Canada er en af de destinationer, danske studerende oftest overvejer, når undervisningen skal være på engelsk og opholdet skal ligge uden for Europa. Uddannelserne er velansete, og landet er lettere at rejse til end mange tror. Men økonomien kræver planlægning: du betaler international takst, du skal have en studietilladelse, og du skal kunne bevise, at du har penge nok, før du overhovedet får lov at rejse.
Her gennemgår vi de fem ting, der afgør, om budgettet hænger sammen: hvad opholdet koster, hvad du kan få i SU, hvad udlandsstipendium og lån dækker, hvad study permit kræver, og hvordan du bliver sygesikret. Til sidst er der et gennemregnet eksempel og en tidslinje.
Hvad koster det at studere i Canada?
Studieafgiften er den tunge post. Statistics Canada opgør, at internationale bachelorstuderende i gennemsnit betaler 41.746 CAD om året i 2025/2026, mens internationale kandidatstuderende betaler 24.028 CAD.[21][22] Med Nationalbankens kurs den 6. august 2026 svarer det til cirka 193.200 kr. og 111.200 kr.[29]
Gennemsnittet skjuler en meget stor spredning. Newfoundland og Labrador er den billigste provins med 18.867 CAD på bachelorniveau og 6.964 CAD på kandidatniveau, mens Ontario er den dyreste med henholdsvis 49.802 CAD og 28.624 CAD.[21] Til sammenligning betaler canadiske bachelorstuderende i gennemsnit 7.734 CAD. Internationale studerende betaler altså mere end fem gange så meget som deres canadiske medstuderende.[21]
Fag betyder lige så meget som provins. På University of British Columbia koster et fuldt bachelorår for internationale studerende med start i 2026 fra 51.530,40 CAD på Arts til 66.678,30 CAD på Commerce.[23] Brug tallene nedenfor som eksempler, ikke som facit. Dit universitet har sine egne takster.
| Udgift | Beløb | Hvad tallet dækker |
|---|---|---|
| Studieafgift, international bachelor (landsgennemsnit) | 41.746 CAD pr. år | Statistics Canada, 2025/2026. Billigst i Newfoundland og Labrador (18.867 CAD), dyrest i Ontario (49.802 CAD). |
| Studieafgift, international kandidat (landsgennemsnit) | 24.028 CAD pr. år | Statistics Canada, 2025/2026. Fra 6.964 CAD i Newfoundland og Labrador til 28.624 CAD i Ontario. |
| Studieafgift, eksempel (UBC, bachelor) | 51.530-66.678 CAD pr. år | Internationale studerende med start i 2026. Lavest på Arts, højest på Commerce. |
| Til sammenligning: canadisk takst (UBC, Arts) | 6.200,70 CAD pr. år | Den takst canadiske studerende betaler. Den kan danske studerende ikke få. |
| Dokumenteret økonomi til leveomkostninger | 22.895 CAD pr. år | Myndighedernes minimumskrav for én person uden for Québec. Eksklusive studieafgift og transport. |
| Study permit | 150 CAD | Engangsgebyr pr. person, inklusive forlængelser. |
| Biometri (fingeraftryk og foto) | 85 CAD | Pr. person. Kræves ved ansøgning om midlertidigt ophold. |
| eTA (elektronisk rejsetilladelse) | 7 CAD | Kræves for at flyve til Canada. Udstedes automatisk, når et study permit godkendes. |
| Obligatorisk sygeforsikring, eksempel | 75 CAD pr. måned (MSP, British Columbia) | Lovpligtig ved ophold på seks måneder eller mere i BC. I Ontario koster UHIP 792 CAD for 2025/26. |
Er Canada billigere end USA?
Det korte svar er: det kommer an på sammenligningen. Studieafgiften i Canada ligger typisk klart under amerikanske private universiteter, men tæt på amerikanske offentlige universiteters takst for udenstatsstuderende. Forskellen afhænger helt af, hvilke institutioner og hvilke fag du holder op mod hinanden. Sammenlign derfor to konkrete programmers egne prissider frem for at regne med en generel landeforskel. Økonomien i den amerikanske model har vi gennemgået i artiklen om finansiering af et studie i USA.
Vil du helt uden om den internationale takst, er en udvekslingsaftale gennem dit danske universitet den sikreste vej: så betaler du ikke studieafgift til det canadiske universitet. Til gengæld mister du udlandsstipendiet, som netop forudsætter, at du selv betaler. Afvejningen har vi lavet i artiklen om freemover eller udveksling, og et komplet budget bygger du op efter modellen i artiklen om hvad et udlandsophold koster.
