Legat og udlandsstipendium bliver konstant blandet sammen, og det er der en god grund til: begge dele er penge til dit studie, og begge dele skal du søge. Men det er to helt forskellige systemer. Det ene er et statsligt tilskud, du har ret til. Det andet er private penge, du får tildelt af en bestyrelse. Forskellen afgør, hvor du søger, hvad pengene må bruges til, hvornår du skal søge, og om det ene beløb spiser af det andet.
Kort sagt: udlandsstipendiet betaler regningen fra universitetet. Legaterne betaler resten af dit liv derude.
To slags penge: hvorfor de ikke kan erstatte hinanden
Den nemmeste måde at holde dem adskilt på er at spørge, hvem der bestemmer.
Ved udlandsstipendium bestemmer reglerne. Der sidder ingen komité og vurderer din motivation. Opfylder du betingelserne, får du pengene. Til gengæld er du bundet af, hvad de må bruges til: udelukkende studieafgift.
Ved et legat bestemmer fonden. Fondens fundats fastlægger formålet, og bestyrelsen vælger frit mellem ansøgerne. Der er ingen ret til pengene, men der er til gengæld næsten ingen grænser for, hvad de kan søges til. Er du i tvivl om ordene, har vi gennemgået dem i artiklen om forskellen på legat, stipendium og fondsstøtte.
Udlandsstipendium: statens tilskud til studieafgiften
Udlandsstipendium er en statslig ordning, der dækker den studieafgift (tuition fee), du betaler til et udenlandsk uddannelsessted. Pengene er i praksis det taxametertilskud, dit danske uddannelsessted ellers ville have fået for at undervise dig hjemme. De følger blot med dig ud. Ordningen administreres af dit danske uddannelsessted, som også træffer afgørelsen, ikke af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen direkte.[9][6]
Stipendiet dækker studieafgift og beslægtede uddannelsesgebyrer: tuition fee, ansøgningsafgift, optagelsesafgift, registreringsafgift, biblioteksafgift, laboratorieafgift og administrationsgebyr. Det dækker ikke indkvartering, sygeforsikring, studenteraktivitetsafgift eller afgift for brug af bygninger og faciliteter.[5] Det er præcis her, legaterne kommer ind.
To ordninger med samme navn
Der findes to varianter, og de forveksles ofte. Den ene gælder et studieophold som led i din danske uddannelse, altså et eller to semestre ude, mens du er indskrevet hjemme. Her er der intet krav om uddannelsesniveau, og satserne nedenfor gælder. Den anden gælder en hel uddannelse i udlandet, og den gives kun på kandidat- eller masterniveau. Her fremgår beløbet af Fast Track-listen i minSU.[8] Skal du tage hele graden ude, er regnestykket et andet. Se guiden til finansiering af en hel uddannelse i udlandet.
Kravene til udlandsstipendium
Kravene er faste. Du skal have ret til SU og mindst ét SU-klip eller en slutlånsrate tilbage, når opholdet starter, og dit danske uddannelsessted skal forhåndsgodkende, at opholdet giver fuld merit i din danske uddannelse.[1] Du skal desuden være optaget på en dansk uddannelse under Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet, være optaget på en udenlandsk betalingsuddannelse og faktisk betale studieafgift.[1]
Læg mærke til ordet fuld. Mange får forhåndsgodkendt merit for nogle af fagene og tror, det er nok. Det er det ikke. Og læg mærke til ordet betalingsuddannelse: er der ingen studieafgift, er der ingenting at dække.
