt til SU. Du søger selv i minSU |
Afvejningen mellem de to hovedveje har vi lavet i artiklen om freemover eller udveksling. Kort sagt: udveksling er billigst, freemover giver frit valg.
Kan du tage din SU med til udlandet?
Ja, men det hænger på ét ord: merit. su.dk stiller kravet direkte op: studieopholdet skal give fuld merit, for at du kan få din SU med under hele opholdet, altså erstatte en del af din danske uddannelse i forholdet 1:1.[1] Det er dit danske uddannelsessted, der afgør, hvor meget merit opholdet giver, og dermed også hvor meget SU der kan udbetales.[1]
Konsekvensen er kontant. Giver et studieophold af et års varighed kun et halvt års merit, kan du kun få SU med i et halvt år.[1] Satsen for udeboende på videregående uddannelser er 7.426 kr. om måneden før skat i 2026,[7] så seks måneders manglende SU er godt 44.500 kr., du selv skal finde. Reglerne i detaljer har vi samlet i artiklen om SU med til udlandet.
Udlandsstipendium: to ordninger, der tit forveksles
Skal du selv betale studieafgift, kan du søge udlandsstipendium fra staten. Vær opmærksom på, at der er to forskellige situationer, og at satserne kun gælder den ene.
Rejser du på et studieophold som led i din danske uddannelse, gælder de vejledende 2026-satser: 50.000-104.100 kr. om året på universitetsuddannelser, 69.700-156.200 kr. på professionsbacheloruddannelser, 64.800-124.600 kr. på erhvervsakademiuddannelser og 109.200-122.700 kr. på maritime uddannelser.[2] su.dk understreger selv, at satserne kun er vejledende. Det er dit danske uddannelsessted, der fastlægger det endelige beløb ud fra din faktiske studieafgift.[2]
Læser du derimod en hel uddannelse i udlandet, kan du kun få udlandsstipendium til den del, der er på kandidat- eller masterniveau, og det maksimale årlige beløb fremgår af den konkrete uddannelse på Fast Track-listen i minSU.[4] Der findes altså ikke en offentlig sats for hele uddannelser. I begge tilfælde gælder samme loft: du kan aldrig få mere, end et dansk uddannelsessted ville modtage fra staten for en tilsvarende uddannelse.[2]
Bemærk forskellen på de to satsintervaller. De 156.200 kr. er den højeste professionsbachelorsats: den kan en universitetsstuderende ikke opnå, og en freemover på en hel kandidat i udlandet er slet ikke i den tabel. Reglerne for en hel grad har vi gennemgået i artiklen om finansiering af en hel uddannelse i udlandet, og selve ansøgningen i guiden til at søge udlandsstipendium.
Leveomkostningerne fylder mere end studieafgiften
Når afgiften er nul, er hverdagen hele budgettet. Og her kan et gebyrfrit land sagtens være det dyre valg. Norge opkræver ingen studieafgift af EU-borgere,[12] men de norske myndigheder regner leveomkostningerne til 15.488 NOK om måneden, svarende til 170.368 NOK om året i 2026-2027.[13] I Tyskland skønner DAAD 900-1.200 euro om måneden afhængigt af, hvor i landet du bor.[11]
Det er der to konklusioner i. For det første: sammenlign destinationer på den samlede pris, ikke på afgiften. For det andet: bykvaliteten betyder mere end landevalget. En mellemstor universitetsby i Tyskland eller Frankrig er markant billigere end hovedstaden i samme land. Søg studiebolig tidligt. Vi har samlet fremgangsmåden i artiklen om studiebolig i udlandet, og hele budgetopstillingen i artiklen om hvad et udlandsophold koster.
Regneeksempel: Mikkels semester i Tyskland
Tallene bliver først konkrete, når de lægges sammen. Her er et helt semester ad den billigste vej.
Pointen er ikke, at et semester i Tyskland er gratis. Pointen er, at når studieafgiften er nul, kan SU og Erasmus+ alene bære hverdagen, og så skal legaterne kun dække engangsudgifterne. På en dyr destination ser regnestykket helt anderledes ud: der æder studieafgiften typisk hele stipendiet og det meste af lånerammen, hvilket vi har regnet igennem i artiklen om finansiering af et studie i Storbritannien.
Legater lukker det, ingen offentlig ordning dækker
Flybilletter, depositum, forsikring, bøger og feltarbejde falder uden for både SU, Erasmus+ og udlandsstipendium. Det er præcis dér, private legater hører hjemme. Legater er penge, du ikke skal betale tilbage, du må søge mange, og du må modtage flere samtidig. Og som nævnt modregnes de ikke i udlandsstipendiet, når de gives til andet end selve studieafgiften.[5]
På et billigt ophold behøver legaterne derfor ikke være store for at gøre en reel forskel. To-tre bevillinger kan lukke hele det hul, Mikkels regnestykke efterlader.
Legatmatch er efter vores og vores brugeres vurdering det bedste sted at starte, når du skal finde dem. Platformen samler de fonde og legater, der uddeler penge til en profil som din, hvad enten du skal på studieophold, i praktik, i gang med en ph.d. eller har et projekt, og gør dem nemme at forstå. Tag den gratis quiz, og se med det samme de legater, der matcher dit ophold. Hele listen får du samlet i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.