Et legat er en uddeling fra en fond. Skattestyrelsen definerer det kort og præcist: „Ved et legat forstås en gave. Den må ikke være betinget af egentlige modydelser.“[1] Og videre om, hvor pengene kommer fra: „Legater omfatter ydelser fra fonde, institutioner eller det offentlige.“[1]
Du får altså penge, du ikke skal arbejde for, og som du ikke skal betale tilbage, så længe du bruger dem til det, du har søgt dem til. Legater kan dække alt fra bøger og udstyr til et helt semester i udlandet. Alligevel er de svære at få øje på, og det er der en konkret grund til. Herunder får du definitionen, de fire typer, de rigtige tal for, hvor mange penge der reelt er i spil, og reglerne for skat og SU.
Hvad er et legat helt præcist?
Tre ting kendetegner et legat. Har du styr på dem, kan du selv vurdere, om en pengesum, du støder på, overhovedet er et legat.
1. Det er en gave. Du skal ikke levere en modydelse for pengene. Netop dét er afgørende i Skattestyrelsens definition: gaven må ikke være betinget af egentlige modydelser.[1] Et legat er derfor ikke løn, og der betales ikke AM-bidrag af det, fordi ydelsen ikke er optjent i et ansættelsesforhold.[10]
2. Det kommer fra en fond. Uddeleren er en fond, en institution eller det offentlige.[1] For studerende er det næsten altid en privat fond eller legatstiftelse. Hvad fonden må uddele til, står i dens vedtægt, også kaldet fundatsen.
3. Det er formålsbundet. Du søger til noget bestemt: et udlandsophold, et speciale, et projekt, en presset økonomi. Bevillingen følger formålet, og det har en konsekvens, mange overser.
I modsætning til et lån skal et legat ikke betales tilbage, når du bruger det til det formål, du har søgt det til. Bliver formålet ikke opfyldt, for eksempel hvis opholdet aflyses eller bliver væsentligt billigere end budgetteret, kan fonden kræve det ubrugte restbeløb tilbage.[1]
Og så en detalje, der overrasker de fleste: et legat er som hovedregel skattepligtigt. Skattestyrelsen skriver det direkte: „Legater er indkomstskattepligtige efter SL § 4, litra c.“[1] Det vender vi tilbage til længere nede.
Legat, fondsuddeling eller stipendium: er der forskel?
Kort svar: ordene er forskellige, reglerne er ikke. Det er den enkeltstående misforståelse, der koster flest studerende tid.
Fondsloven behandler fonde, legater, stiftelser og andre selvejende institutioner under ét i § 1.[2] Et legat er altså ikke en anden juridisk konstruktion end en fond. Når en fond giver dig penge, kaldes det en uddeling i statistikken og et legat i dagligsproget. Det er den samme handling.
Ordet stipendium bruges typisk om en løbende, regelbaseret ordning: SU, udlandsstipendiet eller Erasmus+. Her har du ret til pengene, hvis du opfylder betingelserne, og der er ingen bestyrelse, der vælger mellem ansøgere. Men skattemæssigt er der ingen skarp grænse. Skattestyrelsen behandler legater og stipendier under det samme regelsæt.[16] Og fondene bruger selv ordene i flæng: mange private fonde kalder deres uddelinger for stipendier.
Konklusionen er praktisk. Kig på afsenderen frem for ordet. Kommer pengene fra en privat fond efter en ansøgning, gælder legatlogikken: du skal søge, du skal overbevise, og du skal ramme fondens formål. Den praktiske forskel på de tre ord har vi stillet op i artiklen om forskellen på legat, stipendium og fondsstøtte.
Hvilke typer legater findes der?
Legater deles typisk op efter formål. Fire kategorier dækker det meste af det, en studerende kan søge, og de behandles forskelligt skattemæssigt, hvilket er værd at vide, før du søger.
| Type | Hvem kan typisk søge | Hvad det dækker | Skattemæssigt |
|---|---|---|---|
| Rejse- og studierejselegat | Studerende, der skal på udveksling, praktik, feltarbejde eller sommerskole i udlandet | Rejsen mellem Danmark og studiestedet, logi, kost og småfornødenheder samt dokumenteret undervisningsafgift | Kan være skattefrit, hvis legatet er klausuleret til studierejsen[9] |
| Studielegat | Studerende på en bestemt uddannelse, et fag, en institution eller fra et bestemt sted | Bøger, materialer, udstyr og almindelige leveomkostninger under studiet i Danmark | Skattepligtigt som hovedregel: legater til at gennemføre en uddannelse er skattepligtig indkomst[10] |
| Socialt legat (trangslegat) | Personer i en vanskelig økonomisk situation, ofte også afgrænset geografisk eller til en livssituation | Faste udgifter, uforudsete regninger og hjælp gennem en økonomisk presset periode | Skattefrit op til 17.900 kr. i 2026, hvis fonden er godkendt til sociale eller sygdomsbekæmpende formål[11] |
| Projekt- og fondsstøtte | Enkeltpersoner eller grupper med et afgrænset projekt: et speciale, en udstilling, et feltstudie | Konkrete projektudgifter efter et budget. Ofte krav om regnskab og afrapportering bagefter | Skattepligtigt som hovedregel[8] |
De fire typer udelukker ikke hinanden. Den samme studerende kan i princippet være i målgruppen for et rejselegat, et fagspecifikt studielegat gennem sin fagforening og et lokalt legat i sin hjemby på én gang. Flere underkategorier (fagspecifikke, lokale og gruppebestemte legater) har vi samlet i oversigten over typer af legater. Er din økonomi presset, er de sociale legater til økonomisk trængende en selvstændig vej.
