Legater til ingeniørstuderende: IDA og de tekniske fonde

Ingeniørstuderende er en af de bedst dækkede grupper i det danske fondslandskab. Din fagforening IDA har tilknyttet flere fonde, og oveni ligger store tekniske fonde som Otto Mønsteds Fond, Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond og Knud Højgaards Fond. Men den brede dækning har en bagside: fondene skelner ikke efter, hvor dygtig du er, før de skeler til, om du overhovedet er i deres ansøgerkreds.

Adgangen afgøres af fondens fundats, den vedtægt, der bestemmer, hvem pengene må gå til. Derfor er det første spørgsmål ikke hvad vil jeg bruge pengene til, men er jeg overhovedet berettiget. Er du bachelorstuderende, kandidatstuderende, ved en ingeniøruddannelse eller ved et naturvidenskabeligt fakultet? Det afgør, hvilke fonde der er åbne, og hvilke der afviser dig på formalia. Hvordan du læser en fundats, har vi beskrevet i artiklen om fundatsen og fondens vedtægter.

Hvilke fonde kan ingeniørstuderende søge?

Tabellen samler de ordninger, der er mest i spil for en ingeniørstuderende, med de tal og frister, fondene selv oplyser. Læg mærke til, at beløbene er beskedne pr. fond. Den rigtige strategi er at samle flere små bevillinger, ikke at satse alt på én stor.

Hvad kan du få gennem IDA?

IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, administrerer flere fonde og lån. Som studiemedlem får du desuden adgang til rådgivning og en billig rejseforsikring til udlandsopholdet. Fagforeningsvinklen er den samme, vi gennemgår i artiklen om fagspecifikke legater. For en studerende er to ordninger de vigtigste: studierejselegatet og studielånet.

Studierejselegatet: 6.000 kr., men kun til ingeniørstuderende

Legatet kommer fra IDAs og Berg-Nielsens Studie- og Støttefond. Du kan få 6.000 kr. til et studieophold og 3.000 kr. til et praktikophold i udlandet. Opholdet skal vare mindst 12 uger og kunne meritoverføres, og du kan højst få støtten én gang pr. uddannelsesforløb. Fristerne er 15. marts, 15. maj og 15. september, og uddelingen sker måneden efter.^[1] Bemærk, at fonden kun kan bevilge til studerende ved danske ingeniøruddannelser. Det er fundatsens ordlyd, ikke en formalitet, der kan fraviges.

Studielånet: sidste udvej, ikke første

IDA's studielån er på 10.000-15.000 kr. og kan søges af studiemedlemmer i det sidste studieår, som har brug for økonomisk støtte for ikke at forlænge studiet. Det er rentefrit under studiet og forrentes derefter med 7 procent om året fra den første 1. maj eller 1. november efter endt uddannelse. Det afdrages over 10 halvårlige rater med en løbetid på højst 7 år.^[5]

Husk, at et lån ikke er et legat. Det skal betales tilbage med renter og bør derfor være den sidste udvej. Forskellen mellem de to, og hvornår det kan betale sig at kombinere dem, har vi regnet på i artiklen om SU-lån eller legat.

Otto Mønsteds Fond: hvem kan søge, og hvad kan du få?

Otto Mønsteds Fond er den fond, flest tekniske studerende hører om først. Ordningen Meritgivende studie- eller praktikophold har en klar ansøgerkreds: ingeniørstuderende ved DTU, AAU, AU og SDU samt erhvervsøkonomistuderende på bachelor- og cand.merc.-niveau ved CBS, AAU, AU, SDU og RUC.^[2] Læser du som ingeniørstuderende ved et af de fire universiteter, er du inde i kredsen, uanset om dit fag hedder maskinteknik, byggeri, elektro eller software.

Opfylder du det, ser betingelserne sådan ud:^[2]

• Opholdet skal vare mindst 3 måneder og foregå i udlandet.
• Du skal have et karaktergennemsnit på mindst 8.
• Du skal have meritgodkendte fag svarende til mindst 15 ECTS.
• Fonden støtter med maksimalt 10.000 kr.
• Ansøgningsperioden er 10. januar – 1. marts, og du kan forvente svar inden maj.

