De fleste går ud fra, at der er en skarp grænse mellem et legat og et stipendium: at det ene er privat og det andet offentligt, eller at det ene beskattes og det andet ikke gør. Sådan hænger det ikke sammen.
Forskellen er i vid udstrækning sproglig. Ingen dansk lov definerer ordene over for hinanden. Juridisk er både legater, private stipendier og fondsstøtte den samme ting: en uddeling fra en fond. Og skattemæssigt afgøres alt af formålet og klausulen, ikke af navnet. Et "stipendium" kan være fuldt skattepligtigt, og et "legat" kan være skattefrit. Nedenfor gennemgår vi, hvad der reelt adskiller ordningerne, hvad der ikke gør, og hvordan du hurtigt afkoder en ordning, du står med.
Forskellen er først og fremmest sproglig
Start med ordbøgerne. Den Danske Ordbog definerer et legat som et beløb, der udgøres af renter af en bortskænket sum, og som efter ansøgning gives til en person, der opfylder visse betingelser.[15] Danmarks nationalleksikon definerer et stipendium som offentlig eller privat pengeunderstøttelse til uddannelse, forskning eller studieophold i udlandet.[14]
Læg mærke til, at definitionerne overlapper næsten helt. Den eneste forskel, opslagsværkerne holder fast i, er rytmen i udbetalingen: et legat er gerne et engangsbeløb, mens et stipendium oftest udbetales over et antal måneder eller år, for eksempel et ph.d.-stipendium.[14] Den Danske Ordbog anfører endda stipendium som beslægtet ord til legat.[15]
Det er ikke en juridisk skelnen. Det er en sproglig sædvane. Og myndighederne følger den heller ikke selv: Skattestyrelsens vejledning til studerende hedder ordret "Oplys dit skattepligtige legat eller stipendium" og giver én samlet regel for begge dele.[5]
Retsgrundlaget: alle tre er uddelinger fra en fond
Når en privat aktør giver dig penge til dit studie, sker det næsten altid som en uddeling fra en fond. En fond er en juridisk person med en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, med en selvstændig ledelse og et eller flere bestemte formål.[6] Formuen skal være mindst 1 mio. kr., når fonden oprettes, og den må ikke kunne føres tilbage til stifteren.[9][6]
Hvilken lov fonden hører under, afhænger af, om den driver erhverv. Gør den ikke det, er den omfattet af fondsloven, og Civilstyrelsen er fondsmyndighed og fører tilsyn med, at loven overholdes.[8][6] Sælger fonden varer eller ydelser mod vederlag, udlejer fast ejendom eller har bestemmende indflydelse over en virksomhed, er den erhvervsdrivende efter erhvervsfondsloven § 2, stk. 1, og så er Erhvervsstyrelsen fondsmyndighed.[7]
Uanset hvilken af de to love fonden hører under, er rammen for uddelingen den samme: fondens fundats, altså vedtægten, der fastlægger formålet. Bestyrelsen uddeler inden for den ramme og vælger frit mellem ansøgerne. Civilstyrelsen blander sig ikke i den enkelte uddeling. Styrelsen henviser udtrykkeligt henvendelser om ansøgninger til bestyrelsen for den enkelte fond.[9] Vil du forstå den mekanik bedre, har vi beskrevet den i artiklerne om hvad en fond egentlig er og om fundatsen og fondens vedtægter.
Det er her, den store misforståelse ligger. Der findes ingen "stipendielov" for private ordninger. Kalder en fond sin uddeling et stipendium, ændrer det hverken fundatsen, bestyrelsens frihed eller din retsstilling. Du har ingen ret til pengene, heller ikke selv om du opfylder alle kriterier på papiret.
Skat: formålet og klausulen afgør, ikke navnet
Skattereglerne er det sted, hvor navneforvirringen koster flest penge. Hovedreglen er kort og hård: legater er indkomstskattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c.[1] Skattestyrelsen skriver det lige så direkte til borgerne: udgangspunktet er, at du skal betale skat af legater.[4]
Det gælder også, når pengene har et pænt uddannelsesformål. Legater, der ydes som hjælp til at gennemføre en uddannelse, er skattepligtig indkomst.[2] Til gengæld betales der ikke AM-bidrag af et legat, fordi ydelsen ikke er optjent i et ansættelsesforhold.[2]
Undtagelsen er studierejselegatet efter ligningslovens § 7 K. Den forudsætter to ting på én gang. For det første skal legatet være klausuleret: det skal være en betingelse for at modtage pengene, at de bruges til et bestemt formål.[3] For det andet skal rejsen gå til udlandet, Færøerne eller Grønland. Rejser inden for Danmark er ikke omfattet.[3] Skattefriheden dækker rejsen mellem Danmark og studiestedet, logi, kost og småfornødenheder samt dokumenterede udgifter til undervisning og anden betaling til studiestedet.[3] Satserne og regnestykkerne har vi samlet i guiden til skattefrie legater og satserne for 2026.