Satser og varighed
Beløbet afhænger af din uddannelsestype og dit fagområde. De lave satser gælder typisk humaniora, samfundsvidenskab og jura, mens de høje gælder laboratorietunge og kliniske fag. For universitetsstuderende ligger satserne i 2026 på 50.000-104.100 kr. per år. Professionsbachelorstuderende kan få 69.700-156.200 kr., erhvervsakademistuderende 64.800-124.600 kr. og studerende på maritime uddannelser 109.200-122.700 kr. per år. Satserne er vejledende. Det er dit danske uddannelsessted, der endeligt fastlægger dit maksimum.[2]
| Uddannelsestype | Vejledende sats pr. år (2026) |
|---|---|
| Universitetsuddannelser | 50.000-104.100 kr. |
| Professionsbacheloruddannelser | 69.700-156.200 kr. |
| Erhvervsakademiuddannelser | 64.800-124.600 kr. |
| Maritime uddannelser | 109.200-122.700 kr. |
Bemærk, at intervallerne er brede, fordi fagområdet trækker beløbet op eller ned. De laveste satser rammer typisk humaniora, samfundsvidenskab og jura, mens laboratorietunge og kliniske fag ligger i toppen. Du kan derfor ikke regne med toptallet, før dit uddannelsessted har meldt dit maksimum ud.[2]
Du kan modtage udlandsstipendium i op til 2 år (120 ECTS) og dele beløbet på flere ophold. På en erhvervsakademiuddannelse er grænsen dog ét år (60 ECTS).[4] Selve ansøgningen kan du tidligst indsende 12 måneder før studiestart, og den går gennem dit eget uddannelsessted.[6] Hele processen trin for trin har vi beskrevet i guiden til, hvordan du søger udlandsstipendium.
Legater: fleksibel støtte fra private fonde
Et legat er økonomisk støtte fra en privat fond eller stiftelse. Det kan dække næsten alle former for uddannelsesrelaterede udgifter: studiebøger, computer, flybillet, husleje, forsikring, visum, leveomkostninger og i visse tilfælde også studieafgift. Kriterierne varierer fra fond til fond: nogle prioriterer fagområde, andre geografisk tilhørsforhold, og atter andre ser på økonomisk behov eller karakterer.
Beløbene svinger voldsomt, fra nogle få tusinde kroner til seks cifre. Mange legatportioner til udlandsophold ligger i størrelsesordenen 15.000-25.000 kr., men spændet er stort, og der findes ingen officiel statistik over størrelsen på den enkelte legatportion. Danmarks Statistiks fondsstatistik opgør bevilgede og udbetalte beløb fordelt på formål, virkemidler og modtagertyper, ikke hvor stor den enkelte portion er.[11] Regn derfor med flere mindre legater frem for ét stort.
Skema: de to ordninger side om side
Her er forskellene samlet. Det er skemaet, du skal have i hovedet, når du lægger budgettet for dit ophold.
| Udlandsstipendium | Legat fra privat fond | |
|---|---|---|
| Hvem giver pengene | Staten, via dit danske uddannelsessted. | En privat fond eller stiftelse. |
| Hvem kan søge | Studerende med ret til SU, mindst ét SU-klip tilbage, forhåndsgodkendt fuld merit og en udenlandsk betalingsuddannelse. | Afhænger helt af fondens fundats: fagområde, hjemkommune, økonomi, karakterer eller andet. |
| Hvad dækkes | Kun studieafgift og beslægtede uddannelsesgebyrer. | Næsten alt: rejse, bolig, kost, bøger, udstyr, forsikring, og nogle gange studieafgift. |
| Hvor søger du | Hos dit eget danske uddannelsessted. | Hos hver enkelt fond, hver for sig. |
| Frist | Tidligst 12 måneder før studiestart, senest inden uddannelsesperioden er afsluttet. | Fondens egen frist. Mange fonde har kun én runde om året. |
| Konkurrence | Ingen. Opfylder du kravene, får du pengene. | Ja. En bestyrelse vælger mellem ansøgerne. |
| Beskatning | Skattefrit. | Skattefrit inden for satserne, hvis legatet er klausuleret til studierejsen. Ellers skattepligtigt. |
| Modregning | Legater og rabatter på fakturaen for studieafgiften trækkes fra. | Modregnes ikke i stipendiet, når legatet går til rejse, bøger, kost eller logi. |
Modregning: den regel, der koster flest penge
De to ordninger supplerer hinanden, med én undtagelse: legater og rabatter, der fremgår af din faktura for studieafgiften (for eksempel scholarships og early payment discounts), modregnes i udlandsstipendiet. Private legater til rejse, bøger, kost og logi modregnes ikke.[7]
Skillelinjen er altså ikke, hvem der giver pengene, men hvilket dokument de står på. Er beløbet trukket fra på fakturaen eller kvitteringen fra værtsuniversitetet, falder grundlaget for dit stipendium tilsvarende. Er beløbet udbetalt til dig som et selvstændigt legat til flybillet eller husleje, sker der ingenting.
