Der findes ikke bare „legater“ i én kasse. De fleste falder i en håndfuld typer, og typen afgør både, hvem der kan søge, og hvordan pengene beskattes. Inddeler du efter formål, ender du med fem hovedtyper: rejselegatet, studielegatet, projektstøtten, det sociale legat og hæderslegatet.
Kender du de fem, ved du, hvad du skal lede efter, og du undgår at bruge tid på legater, der aldrig var tiltænkt dig. Herunder gennemgår vi hver type: hvem der uddeler den, hvad pengene dækker, hvordan den beskattes, og hvornår den er relevant for dig. Vil du først have selve grundbegrebet på plads, står det i artiklen om hvad et legat er.
Hvilke typer legater findes der?
Juridisk er alle legater den samme slags penge. Fondsloven behandler fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner under ét,[9] og hvad den enkelte fond må uddele til, står i dens fundats: vedtægten, der efter fondsloven skal angive blandt andet fondens formål.[9] Typerne herunder er altså ikke fem forskellige regelsæt, men fem forskellige formål. Og formålet er præcis det, der afgør skatten.
| Type | Hvem uddeler typisk | Hvad pengene dækker | Beskatning | Eksempel |
|---|---|---|---|---|
| Rejselegat | Private fonde, fagforeninger og universiteters legatpuljer | Rejse, logi, kost og studieafgift under et ophold i udlandet | Skattefrit, hvis klausuleret til studierejse i udlandet (LL § 7 K)[3] | Udvekslingssemester i udlandet |
| Studielegat | Private fonde, ofte fag- eller stedbestemte | Bøger, materialer og leveomkostninger under studiet i Danmark | Skattepligtig B-indkomst (SL § 4, litra c)[2] | Bøger og husleje under studiet |
| Projektstøtte | Fonde; for forskning også offentlige råd og programmer | Konkrete projektudgifter efter et budget | Skattepligtig som hovedregel; en klausuleret rejsedel kan være skattefri[1] | Feltarbejde eller udgifter til specialet |
| Socialt legat (trangslegat) | Fonde godkendt til sociale eller sygdomsbekæmpende formål | Faste udgifter og hjælp i en økonomisk stram periode | Skattefri op til 17.900 kr. i 2026 pr. fond (LL § 7, nr. 22)[6] | Hjælp gennem en presset periode |
| Hæderslegat (hædersgave) | Kulturfonde, det offentlige og virksomheder | Anerkendelse af et virke, ikke en bestemt udgift | Kan være skattefrit (LL § 7, nr. 19) eller lempeligt beskattet (LL § 7 O)[7][8] | En kunstner- eller forfatterpris |
De to første er dem, langt de fleste studerende søger. De to næste er relevante i bestemte situationer, og den sidste får du kun, hvis en anden peger på dig. Her er de fem hver for sig.
Rejselegat: pengene til dit udlandsophold
Skal du på udveksling, i praktik, på sommerskole eller lave feltarbejde i udlandet, er rejselegatet det, du primært skal kigge efter. Det dækker typisk rejsen mellem Danmark og studiestedet, logi, kost og en eventuel studieafgift. Det er også den type, de fleste af artiklerne her på bloggen handler om.
Rejselegatet er samtidig den ene type, der kan være helt skattefri. Efter ligningslovens § 7 K er et legat skattefrit, når det er klausuleret til en studierejse til udlandet, Færøerne eller Grønland, altså når det er en betingelse for bevillingen, at pengene bruges til netop rejsen og opholdet.[3] I stedet for at samle kvitteringer kan du bruge satserne efter ligningslovens § 9 A, der i 2026 er 625 kr. i døgnet til kost og småfornødenheder og 268 kr. i døgnet til logi.[4] Er der ingen klausul, er pengene skattepligtige på linje med et studielegat.
Skal du på et forskningsophold, en konference eller feltarbejde som ph.d.-studerende, findes der en beslægtet gruppe af rejselegater målrettet forskere. Dem har vi samlet i artiklen om forskningsophold og ph.d. i udlandet. Og hele regnestykket bag klausuleringen står i guiden til skattefrit legat og satserne for 2026.