Hvor mange penge er der reelt i spil?
Her er det værd at være præcis, for overskrifterne om fondsmilliarder giver et skævt billede. Danske fonde bevilgede 29,6 mia. kr. i 2024 mod 34,3 mia. kr. i 2023.[4] Men langt de fleste af de penge kan du ikke søge.
| Hvad tallet dækker | 2024 | Andel af de 29,6 mia. kr. |
|---|---|---|
| Alle bevillinger fra danske fonde, alle formål | 29.628 mio. kr. | 100 pct. |
| Uddannelse og folkeoplysning i alt | 3.573 mio. kr. | ca. 12 pct. |
| Heraf til videregående uddannelser[5] | 1.415 mio. kr. | ca. 5 pct. |
| Heraf til enkeltpersoner under uddannelsesformål | 292 mio. kr. | ca. 1 pct. |
Resten går til universiteter, skoler, museer, foreninger, forskning og byggeri. Det er ikke spildte penge. Et fondsfinansieret laboratorium på dit universitet kommer også dig til gode. Men det er ikke penge, du kan hente hjem med en ansøgning og et budget. Tallene i deres fulde bredde har vi gennemgået i artiklen om hvor mange penge danske fonde uddeler.
Der findes ingen officiel statistik over, hvor store de enkelte legatportioner er. Som tommelfingerregel ligger studielegater fra nogle få tusinde til nogle få titusinde kroner, og de fleste finansierer et ophold ved at samle flere mindre legater frem for at jagte ét stort. Det realistiske billede har vi samlet i artiklen om hvor meget man kan få i legat.
Hvorfor overser studerende legater?
Det handler sjældent om dovenskab og næsten aldrig om, at legaterne er forbeholdt de dygtigste. Det handler om, at systemet ikke er bygget til at blive fundet. Tre forhold forklarer det meste.
1. Der findes ikke ét sted at slå legater op
Danmark har ikke et centralt fondsregister. Civilstyrelsen, der er fondsmyndighed for de almene fonde, skriver det selv: „Civilstyrelsen fører ikke et register over fonde og deres formål. Henvendelser vedrørende ansøgninger skal derfor rettes til bestyrelsen for den enkelte fond.“[3]
Det er hele forklaringen på, hvorfor en almindelig Google-søgning kun finder de samme tyve store fonde hver gang. Der er ingen offentlig liste at søge i. Erhvervsdrivende fonde står ganske vist i CVR, men registreringen siger intet om, hvad de uddeler til. Baggrunden og de præcise tal har vi gennemgået i artiklen om hvor mange fonde der findes i Danmark.
2. Mange fonde er små, lokale og uden hjemmeside
Danmarks Statistiks fondsstatistik dækkede 8.738 fonde i 2024. 4.914 af dem uddelte 0 kr. det år.[7] Tilbage er 3.824 fonde, der rent faktisk gav penge fra sig. De 3.684 mindste af dem delte 2.010 mio. kr., altså cirka 546.000 kr. pr. fond på et helt år.[7]
En fond af den størrelse har hverken kommunikationsafdeling, nyhedsbrev eller ansøgningsportal. Den uddeler måske 30.000 kr. om året til unge fra en bestemt kommune, et bestemt fag eller en bestemt slægt. Den er usynlig på nettet, og netop derfor har den få ansøgere. Det er den eneste reelle konkurrencefordel, en enkelt ansøger kan skaffe sig, og den ligger hos de oversete lokale legater og de fagspecifikke legater.
3. Fondsmilliarderne handler ikke om dig
Når nyhederne skriver om 30 mia. kr. i fondsuddelinger, lyder det som en pulje, alle kan hente fra. Men kun 292 mio. kr. gik til enkeltpersoner under et uddannelsesformål i 2024.[6] Afstanden mellem overskriften og virkeligheden får mange til at konkludere, at legater må være en verden for professorer og forskere.
