Legatsøgning som sygeplejestuderende ser anderledes ud end på universitetet. Praktikken ligger fast i semestrene, opholdene i udlandet er tit korte, og en stor del af pengene kommer via din professionshøjskole i stedet for direkte fra en fond. Det giver dig ikke færre muligheder, men de er placeret andre steder, end du måske tror.
Der er fire kasser at holde styr på: statens udlandsstipendium til studieafgift, EU's Erasmus+-tilskud, fagforeningens fonde og de private fonde. De udelukker ikke hinanden, men de dækker vidt forskellige ting og har vidt forskellige frister. Herunder gennemgår vi dem én for én med de betingelser, der faktisk står hos myndigheden og hos fondene selv.
Hvilke legater og tilskud kan sygeplejestuderende søge?
De fem ordninger nedenfor er dem, der oftest er i spil for en sygeplejestuderende, som skal på studie- eller praktikophold i udlandet. Læg mærke til, hvor forskellige fristerne er: nogle er faste datoer, andre bestemmes af din egen skole, og et par stykker har slet ingen frist.
| Ordning | Hvad dækker den | Hvem kan søge | Frist |
|---|---|---|---|
| Udlandsstipendium (staten) | Studieafgift på et udenlandsk betalingsstudium | Studerende med ret til SU, også på professionsbachelor | Søges via dit uddannelsessted, før opholdet slutter |
| Erasmus+ (EU, via skolen) | Tilskud til rejse og leveomkostninger | Udveksling og praktik i Europa | Fastsættes af skolens internationale kontor |
| Stipendiefonden (DSR) | Studiebesøg, konferencer og kurser i udlandet | Sygeplejersker og sygeplejestuderende, der er medlem | Den 1. i hver måned |
| Aage og Johanne Louis-Hansens Fond | Studieophold i udlandet | Sygeplejestuderende fra 4. semester | Ingen frist, søg mindst 6 måneder før |
| LB Foreningens rejselegat | 10.000 kr. til rejsen | Forsikrede i LB, Bauta eller Runa på seks professionshøjskoler | Fastsættes af din egen professionshøjskole |
Skellet mellem de to øverste og de tre nederste rækker er værd at holde fast i. Udlandsstipendium og Erasmus+ er offentlige ordninger med faste regler: opfylder du betingelserne, får du pengene, og du søger dem gennem dit uddannelsessted. Fondene er private og vurderer din ansøgning fra gang til gang. Forskellen betyder, at du bør sikre de offentlige tilskud først og bruge fondene til at lukke hullerne. Vi har uddybet forskellen i artiklen om legat kontra udlandsstipendium.
Hvad kan du få gennem Dansk Sygeplejeråd?
Er du medlem af Dansk Sygeplejeråd (som studerende gennem SLS), er Stipendiefonden den fond, du skal kende. Den giver støtte til sygeplejersker og sygeplejestuderende, der skal deltage i studiebesøg, konferencer og kurser i udlandet, og ansøgningsfristen er den 1. i hver måned.[10] Den månedlige frist er en stor fordel: du behøver ikke ramme ét vindue om året, men kan søge, når dit ophold er faldet på plads.
DSR har syv fonde i alt, og de fleste af dem er ikke for studerende. Det er værd at vide på forhånd, så du ikke bruger en aften på en ansøgning, der bliver sorteret fra. Her er hele oversigten:
| DSR-fond | Formål | Frist |
|---|---|---|
| Stipendiefonden | Studiebesøg, konferencer og kurser i udlandet, for sygeplejersker og sygeplejestuderende | Den 1. i hver måned |
| Solidaritetsfonden, formål 1 | Behandling hos psykolog, fysioterapeut, kiropraktor eller diætist m.v. for aktive sygeplejersker og DSR-medlemmer | Behandles løbende |
| Fællesfonden til Sygeplejersker | Økonomisk trængende sygeplejersker, ferie-, studie- og rekreationsophold, videreuddannelse af sundhedsplejersker | 1. maj, 1. august og 1. november |
| M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens fond | Længerevarende rekreation eller ferie for danske sygeplejersker over 40 år | 1. april og 1. oktober |
| Solidaritetsfonden, formål 2-4 | Humanitært arbejde og international solidaritet (søges af organisationer, ikke af enkeltpersoner) | 1. marts, 1. juni, 1. september og 1. november |
| Dansk Sygeplejehistorisk Fond | Forskning og projekter om sygeplejens historie i Danmark | 1. november 2026 |
| Den sygeplejefaglige forskningsfond | Forskning udført af sygeplejersker | Fremgår ikke af oversigten |
Louis-Hansen Fonden: fonden der er skrevet til sygeplejestuderende
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond støtter to slags studieophold i udlandet: kandidatstudier og praktikophold for sygeplejerskestuderende. Det er sjældent, at en større dansk fond har en støttekategori møntet direkte på din uddannelse, og det gør fonden til et oplagt sted at begynde.[11]
Fondens betingelser for sygeplejestuderende er konkrete, og de afgør, om din ansøgning overhovedet bliver læst:[11]
- Studieopholdet gennemføres tidligst på 4. semester, og du skal have bestået eksaminerne fra 1. og 2. semester.