Studielegat: til bøger, udstyr og leveomkostninger
Studielegatet er bredere end rejselegatet. Det dækker generelle uddannelsesudgifter (bøger, materialer, udstyr eller almindelige leveomkostninger under studiet) og er ikke bundet til et udlandsophold. Derfor kan det være relevant gennem hele din studietid.
Til gengæld er det skattepligtigt. Legater, der ydes som hjælp til at gennemføre en uddannelse, er skattepligtig indkomst, og skattepligtige legater til studerende er B-indkomst.[2] Det betyder, at der ikke trækkes skat, før pengene udbetales. Du betaler skatten selv via årsopgørelsen. Der betales dog ikke AM-bidrag af et legat, fordi ydelsen ikke er optjent i et ansættelsesforhold.[2] Danske fonde har pligt til at indberette beløbet, så det kommer automatisk med på din årsopgørelse.[5]
En stor del af studielegaterne er samtidig fagspecifikke eller lokale: bundet til et bestemt fag, en fagforening, en by eller en skole. Fordelen er færre ansøgere. Hvordan du finder dem, står i artiklerne om fagspecifikke legater og de oversete lokale legater.
Projektstøtte: pengene til et afgrænset projekt
Projektstøtte er ikke rettet mod dig som person, men mod et projekt: et speciale, et feltstudie, en udstilling eller en gruppes rejse. Du søger med en projektbeskrivelse og et detaljeret budget, og bevillingen gives til projektet frem for til dig. Beløbene kan være større end en klassisk legatportion, men kravene følger med: du skal typisk aflevere et regnskab eller en rapport bagefter, og ubrugte midler kan kræves tilbage.
Skattemæssigt gælder samme logik som for studielegatet. Hovedreglen er skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra c,[1] men er en del af pengene klausuleret til en studierejse i udlandet, kan netop den del være skattefri efter § 7 K.[3] Er du i tvivl om, hvad der adskiller projektstøtte fra et almindeligt legat og et stipendium, har vi stillet det op i artiklen om forskellen på legat, stipendium og fondsstøtte. Selve fremgangsmåden ved en projektansøgning står i guiden til penge til dit studieprojekt.
Socialt legat (trangslegat): når økonomien er stram
Et socialt legat, ofte kaldet et trangslegat, går efter økonomisk trang frem for karakterer. Det uddeles af fonde, der er godkendt til sociale eller sygdomsbekæmpende formål, og kan hjælpe med faste udgifter og uforudsete regninger i en presset periode. Mange af dem er også afgrænset til en bestemt livssituation, for eksempel enlige forsørgere eller studerende med sygdom.
Her gælder en særlig, gunstig skatteregel. Uddelinger fra godkendte fonde er skattefri op til et grundbeløb på 17.900 kr. i 2026 efter ligningslovens § 7, nr. 22.[5][6] Og grænsen gælder pr. fond: årets ydelser fra den samme fond lægges sammen, mens ydelser fra forskellige fonde vurderes hver for sig.[6]
Sociale legater kræver ofte dokumentation for din økonomi og din situation frem for et fagligt CV. Hvordan du søger dem, og hvordan de spiller sammen med kontanthjælp og boligstøtte, har vi samlet i artiklen om sociale legater ved økonomisk trang. Er din situation knyttet til handicap eller kronisk sygdom, findes der en selvstændig vej i oversigten over legater ved handicap og kronisk sygdom.
Hæderslegat: en anerkendelse, du ikke søger
Hæderslegatet skiller sig ud fra de andre fire på ét afgørende punkt: du kan ikke søge det. Det gives som en anerkendelse af et virke eller en indsats, typisk uansøgt, af kulturfonde, det offentlige eller virksomheder. For de fleste studerende er det derfor den mindst relevante type, men den hører med i billedet, fordi den beskattes helt anderledes.