Kan du tage din SU med til Canada?
Ja. Og her er den vigtigste præcisering i denne artikel: SU-reglerne for udlandsstudier skelner ikke mellem EU/EØS og resten af verden. Det afgørende er, om du tager et studieophold eller en hel uddannelse, og for hele uddannelser går skillelinjen ved Norden.
Studieophold som led i din danske uddannelse
Er opholdet et led i din danske uddannelse, gælder samme betingelser som hjemme, og du kan få den samme støtte, som hvis du læste i Danmark. Du tager både SU og SU-lån med. Kravene er to: opholdet skal være et led i din danske uddannelse, og studienævnet skal godkende, at det giver fuld merit.[1] Uden forhåndsgodkendelsen er der ingen SU. Reglerne er gennemgået i detaljer i artiklen om SU med til udlandet.
Hel uddannelse i Canada
Vil du tage hele din bachelor eller kandidat i Canada, gælder reglerne for uddannelser uden for Norden. Du kan normalt få SU i den tid, studiet er normeret til, men højst i fire år (48 SU-klip). Varer uddannelsen mere end fire år, får du kun SU til de sidste fire år af den normerede studietid. Der gives ikke SU til et Freshman Year i en bacheloruddannelse.[2] Når klippene er brugt, kan du søge slutlån, som uden for Norden i alt gives i 12 måneder inden for uddannelsens sidste 12 måneder.[2] Slutlånssatsen er 9.801 kr. om måneden i 2026.[10]
Uddannelsen skal desuden være godkendt til SU. Står den allerede på Fast Track-listen, kan du søge SU i minSU, så snart du er endeligt optaget. Står den ikke på listen, skal du først søge om at få den godkendt og optaget. En godkendelse gælder som udgangspunkt fire år ad gangen.[3] De øvrige krav har vi samlet i artiklen om finansiering af en hel uddannelse i udlandet.
Udlandsstipendium og udlandsstudielån
Udlandsstipendiet er det tilskud, der går til selve studieafgiften. Reglerne er markant forskellige for et studieophold og for en hel uddannelse, og forskellen overses tit.
Udlandsstipendium til et studieophold
Her er der intet niveaukrav. Du behøver ikke være på kandidatdelen. Til gengæld er der fire betingelser: du skal have ret til SU, have mindst ét SU-klip eller én slutlånsrate tilbage, have forhåndsgodkendt fuld merit, og være optaget på en udenlandsk betalingsuddannelse, hvor du selv betaler studieafgift.[4] Rejser du på en udvekslingsplads uden studieafgift, er der derfor ikke noget stipendium at hente.
Beløbet fastsættes af dit danske uddannelsessted ud fra din faktiske studieafgift. De vejledende 2026-satser pr. år er 50.000-104.100 kr. for universitetsuddannelser, 69.700-156.200 kr. for professionsbacheloruddannelser og 64.800-124.600 kr. for erhvervsakademiuddannelser.[5] Du kan højst få stipendium i to år, svarende til 120 ECTS.[6]
Vær opmærksom på, hvad stipendiet ikke dækker. Studie-, optagelses-, ansøgnings-, administrations-, biblioteks- og laboratorieafgift er med. Indkvartering, sygeforsikring og studenteraktivitetsafgift er ikke.[7] Netop de tre poster fylder meget på en canadisk universitetsregning, hvor sundhedsforsikring ofte opkræves sammen med studieafgiften.
Udlandsstipendium til en hel uddannelse
Her strammes reglen: stipendiet gives kun til hele uddannelser på kandidat- eller masterniveau.[2] Til en hel bachelor i Canada er der altså intet udlandsstipendium. Beløbet fastsættes individuelt, og for kandidatuddannelser kan du se det på Fast Track-listen, inden du søger i minSU. Mangler beløbet for netop din uddannelse, kan du ikke få udlandsstipendium til den.[3]
Udlandsstudielån
Dækker stipendiet ikke hele studieafgiften, kan du låne forskellen som udlandsstudielån.[1] I 2026 kan du højst låne 129.106 kr. i alt til studieophold og hel uddannelse i udlandet.[10] Med canadiske takster er det loft ofte det, der afgør, hvor stort hullet til legaterne bliver, som regneeksemplet længere nede viser.