- På 4. og 5. semester skal opholdet udløse mindst 9 ECTS-point og omfatte mindst 10 studierelevante dage.
- På 6. og 7. semester skal opholdet udløse mindst 5 ECTS-point og fortsat omfatte mindst 10 studierelevante dage.
- Opholdet skal være skriftligt bekræftet af din danske uddannelsesinstitution med angivelse af varighed og antal ECTS-point.
- Opholdet må ikke være påbegyndt, når du søger.
- Du må ikke tidligere have modtaget støtte fra fonden til et udlandsophold.
I bedømmelsen indgår en samlet vurdering af dit faglige formål og din personlige motivation, og derudover vejer karakterer og budget med. Fonden skriver selv, at den prioriterer ansøgere med solid studieforankring, og som lægger udlandsopholdet sent i uddannelsesforløbet.[11] Ligger dit ophold på 6. eller 7. semester, taler det altså for dig. Hvordan du skriver motivationen, har vi gennemgået i guiden til den motiverede ansøgning til et legat.
Har du også søgt et Erasmus+-legat til opholdet, kan fonden først færdigbehandle din ansøgning, når der foreligger svar på Erasmus+-ansøgningen. Husk derfor at medsende eller eftersende det svar.[11]
Kan du få udlandsstipendium som sygeplejestuderende?
Ja. Skal du på studieophold som led i din danske uddannelse, kan du søge udlandsstipendium til studieafgiften, uanset om du er bachelor- eller kandidatstuderende, og uanset om du læser på universitet eller professionshøjskole. su.dk nævner udtrykkeligt studieophold, der er led i en professionsbacheloruddannelse på et erhvervsakademi eller en professionshøjskole, som omfattet af ordningen.[2] Styrelsen svarer også direkte på spørgsmålet fra bachelorstuderende: du kan få udlandsstipendium til studieophold, hvis du opfylder betingelserne.[6]
Kravet om kandidat-/masterniveau gælder kun ét sted: hvis du vil have udlandsstipendium til en hel uddannelse i udlandet. Her skal uddannelsen være en overbygningsuddannelse til en bachelorgrad.[3] Det er en helt anden ordning end den, der dækker et udvekslingssemester.
Betingelserne for udlandsstipendium til studieophold er derimod opregnet udtømmende, og ingen af dem handler om uddannelsesniveau. Du skal:[1]
- have ret til SU efter de almindelige betingelser,
- være optaget på en dansk uddannelse under ministeriet,
- have mindst ét SU-klip eller én slutlånsrate tilbage,
- have skriftlig forhåndsgodkendelse af fuld merit fra dit danske uddannelsessted,
- være optaget på en udenlandsk betalingsuddannelse,
- betale studieafgift til det udenlandske uddannelsessted,
- og søge, inden uddannelsesperioden slutter.
Hvor meget er udlandsstipendiet værd?
Satsen afhænger af din uddannelsestype og af, hvilke fag du skal læse i udlandet. su.dk understreger, at satserne kun er vejledende: det er dit danske uddannelsessted, der endeligt fastlægger det maksimale beløb, du kan få.[4] For 2026 ser rammerne sådan ud:
| Uddannelsestype | Sats 2026 (pr. år) | Sats 2025 (pr. år) |
|---|---|---|
| Professionsbacheloruddannelser | 69.700 – 156.200 kr. | 63.000 – 152.100 kr. |
| Erhvervsakademiuddannelser | 64.800 – 124.600 kr. | 63.000 – 121.500 kr. |
| Universitetsuddannelser | 50.000 – 104.100 kr. | 49.400 – 102.900 kr. |
| Maritime uddannelser | 109.200 – 122.700 kr. | 108.000 – 121.500 kr. |
Du kan højst få udlandsstipendium i to år svarende til 120 ECTS-point.[2] Stipendiet gives for det antal ECTS-point, du har fået forhåndsgodkendt, og det dækker kun det, som det danske statstilskud tilsvarende dækker: undervisning, bibliotek og lignende. Campusafgifter, transport og forsikring er ikke omfattet.[5] Udlandsstipendiet er skattefrit.[6]
Hvad med den kliniske praktik i udlandet?