Konferencelegatet, som færre kender

Otto Mønsteds Fond har en bredere ordning: kongresdeltagelse i udlandet. Du kan få maksimalt 7.500 kr., dog højst et beløb svarende til din institutions eget bidrag, og der er ingen fast årlig frist: ansøgningen skal blot være inde senest 31 dage før afrejse.^[2] Til gengæld er kravene faglige: du skal deltage aktivt med et oplæg eller en poster, og din institution skal selv bidrage. Du kan højst få støtte til to kongresser inden for fem år. Har du et papir med på en international konference, er det en oplagt og ofte overset ansøgning. Flere muligheder står i artiklen om legater til konferencer.

Reinholdt W. Jorck og de brede fonde

Reinholdt W. Jorck og Hustrus Fond giver rejselegater på op til 50.000 kr. inden for det teknisk-videnskabelige område og prioriterer produktionsteknik og digitalisering. Det er det største enkeltbeløb på listen, men det er også det med de hårdeste adgangskrav.

Knud Højgaards Fond er derimod ikke bundet til et bestemt fagområde. Den støtter blandt andet erhvervsmæssige, videnskabelige, kulturelle og sociale formål. For dig som ingeniørstuderende betyder det, at fonden er en reel mulighed til et udlandsophold, men på nogle klare betingelser. Fonden giver kun tilskud til studie- og praktikophold på mindst tre måneder, kun til ét udlandsophold pr. uddannelse, og den udelukker ansøgere med en likvid formue over 500.000 kr. samt kandidatstuderende, der er mere end ét år over normeret tid.^[4]

Dit eget universitets legater og rejsepuljer

Den mest oversete kilde er dit eget uddannelsessted. Universiteterne administrerer gamle legater med snævre fundatser, og de bliver sjældent nævnt uden for institutionens egne sider. Beløbene oplyses ofte ikke i oversigterne, men flere går direkte til studieophold i udlandet.

DTU har en samlet legatoversigt sorteret efter frist, hvor hvert legat har sin egen målgruppe. Flere af dem retter sig mod studieophold i udlandet, blandt andet et rejselegat til kandidatstuderende.^[6] Tjek oversigten tidligt, for fristerne ligger spredt hen over året. Læser du på AAU, SDU eller AU, har de tilsvarende puljer på deres egne studiesider. Start hos studievejledningen eller det internationale kontor på dit fakultet.

Læser du et teknisk-naturvidenskabeligt fag uden en formel ingeniørtitel, hører flere af dine fonde fondsmæssigt hjemme sammen med de øvrige tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Dem har vi samlet i artiklerne om legater til naturvidenskabsstuderende og legater til IT- og datalogistuderende.

Skat, frister og næste skridt

Et rejselegat er ikke automatisk skattefrit. Skattestyrelsen kræver, at legatet er klausuleret, altså at det er en betingelse for at få pengene, at de bruges til et bestemt formål. Er det opfyldt, er legatet skattefrit, i det omfang det dækker rejsen mellem Danmark og studiestedet, kost, logi og småfornødenheder samt dokumenterede undervisningsudgifter.^[7] Bruger du en del af beløbet til noget andet, bliver netop den del skattepligtig, og du skal selv oplyse den. Det gælder også ubrugte midler. Reglerne i detaljer står i artiklen om skat på legater.

Rækkefølgen betyder mere end antallet af ansøgninger. Meritgodkendelsen er nøglen til næsten alt det andet, og de tidlige vinduer (særligt Otto Mønsteds syv uger i januar og februar) er dem, folk oftest misser. En bredere planlægning af hele forløbet står i artiklen om tidslinjen for et udlandsophold, og reglerne for at tage SU'en med finder du i artiklen om SU med til udlandet. Skal du videre mod en ph.d., er finansieringen beskrevet i artiklen om forskningsophold og ph.d. i udlandet.

Når du har afklaret, hvilken side af skellet du står på (ingeniøruddannelse eller ej, bachelor eller kandidat), handler resten om at finde de fonde, der reelt uddeler til netop din uddannelse, dit semester og din destination. Legatmatch matcher din profil med dem, og det starter med den gratis quiz. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.