Det er den forkerte konklusion. De 292 mio. kr. er stadig et stort beløb, og det er præcis den pulje, en studerende med en gennemført ansøgning konkurrerer om. Der bliver givet mange tusinde bevillinger til uddannelses- og folkeoplysningsformål om året.[4]
Der er en fjerde årsag, som er mere praktisk end statistisk: kriterierne står i fondens vedtægt, ikke på dens forside. Hjemmesiden skriver „støtter unge under uddannelse“, mens vedtægten kræver, at du er født i stifterens hjemkommune. Læser du kun forsiden, søger du enten forgæves eller lader være med at søge noget, du faktisk kunne få. Hvordan du finder og læser vedtægten, står i guiden til fundatsen.
Skat og SU: det du skal vide, før pengene lander
To spørgsmål går igen, og svarene på dem er ikke ens.
Skal du betale skat af et legat?
Ja, som hovedregel. Legater er indkomstskattepligtige efter statsskattelovens § 4, litra c.[1] Skattestyrelsen bekræfter hovedreglen på borgersiden om legater og uddelinger fra fonde.[8] Legater, der gives som hjælp til at gennemføre en uddannelse, er skattepligtig indkomst.[10]
Undtagelsen er studierejselegatet. Efter ligningslovens § 7 K er et legat skattefrit, når det er klausuleret til en studierejse i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og dækker rejsen, logi, kost og småfornødenheder samt dokumenterede undervisningsudgifter.[9] Klausuleringen er betingelsen: det skal være et vilkår for bevillingen, at pengene bruges til netop det formål. Bruges de til noget andet, er legatet skattepligtigt.[9]
Selve indberetningen behøver du sjældent at gøre noget ved. Danske fonde har pligt til at indberette de legater, de uddeler, så beløbet kommer automatisk med på din årsopgørelse. Er legatet fra en udenlandsk kilde, skal du selv oplyse det i rubrik 20.[8] Hele billedet med undtagelser og bundfradrag står i artiklen om skat af dit legat, og de gennemregnede 2026-satser finder du i guiden til skattefrit legat og satserne for kost, logi og rejse.
Går et legat ud over din SU?
Nej, ikke i den forstand, de fleste frygter. Et legat koster dig hverken SU-klip eller din månedlige SU-udbetaling. Listen over det, der trækker i klippekortet, er udtømmende, og legater står ikke på den.[14]
Er legatet skattepligtigt, tæller det dog med i din egenindkomst og dermed i dit fribeløb: su.dk nævner udtrykkeligt „honorarer, legater og etableringsopsparing“ blandt de indtægter, der tæller med.[13] Tjek derfor din samlede indkomst for året. Er legatet givet med uddannelsesformål, kan du søge forhøjet årsfribeløb i minSU, så din grænse stiger med legatets skattepligtige beløb, og legatet ender med ikke at koste dig SU.[15] Et skattefrit studierejselegat tæller slet ikke med, uanset beløbet. Satser og regneeksempler står i artiklen om legater, SU og fribeløbet.
Sådan kommer du i gang
Fire skridt, i den rækkefølge. De første to koster ingenting og afgør resten.
1. Kortlæg din profil. Fondenes kriterier handler sjældent om karakterer. De handler om, hvor du bor, hvor du er født, hvad du læser, hvor du læser, hvad dine forældre arbejder med, hvilken forening eller fagforening du er medlem af, og hvilken situation du står i. Skriv det hele ned. Hvert punkt er en potentiel nøgle.
2. Læs vedtægten, ikke forsiden. Det er vedtægten, der afgør, om din ansøgning bliver læst eller lagt fra sig. Tjek især modtagertypen: en del fonde uddeler kun til institutioner og foreninger, aldrig til privatpersoner.
3. Læg en tidsplan efter fristerne. Fondene har hver deres ansøgningsvinduer, og mange uddeler kun en eller to gange om året. Vi har samlet dem i oversigten over legatfrister og i årshjulet for legatansøgninger.
4. Søg flere, og genbrug arbejdet. Den første ansøgning tager længst tid. Derefter kan budget, CV og store dele af teksten genbruges. Hvor mange ansøgninger der realistisk skal til, har vi regnet på i artiklen om hvor mange legater du skal søge, og selve opbygningen står i guiden til den motiverede ansøgning.
Det tunge led i hele processen er stadig det første: at finde de fonde, du overhovedet er i målgruppen for, når ingen myndighed fører liste over dem. Det er præcis dét, Legatmatch gør for dig. Platformen sammenholder din uddannelse, dit formål, din bopæl og din øvrige profil med fondene og finder de legater, du reelt kan søge, også de mange små og lokale, der ikke står nogen steder. Tag den gratis quiz, og se med det samme de legater, der matcher din profil. Hele listen får du samlet i én skræddersyet legatrapport, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.