Et kunstnerisk hæderslegat er skattefrit, når det udelukkende er en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester og er ydet som et uansøgt engangsbeløb, jf. ligningslovens § 7, nr. 19.[7] Andre hædersgaver, der ikke opfylder de betingelser, beskattes lempeligt efter ligningslovens § 7 O: der er et bundfradrag på 34.400 kr. i 2026, og kun 85 pct. af beløbet derover regnes med til din personlige indkomst.[8] En hædersgave må aldrig træde i stedet for et honorar eller en betaling for udført arbejde. Så er den ikke en hædersgave i skattemæssig forstand.[7]
Skatten er den forskel, der afgør mest
Hovedreglen for alle legater er den samme: de er indkomstskattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c.[1] Men undtagelserne følger typen, og de er der, den reelle forskel på din økonomi ligger. Her er, hvad hver type betyder skattemæssigt, og hvad du selv skal gøre.
| Type | Skattefri? | Hvad du selv skal gøre |
|---|---|---|
| Rejselegat (klausuleret) | Ja, inden for § 7 K-satserne | Gem bevillingsbrev og dokumentation for udgifterne |
| Studielegat | Nej, skattepligtig B-indkomst | Søg forhøjet årsfribeløb i minSU, hvis du er tæt på dit SU-fribeløb |
| Projektstøtte | Som hovedregel nej | Aflever regnskab; en klausuleret rejsedel kan gøres skattefri |
| Socialt legat | Ja, op til 17.900 kr. pr. fond (2026) | Intet under grænsen; beløb derover står på årsopgørelsen |
| Hæderslegat | Kunstnerpris ja; ellers bundfradrag 34.400 kr. (2026) | Intet: hædersgaver kan du ikke søge |
Selve indberetningen klarer afsenderen som regel: danske fonde har pligt til at indberette de skattepligtige beløb, de uddeler.[5] Kommer pengene fra en udenlandsk fond, skal du selv oplyse dem i rubrik 20.[5] Vil du have hele billedet af skattereglerne med undtagelser og frister, står det i guiden til skat af dit legat.
Sådan finder du de typer, du matcher
Pointen er, at du sjældent passer til bare én type. En jurastuderende fra Aarhus, der skal på udveksling, kan i princippet være i målgruppen for et rejselegat til opholdet, et fagspecifikt studielegat gennem sin fagforening og et lokalt legat i sin hjemby på samme tid. Kunsten er at finde alle de typer, du matcher, uden at drukne i manuel research i fundatser og legathåndbøger.
| Din situation | De typer, du typisk skal søge |
|---|---|
| Udveksling, praktik eller sommerskole i udlandet | Rejselegat først, suppleret med de fagspecifikke og lokale studielegater, du matcher |
| Studie i Danmark med udgifter til bøger, materialer og husleje | Studielegat, ofte bundet til et fag, en fagforening, en by eller en skole |
| Speciale, feltstudie, udstilling eller en gruppes rejse | Projektstøtte, hvor en klausuleret rejsedel kan være skattefri |
| Presset økonomi, sygdom eller en bestemt livssituation | Socialt legat (trangslegat) fra fonde godkendt til sociale eller sygdomsbekæmpende formål |
| Forskningsophold eller konference som ph.d.-studerende | Rejselegater målrettet forskere, eventuelt kombineret med projektstøtte |
Kriterierne står i den enkelte fonds fundats, ikke på dens forside, og der findes intet centralt register at slå dem op i. Derfor er det tunge led ikke at forstå typerne, men at finde de konkrete fonde bag hver type, du reelt kan søge. Det er præcis det, en profilbaseret matchning gør: Legatmatchs gratis quiz sammenholder din uddannelse, bopæl, fagområde og øvrige profil med en bred database og finder på tværs af alle typerne de legater, du kan søge. De manuelle veje har vi samlet i guiden til hvor du finder legater.
Du kan bruge uger på at lede selv, eller du kan lade Legatmatch gøre arbejdet og få de fonde, der uddeler til en profil som din, samlet i én skræddersyet legatrapport. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste. Tag den gratis quiz, og se straks de første legater, der matcher din profil.