Tager du et praktikophold på et hospital eller en klinik i udlandet, er der som regel ingen udenlandsk betalingsuddannelse og dermed ingen studieafgift at få dækket. Til gengæld kan du beholde din SU, hvis praktikken er ulønnet, giver merit, og du er studieaktiv. Er praktikken lønnet, kan du ikke samtidig få SU i de måneder. Praktikstedet må dække dine dokumenterede udgifter, og du må modtage en erkendtlighed på op til 3.770 kr. om måneden fra 1. januar 2026, uden at det tæller som løn.[8] De fulde regler står i artiklen om finansiering af praktik og studieophold.
Uanset hvilken vej du vælger, gælder det, at studienævnet på dit danske uddannelsessted skal godkende fuld merit, før du kan tage SU'en med, og at du skal oplyse perioden i minSU under Ret din SU og Oplys særlige bopælsforhold for at få satsen for udeboende.[7] Det er også dit uddannelsessted, ikke styrelsen, du sender selve ansøgningen om udlandsstipendium til.[5] Se også vores gennemgang af, hvordan du tager din SU med til udlandet.
Rejselegater og brede fonde
Ud over de sundhedsspecifikke fonde findes der ordninger, der er åbne for professionsbachelorstuderende bredt.
LB Foreningen uddeler årligt 30 rejselegater á 10.000 kr. Legaterne visiteres i samarbejde med seks professionshøjskoler: Københavns Professionshøjskole, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Professionshøjskolen Absalon, UC Syd, VIA University College og Professionshøjskolen UCN.[13] Det er den enkelte skole, der administrerer uddelingerne, herunder deadlines og tildelingskriterier, så det er det internationale kontor på din egen professionshøjskole, du skal kontakte, ikke forsikringsselskabet.
Kravene fra LB Foreningens side er få: du skal have studieforsikring i LB Forsikring, Bauta Forsikring eller Runa forsikring, og senest tre måneder efter hjemkomst sende en beskrivelse af dine nye erfaringer og din faglige udvikling. Får du legatet, kan du desuden gratis få forlænget din studieopholdsforsikring ud over de 60 dage, der allerede er med i studieforsikringen.[13]
Knud Højgaards Fond behandler ansøgninger løbende hele året. Fonden er tydelig om, hvad den ikke støtter, og det er nyttigt at læse først: udlandsophold på under tre måneder, mere end ét studieophold pr. uddannelse, ansøgere med en likvid formue på over 500.000 kr. samt studier og konferencer i Danmark.[14] De aktuelle krav til det enkelte støtteområde står i fondens ansøgningsportal, så tjek dem, inden du bruger tid.
Endelig er der de lokale legater. Mange kommuner, sognelegater og gamle slægtslegater har få ansøgere, netop fordi de er svære at finde. Princippet er beskrevet i artiklen om oversete lokale legater. Sygepleje er desuden et sundhedsfag på linje med medicin, og flere af de fonde, vi har samlet i artiklen om legater til medicinstuderende, tager også imod ansøgninger fra sygeplejestuderende.
Sådan planlægger du din legatsøgning
Rækkefølgen betyder mere end antallet af ansøgninger. Den skriftlige forhåndsgodkendelse af merit er nøglen til næsten alt det andet: den er en betingelse for udlandsstipendiet, og Louis-Hansen Fonden kræver den også som dokumentation. Få den først.
| Hvornår | Hvad du gør |
|---|---|
| 9-12 måneder før | Aftal opholdet med det internationale kontor. Bed studienævnet om skriftlig forhåndsgodkendelse af fuld merit med angivelse af ECTS-point og varighed. |
| Mindst 6 måneder før | Send ansøgning til Aage og Johanne Louis-Hansens Fond. Regn med 3-6 måneders svartid. |
| 2-4 måneder før | Søg DSR's Stipendiefond (frist den 1. i hver måned) og spørg dit internationale kontor om LB-rejselegatet og Erasmus+. |
| Før opholdet begynder | Søg udlandsstipendium via dit uddannelsessted, hvis du betaler studieafgift. Oplys perioden i minSU. |
| Senest 3 måneder efter hjemkomst | Send LB Foreningen din beskrivelse af erfaringer og faglig udvikling, hvis du fik deres rejselegat. |
Budgettet er det bilag, flest undervurderer. Både Louis-Hansen Fonden og de fleste andre fonde vurderer det aktivt, og et budget, der ikke hænger sammen, svækker ellers gode ansøgninger. Se hvilke poster der hører til i et legatbudget, og hvor du finder tallene, i guiden til budgettet til din legatansøgning.
Når de faste ordninger er på plads, handler resten om at finde de fonde, der reelt uddeler til en profil som din: semester, ECTS-point, destination og medlemskaber afgør, hvad du overhovedet er kvalificeret til. Legatmatch kan matche din profil med de fonde, du kan søge, og det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.