Der findes én beløbsgrænse, det er værd at kende, men den gælder et smalt felt. Uddelinger fra foreninger og fonde, som Skattestyrelsen har godkendt til sociale eller sygdomsbekæmpende formål, er skattefri op til 17.900 kr. i 2026 (17.100 kr. i 2025). Beløb derover beskattes.[4] Det er ikke en generel bundgrænse for legater. Den gælder kun de godkendte uddelere og de formål.
Selve indberetningen klarer afsenderen som regel. Danske fonde og foreninger har pligt til at indberette de beløb, de uddeler, så et skattepligtigt legat lander automatisk på din årsopgørelse. Kommer pengene fra en udenlandsk fond, skal du selv oplyse dem i rubrik 20.[4] Hele billedet, inklusive hvad du selv skal gøre, står i guiden til skat af legater.
Skema: de tre begreber side om side
Her er de forskelle, der reelt findes, og de steder, hvor ordene overlapper.
| Legat | Stipendium | Fondsstøtte / projektstøtte | |
|---|---|---|---|
| Hvad ordet betyder | Beløb fra en hensat kapital, som efter ansøgning gives til en person, der opfylder visse betingelser. | Offentlig eller privat pengeunderstøttelse til uddannelse, forskning eller studieophold. Ofte udbetalt løbende. | Bevilling til et afgrænset projekt frem for til en person. |
| Hvem uddeler | Oftest en privat fond eller legatstiftelse. | Både staten (SU, udlandsstipendium), EU- og nordiske programmer, universiteter og private fonde. | Fonde, og for forskning også offentlige råd og programmer. |
| Retsgrundlag | Fondsloven eller erhvervsfondsloven plus fondens egen fundats. | Lov og bekendtgørelse, hvis staten uddeler. Ellers præcis samme grundlag som et legat. | Fondsloven eller erhvervsfondsloven plus fundatsen. |
| Hvordan søger du | Motiveret ansøgning direkte til fonden. Bestyrelsen vælger frit. | Statslige ordninger via minSU eller dit uddannelsessted. Private stipendier søges som et legat. | Projektbeskrivelse og budget. Ofte krav om regnskab eller rapport bagefter. |
| Beskatning | Skattepligtigt som udgangspunkt; skattefrit ved korrekt klausulering til studierejse i udlandet. | Samme regel. SU er skattepligtig, udlandsstipendiet er skattefrit, private stipendier følger legatreglerne. | Afhænger af formål og klausulering, ikke af ordet. |
| Eksempler | En portion fra en privat fond til et udvekslingssemester. | SU, udlandsstipendium, Erasmus+-tilskud, Novo Nordisk Fondens prægraduate stipendier. | Bevilling til feltarbejde, specialeprojekt eller en studenterforenings projekt. |
Den ene skarpe grænse: statslige ordninger
Der er én reel skillelinje, og den handler ikke om ordvalg. Den går mellem lovbestemte ydelser fra staten og uddelinger fra fonde.
SU og udlandsstipendiet er ikke fondsuddelinger. De er ydelser fastsat i lovgivningen med faste kriterier, og opfylder du betingelserne, har du krav på pengene. Ingen bestyrelse vurderer din motivation. Til gengæld er du bundet af, hvad ordningen må bruges til. Beskatningen følger heller ikke legatreglerne, men den enkelte ordning: din SU er almindelig skattepligtig indkomst, hvor skatten trækkes, før pengene udbetales[10], mens udlandsstipendiet er skattefrit.[11] Selve sammenligningen mellem de to systemer, inklusive satser og modregning, har vi lavet i artiklen om forskellen på legat og udlandsstipendium.