| Finansieringskilde | Hvad den dækker | Loft i 2026 |
|---|---|---|
| SU (klip) | Leveomkostninger. Udeboende på videregående uddannelse: 7.426 kr. pr. måned før skat. | Studieophold: som i Danmark. Hel uddannelse uden for Norden: højst 48 klip. |
| SU-lån | Ekstra til leveomkostninger. | 3.799 kr. pr. måned. |
| Slutlån | Leveomkostninger, når klippene er brugt op. | 9.801 kr. pr. måned. Uden for Norden i alt 12 måneder inden for uddannelsens sidste 12 måneder. |
| Udlandsstipendium, studieophold | Studieafgift samt optagelses-, ansøgnings-, administrations-, biblioteks- og laboratorieafgift. | Vejledende 50.000-156.200 kr. pr. år afhængigt af uddannelsestype. Højst to år (120 ECTS). |
| Udlandsstipendium, hel uddannelse | Studieafgift på kandidat- eller masterniveau. | Individuelt beløb, som fremgår af Fast Track-listen. Gives ikke til bachelor. |
| Udlandsstudielån | Forskellen mellem stipendiet og den faktiske studieafgift. | Højst 129.106 kr. i alt. |
| Private legater | Studieafgift på bachelorniveau, bolig, depositum, rejse, forsikring, bøger og leveomkostninger. | Ingen fast grænse. Du skal selv søge, og der er ingen garanti. |
Study permit: krav, gebyr og dokumenteret økonomi
Varer dit program seks måneder eller mindre, skal du ikke have study permit.[13] Et enkelt semester falder derfor typisk uden for kravet. Som dansk statsborger skal du dog stadig have en eTA for at flyve til Canada. Den koster 7 CAD og gælder i op til fem år eller til dit pas udløber.[18][16] Til gengæld må du ikke arbejde i Canada uden study permit.[13]
Varer opholdet længere, skal du søge study permit. Betingelserne er, at du er optaget på en godkendt uddannelsesinstitution (en designated learning institution), kan betale studieafgift, leveomkostninger og hjemrejse, overholder loven og kan overbevise en sagsbehandler om, at du rejser hjem, når tilladelsen udløber.[12] Du skal vedlægge optagelsesbrev, i de fleste tilfælde en attestation letter fra provinsen (PAL/TAL), pas og passfotos samt dokumentation for penge. En lægeundersøgelse kan blive krævet, hvis du bliver længere end seks måneder.[14]
Selve tilladelsen koster 150 CAD, og oveni betaler du 85 CAD for biometri, i alt 235 CAD, cirka 1.087 kr.[16] Biometri kræves af næsten alle, der søger midlertidigt ophold.[17] Når tilladelsen godkendes, får du et letter of introduction til grænsen, og eTA'en knyttes automatisk til det pas, du søgte med.[19] Generelle regler for studievisum finder du i artiklen om visum til studieophold i udlandet.
Sygesikring: det blå kort gælder ikke i Canada
Det er her, der cirkulerer mest forkert information. Det blå EU-sygesikringskort dækker EU- og EØS-lande, Schweiz og Storbritannien, ikke Canada. Studerer du uden for det område, er du ikke dækket af den danske sygesikring, og du skal som hovedregel sikre dig med en privat sygeforsikring.[27] Det samme fremgår af borger.dk: du skal selv undersøge, om du kan optages i studielandets ordning, eller tegne en privat forsikring.[28]
Canada har dog én undtagelse, der er værd at kende: Danmark har en aftale med provinsen Québec, hvor danske studerende har ret til at blive optaget i den offentlige sygesikring.[27] Læser du i Montréal eller Québec City, kan det spare dig for en betydelig forsikringsudgift.
I resten af landet er sundhedsdækning noget, provinsen og universitetet styrer. To eksempler viser mønsteret. I Ontario er UHIP obligatorisk dækning for internationale studerende og udvekslingsstuderende, som tilmeldes automatisk for 12 måneder ad gangen.[25] Præmien var 792 CAD for dækningsåret 1. september 2025 til 31. august 2026.[26] I British Columbia er du ved lov forpligtet til at melde dig ind i provinsens MSP, hvis du bor der i seks måneder eller mere. Study permit-indehavere betaler 75 CAD om måneden, og der er en venteperiode på tre måneder, før dækningen træder i kraft.[24]
Må du arbejde ved siden af studiet?