| Type støtte | Modregnes i udlandsstipendiet? |
|---|---|
| Tuition scholarship fra værtsuniversitetet, som står på fakturaen | Ja. Beløbet trækkes fra, før stipendiet beregnes. |
| Early payment discount eller anden rabat på fakturaen | Ja. |
| Privat legat til rejseudgifter | Nej. |
| Privat legat til skolebøger | Nej. |
| Privat legat til kost og logi | Nej. |
Regneeksempel: Tobias kombinerer begge dele
Hvornår søger du hvad?
Rækkefølgen er vigtigere, end folk tror. Udlandsstipendiet er en rettighed, så det haster mindre. Det afgørende er blot, at du er inden for vinduet og har din forhåndsgodkendelse i hus. Legaterne er en konkurrence med faste, ofte årlige frister, så dem taber du, hvis du venter.
- Så snart du kender din destination: begynd at kortlægge fonde. Mange fonde har kun én runde om året, og flere kræver, at ansøgningen er inde, før opholdet begynder.[12]
- Så snart du kan: søg forhåndsgodkendelse af fuld merit på dit uddannelsessted. Uden den er der ingen udlandsstipendium overhovedet.[1]
- Tidligst 12 måneder før studiestart: søg udlandsstipendium gennem dit uddannelsessted, når du har faktura og forhåndsgodkendelse.[6]
- Løbende: søg legater til de poster, stipendiet ikke dækker. Et overblik over frister finder du i oversigten over legatfrister.
Får du ikke udlandsstipendium (typisk fordi du ikke betaler studieafgift, eller fordi meritten kun er delvis), bliver legaterne din primære finansieringskilde ud over SU. Så bør du søge flere og bredere.
Fælder, der koster penge
- At tro, at legater aldrig modregnes. Står legatet eller rabatten på fakturaen for studieafgiften, gør det.[7]
- Delvis merit. Forhåndsgodkendelsen skal lyde på fuld merit. En godkendelse på 20 ud af 30 ECTS lukker døren.[1]
- Gebyrfrit partneruniversitet. Ingen studieafgift betyder intet udlandsstipendium, uanset hvor dyrt opholdet ellers bliver.[1]
- At regne med gamle satser. Satserne reguleres årligt og er kun vejledende. Dit uddannelsessted fastlægger dit endelige maksimum.[2]
- At overse skatten på legatet. Udlandsstipendiet er skattefrit.[10] Et legat er kun skattefrit, hvis det er klausuleret til studierejsen og holder sig inden for satserne. Se reglerne for skat af legater og de aktuelle satser for skattefrie legater.
- At glemme afbrudsreglen. Får du studieafgiften helt eller delvist refunderet, fordi du afbryder opholdet, skal du betale hele eller dele af udlandsstipendiet tilbage.[3] For legater afhænger det af den enkelte fonds vilkår. Nogle kræver ubrugte penge retur, andre ikke. Giv besked med det samme, hvis planerne ændrer sig.
Konklusionen er enkel. Søg altid udlandsstipendium, hvis du opfylder kravene. Det er penge uden konkurrence. Og søg legater uanset hvad, fordi de dækker alt det, stipendiet aldrig kommer i nærheden af: flybilletten, huslejen, maden og forsikringen. De reelle udgiftsposter har vi stillet op i overblikket over, hvad et udlandsophold koster.
Når stipendiet og SU'en er på plads, står du tilbage med det hul, legaterne skal lukke. Legatmatch matcher din uddannelse, destination og profil med de fonde, du reelt kan søge. Det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.