| Statslig ydelse | Institutionsadministreret tilskud | Uddeling fra en fond | |
|---|---|---|---|
| Eksempler | SU og udlandsstipendium. | Erasmus+ og Nordplus. | Legater og stipendier fra private fonde. |
| Grundlag | Dansk lovgivning, fx SU-loven. | EU- og nordiske programmer, administreret af uddannelsesinstitutionerne. | Fondens fundats inden for fondsloven eller erhvervsfondsloven. |
| Hvem afgør | Myndigheden eller dit uddannelsessted efter faste kriterier. | Din uddannelsesinstitution, som selv søger tilskuddene og fordeler midlerne. | Fondens bestyrelse, som vælger frit mellem ansøgerne. |
| Har du krav på pengene | Ja, hvis du opfylder betingelserne. | Nej. Institutionen råder over en pulje og prioriterer blandt sine egne studerende. | Nej. Der er ingen ret til en uddeling. |
| Hvor søger du | I minSU eller hos dit danske uddannelsessted. | Hos dit eget internationale kontor. | Hos hver enkelt fond, hver for sig. |
| Beskatning | SU er skattepligtig. Udlandsstipendiet er skattefrit. | Følger de almindelige regler for legater og stipendier. | Skattepligtigt som udgangspunkt, jf. statsskattelovens § 4, litra c. |
Bemærk den midterste kolonne, som mange overser. SU og udlandsstipendiet har du ret til, hvis du opfylder betingelserne. Erasmus+ og Nordplus er derimod institutionsadministrerede. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skriver selv, at det er uddannelsesinstitutionerne, der søger om tilskuddene, vejleder om mulighederne og fordeler midlerne.[12] Du skal altså søge gennem dit eget internationale kontor, og du er ikke sikret et beløb, selv om du opfylder betingelserne. Kontakt kontoret tidligt. Puljen fordeles løbende. Vi har sammenlignet de tre finansieringsveje i artiklen om Erasmus+, Nordplus og private legater.
Hvad er fondsstøtte og projektstøtte?
Fondsstøtte er ikke en tredje juridisk kategori. Det er den samme uddeling fra en fond, blot rettet mod et projekt frem for mod en person: et feltstudie, et forskningsophold, et humanitært projekt eller en gruppes rejse.
Forskellen ligger i sagsbehandlingen, ikke i loven. Du søger med en projektbeskrivelse og et detaljeret budget, og bevillingen gives til projektet. Efter projektet skal du typisk aflevere et regnskab eller en rapport, og ubrugte midler kan kræves tilbage. Beløbene kan være større end en klassisk legatportion, men kravene følger med. Skattemæssigt gælder samme logik som ellers: formålet og klausulen afgør, om beløbet er skattepligtigt.[1][3]
For de fleste studerende på et almindeligt studie- eller praktikophold er de klassiske legater derfor det naturlige sted at starte. Projektstøtte bliver først relevant ved feltarbejde, forskningsophold og gruppeprojekter, og der har vi samlet fremgangsmåden i guiden til penge til dit studieprojekt. Husk også rapporteringspligten efter et legat, som er langt mere udbredt ved projektstøtte.
Sådan tjekker du en ordning på et minut
Når du står med en ordning og er i tvivl om, hvad den egentlig er, giver tre spørgsmål dig svaret hurtigere end ordet i overskriften.
- Hvem uddeler pengene? Er det en fond med en fundats og en bestyrelse, gælder legatlogikken: ansøgning, konkurrence, ingen ret til pengene og ingen klageadgang.[9] Er det staten efter en lov, gælder rettighedslogikken.
- Hvad er formålet, og står der en klausul? Kig i bevillingsbrevet eller opslaget. En klausul om studierejse til udlandet peger mod skattefrihed efter ligningslovens § 7 K.[3] Ingen klausul betyder skattepligt.[1]
- Hvordan indberettes beløbet? Danske fonde indberetter selv. Er fonden udenlandsk, skal du selv i gang med rubrik 20.[4]
Hvad betyder det, når du søger?
Den vigtigste praktiske konsekvens er, at du skal holde op med at lede efter "stipendier" og "legater" som to forskellige ting. Det er de ikke. Søger du kun på det ene ord, overser du halvdelen af de puljer, du kan søge, og du risikerer at afvise en ordning, fordi navnet lyder forkert.
Skift i stedet søgekriterium til de tre ting, der faktisk betyder noget: hvem der uddeler, hvad formålet er, og hvordan der beskattes. Så bliver rækkefølgen også indlysende. Sikr først de statslige ordninger, du har krav på, fordi de er givet på forhånd. Kontakt derefter dit internationale kontor om de institutionsadministrerede tilskud, fordi puljen fordeles lokalt og tidligt. Og læg endelig hovedparten af din tid i fondsansøgningerne, hvor kvaliteten og antallet af ansøgninger er det eneste, der flytter noget. Et samlet overblik over, hvad der ellers findes, har vi i oversigten over tilskud til studerende.
Selve researchdelen behøver ikke tage 40 timer. Legatmatch matcher din uddannelse, dit fagområde og din situation med de fonde, du reelt kan søge, uanset om de kalder deres uddeling et legat, et stipendium eller en projektbevilling. Det starter med den gratis quiz, og skal ansøgningen skærpes bagefter, har vi samlet rådene i guiden til den perfekte legatansøgning. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.