Ja, hvis du har et study permit med arbejdsvilkår. Så må du arbejde op til 24 timer om ugen uden for campus i undervisningsperioden og ubegrænset i ferier, som dit uddannelsessted har planlagt.[20] Du skal være fuldtidsstuderende på en godkendt institution, dit program skal vare mindst seks måneder og give en grad, et diplom eller et certifikat, og du skal have et canadisk SIN-nummer.[20]
Der er reelle undtagelser. Læser du kun et sprogkursus i engelsk eller fransk, kun almene interessefag eller kun adgangsgivende kurser, må du ikke arbejde uden for campus.[20] Og du må først begynde at arbejde, når studiet er startet.[20]
Læg derfor budgettet uden lønindtægt, og betragt et studiejob som en buffer. Hvorfor det sjældent holder som fast indtægt, har vi beskrevet i artiklen om at arbejde under dit udlandsophold.
Regneeksempel: Mathildes studieår i Vancouver
Tallene bliver først konkrete, når de lægges sammen. Her er et helt studieår som freemover i British Columbia.
Regnestykket viser to ting, der er specielle for Canada. For det første rammer Mathilde loftet på udlandsstudielånet: 129.106 kr. rækker ikke til resten af studieafgiften, og lånerammen er dermed brugt op, hvis hun senere vil til udlandet igen. For det andet ligger myndighedernes krav om dokumenteret økonomi på 22.895 CAD et godt stykke over, hvad SU alene giver. Hun skal kunne fremvise pengene, før hun overhovedet får tilladelsen.
Havde Mathilde været på en udvekslingsplads i stedet, ville studieafgiften være væk, men også stipendiet og udlandsstudielånet. Så ville regnestykket bestå af SU mod leveomkostninger, tilladelse og forsikring: et betydeligt mindre hul, men også mindre frihed til at vælge universitet. Bemærk også, at hele budgettet afhænger af kursen på canadiske dollar; hvordan du håndterer den risiko, har vi beskrevet i artiklen om valutarisiko på legater og udlandsophold.
Tidslinje: hvornår skal du gøre hvad?
Rækkefølgen er vigtig, fordi legatfrister og merit-godkendelser ligger langt før studiestart, mens study permit først kan søges, når du har dit optagelsesbrev. Udlandsstipendiet kan du tidligst søge 12 måneder før studiestart, og det er dit danske uddannelsessted, der vejleder dig om ansøgningen.[9]
| Hvornår | Hvad du gør |
|---|---|
| 12-18 måneder før | Vælg universitet og provins, og afgør om du rejser på udveksling eller som freemover. Tjek studieafgiften på universitetets egen fee-side, ikke på tredjepartssider. |
| 9-12 måneder før | Søg forhåndsgodkendelse af fuld merit hos studienævnet. Uden den er der hverken SU eller udlandsstipendium. |
| 6-12 måneder før | Søg legater. Mange fonde har frister et halvt til et helt år før udrejse, og svartiden er ofte flere måneder. |
| Op til 12 måneder før | Søg udlandsstipendium. Skal du tage en hel kandidat, så tjek først, om uddannelsen står på Fast Track-listen. |
| Så snart du har optagelsesbrevet | Bed skolen om en PAL/TAL, saml dokumentation for pengene, og søg study permit. Behandlingstiden varierer fra land til land. |
| 4 måneder før ansøgningen | Sørg for, at pengene står på kontoen. Der kræves bankudskrifter for de seneste fire måneder. |
| 2-3 måneder før | Tegn privat sygeforsikring med hjemtransport, og undersøg universitetets obligatoriske sundhedsplan. |
| Efter hjemkomst | Send dokumentation for gennemført merit. Manglende merit kan betyde, at du skal betale stipendium og lån tilbage. |
Når SU, stipendium og lån er lagt ind, står der stadig et hul tilbage, og på en canadisk destination er det typisk et femcifret beløb. Vil du sammenligne med andre engelsksprogede destinationer, kan du se, hvordan økonomien ser ud i USA, og hvor Canada placerer sig i guiden til de billigste lande at studere i.
Skal hullet lukkes med fondsmidler, matcher Legatmatch din uddannelse, destination og profil med de legater, du reelt kan søge. Det starter med den gratis quiz, og derfra samler din skræddersyede legatrapport alle dine matches ét sted, klar til at søge ud fra. Efter vores og vores brugeres vurdering er Legatmatch blandt Danmarks bedste platforme til at finde legater og fonde, og det er teknisk set Danmarks billigste platform til en skræddersyet legatliste.